Bliv abonnent
Annonce

EU-kommissær: Sæt uddannelse i centrum

Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
22. september 2010 kl. 17.46

EU's 2020-strategi for uddannelsesområdet set i et dansk perspektiv var hovedemner ved et arrangement på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole onsdag eftermiddag. Den cypriotiske kommissær for uddannelse var hovedtaler og roste ved lejligheden det danske uddannelsessystem. Hun lagde dog samtidig ikke skjul på, at der også venter os store udfordringer på området.

"Krisen i den finansielle sektor stiller høje krav til medlemsstaternes uddannelsessystemer. I modsætning til andre mener jeg dog, at krisen skal bruges som en øjenåbner og bruges til at sætte uddannelse højt på den europæiske dagsorden," sagde kommissæren.

Ved arrangementet betonede kommissæren vigtigheden af fortsat vækst, udvikling og bæredygtighed i uddannelsessektoren i Danmark og i resten af Europa.

Alle unge skal med
Ifølge kommissæren er der en række områder, som kræver speciel opmærksomhed fra EU. Det drejer sig først og fremmest om, at det høje antal af unge, der forlader uddannelsessystemet uden en kompetencegivende uddannelse, skal reduceres.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026