EU-Kommissionen vil hjælpe coronaramte lønmodtagere med lån for 750 milliarder kroner

CORONAVIRUS: Et nyt program skal gøre det muligt for medlemslande at låne penge til midlertidige hjælpepakker, der kan holde deres borgere i arbejde under coronakrisen. Det forudsætter dog, at medlemslande vil stille garanti for lånene.

Overalt i Europa er virksomheder og arbejdspladser ramt af coronakrisen, efter at det europæiske samfund stort set er lukket ned.

Det medfører store omkostninger både for de lønmodtagere, der i disse dage risikerer at få en fyreseddel, og for medlemslandene, som har lavet hjælpepakker for at holde hånden under deres arbejdsmarked og økonomier.

Men nu er der hjælp på vej fra EU-Kommissionen.

Torsdag præsenterede den sit udspil til et låneprogram til de medlemslande, der er blevet ramt mest på pengepungen af coronapandemien.

”Med et nyt solidaritetsinstrument vil vi mobilisere 100 milliarder euro til at holde folk i arbejde og virksomheder kørende. Med det går vi sammen med medlemslandene for at redde liv og beskytte livsgrundlag. Det er europæisk solidaritet,” udtaler EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en pressemeddelelse.

Det nye program indebærer, at EU-Kommissionen vil sørge for at låne 100 milliarder euro, hvilket svarer til 750 milliarder kroner, på det internationale lånemarked. De penge vil Kommissionen så låne videre til de mest trængende medlemslande, der søge om at få et lån fra EU.

Det er et krav, at lånet skal gå til at dække midlertidige omkostninger i forbindelse med coronahjælpepakker, som beskytter arbejdspladser og lønmodtagere.

Medlemslandene skal stille garanti for lån
Da der er tale om et lån, skal de medlemslande, der benytter det, betale det tilbage igen.

Dermed kræver låneprogrammet egentlig ikke nogen penge fra EU-budgettet eller indbetalinger fra medlemslandene for at komme i gang. Men det kræver, at medlemslandene er villige til at stille garantier, som EU-Kommissionen kan bruge som grundlag, når den skal låne de 100 milliarder euro.

I alt beder Kommissionen medlemslandene om at stille en garanti for 25 milliarder euro.

Låneprogrammet er rettet til alle medlemslande, men i øjeblikket er det især de sydeuropæiske økonomier, der lider under coronakrisen. Det er også de medlemslande, der formentlig vil have de højeste låneomkostninger, hvis de skulle låne gennem andre end EU, mens det kan være nemmere for lande som Danmark at få favorable lånevilkår.

DA: Danmark stiller sig ikke forrest i køen
Lig andre medlemslande har Danmark også lavet hjælpepakker til arbejdsmarkedet. Regeringen har blandt andet lavet en trepartsaftale mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen, som indeholder muligheden for, at virksomheder kan få lønkompensation for de medarbejdere, som de sender hjem under coronakrisen.

Selvom coronahjælpen koster penge fra statskassen, forventer arbejdsgiverne ikke, at den danske regering bliver blandt de første til at gøre brug af EU-Kommissionens nye forslag, hvis det bliver til virkelighed.

”Danmarks økonomi har et solidt udgangspunkt, fordi vi har gennemført nødvendige reformer i tide. Samtidig har den danske regering og Folketinget reageret hurtigt og vedtaget en række gode og nødvendige hjælpepakker inden for Danmarks eget råderum. Derfor er det ikke sandsynligt, at Danmark stiller sig først op i køen for at bede om hjælp fra den ordning, Europa-Kommissionen har foreslået,” udtaler Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør, Jacob Holbraad, i en skriftlig kommentar til Altinget.

Men Jacob Holbraad roser Kommissionen for at have fokus på at holde europæerne i beskæftigelse, da det ifølge ham er nøglen til at få økonomien hurtigt på fode igen efter krisen.

FH: Vigtigt, at det ikke bliver en permanent ordning
Arbejdsgivernes direktør understreger samtidig, at det er vigtigt, at Europas lande står sammen og hjælper hinanden gennem den ”ekstraordinære krise”.

Fagbevægelsens Hovedorganisations næstformand, Bente Sorgenfrey, er enig i, at der er behov for særlige tiltag, når det kommer til den ”voldsomme” og ”atypiske” krise, som coronavirussen har skabt på det europæiske kontinent. Men ifølge næstformanden er det meget vigtigt, at denne ordning ikke udvikler sig til at være permanent.

”Vi har tidligere været imod lignende ordninger, fordi vi har været bekymrede for, at det vil underminere vores danske system med for eksempel dagpenge. Men hvis forslaget afgrænser sig til kun at dække covid-19-situationen og ikke er det første skridt mod noget andet, så vil vi kigge mere positivt på det,” siger Bente Sorgenfrey og tilføjer:

”I den her særlige situation, hvor nogle lande har et særligt behov, som for eksempel Italien, Spanien og Portugal, så kan der være behov for at udvise solidaritet i den her form.”

Indtil videre er låneprogrammet blot et forslag fra EU-Kommissionen. Det er nu op til medlemslandene og Europa-Parlamentet, om de vil være med til at føre det ud i livet. Det er forventningen, at medlemslandenes finansministre får lejlighed til at drøfte forslaget, når eurogruppen holder videomøde tirsdag i næste uge.

Forrige artikel Ungarn, Polen og Tjekkiet dømt for at nægte at modtage flygtninge Ungarn, Polen og Tjekkiet dømt for at nægte at modtage flygtninge Næste artikel Europol advarer: Krisen gør børn ekstra sårbare over for nettets sexforbrydere Europol advarer: Krisen gør børn ekstra sårbare over for nettets sexforbrydere
Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

MIGRATIONSPAGT: EU-Kommissionen slagter kontroversiel idé om tvungen omfordeling af flygtninge, men indfører princippet igen ad bagdøren, lyder noget af kritikken af nyt EU-udspil til asylpolitik, mens andre mener, at fokus på grænsekontrol og hurtige udvisninger risikerer at underminere flygtninges retssikkerhed.