EU kritiserer Danmark for ulovligt indkøb af militærudstyr

FORSVAR: Danmark indgik mellem 2015 og 2017 ulovlige modkøbsaftaler i forbindelse med milliardindkøb af militærkøretøjer og artilleri, lyder det fra EU-Kommissionen, der har indledt en sag.  

Der blev ifølge EU-Kommissionen indgået ulovlige aftaler, da Danmark i 2015 købte kampvogne for 4,5 milliarder.  
Der blev ifølge EU-Kommissionen indgået ulovlige aftaler, da Danmark i 2015 købte kampvogne for 4,5 milliarder.  Foto: Materiel- og Indkøbsstyrelsen
Daniel Bue Lauritzen

Danmark har indgået ulovlige modkøbsaftaler i forbindelse med indkøb af pansrede mandskabsvogne, militærkøretøjer og artilleri til Forsvaret.* 

Det er anklagen i en ny åbningsskrivelse mod Danmark fra EU-Kommissionen. 

Ifølge Materiel- og Indkøbsstyrelsen er aftalerne indgået med våbenproducenterne General Dynamics og Nexter Systems i forbindelse med indkøbet af 309 nye kampvogne af modellen Piranha 5, 36 Eagle 5-militærkøretøjer og 15 nye CAESAR 8x8-artillerisystemer.

Tilsammen løber de tre investeringer op i mere end seks milliarder kroner. 

Fakta

"Meget stort" erstatningskrav 
Ifølge Altingets oplysninger har Danmark tidligere forsøgt at overbevise Europa-Kommissionen om, at modkøbsaftalerne bag de tre indkøb overholder EU-loven.

Det har Kommissionen med åbningsskrivelsen endegyldigt afvist, men Danmark agter at holde fast i sin argumentation, fortæller Altingets kilde tæt på processen.

Den danske position skyldes blandt andet, at det vil medføre et "meget stort" erstatningskrav, hvis Danmark enten anerkender Kommissionens krav eller lider et eventuelt nederlag ved EU-domstolen.  

Erhvervstyrelsen bekræfter i en mail til Altinget at have modtaget åbningsskrivelsen fra Europa-Kommissionen, men vil ikke kommentere yderligere, "da sagen verserer og har betydning for statens sikkerhedsinteresser.”

Vil holde pengene i Danmark  
En modkøbsaftale stiller krav til våbenproducenterne om at placere ordrer i modtagerlandet. 

På den måde kan Danmark sikre, at dele af de store investeringer bliver på dansk grund.

Det forklarer Hans Peter H. Michaelsen, militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet:

“Der er et politisk ønske om at investere dele af midlerne i Danmark og den danske industri. Mere langsigtet kan det være med til at udvikle industrien, så den får bedre muligheder for at komme ind på det internationale marked,” siger han.

Kommissær: Forbedrer konkurrenceevnen 
Omvendt har EU interesse i, at landene går efter det bedste tilbud i stedet for at vælge våbenproducent ud fra, hvem der tilbyder den største modkøbsaftale.

Derfor siger EU-direktivet om offentlige indkøb af forsvarsmateriel, at medlemslandene ikke må indgå modkøbsaftaler, med mindre der skal tages hensyn til den nationale sikkerhed. 

Hvis medlemslandene overholder direktivet, vil det være til gavn for konkurrenceevnen, lyder det fra Elżbieta Bieńkowska, kommissær med ansvar for det indre marked:

"Det er i alles interesse at sikre effektive offentlige investeringer på forsvarsområdet: de offentlige myndigheder, industrien og frem for alt vores borgere," skriver hun i en pressemeddelelse om åbningsskrivelsen. 

Europa-Kommissionen indledte samtidig med sagen mod Danmark en lignende mod Holland, samt sager om tildeling af forsvarskontrakter til landenes egne producenter mod Italien, Polen og Portugal. 

*Rettelse: Artiklen hed før 'EU kritiserer Danmark for ulovligt indkøb af tanks'. Det er ændret til 'EU kritiserer Danmark for ulovligt indkøb af militærudstyr'. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00