EU-lande når til enighed om migrationsaftale: ”En badebillet for Danmark”

Torsdag aften blev EU-landene enige om afgørende skridt på vejen mod en fælles asylpolitik. På et ministermøde i Luxemburg blev to centrale forordninger i den såkaldte asylpagt stemt igennem med et flertal. Kun Polen og Ungarn stemte imod.

Der er dog stadig lang vej før aftalen vil blive omsat til lovgivning, men nu kan forhandlingerne med EU-parlamentet begynde – noget flere EU-landes ministre ifølge Politico betegner som historisk. 

Forordningerne handler om to forskellige dele af asylpolitikken. Den ene handler om en hurtigere asylbehandling og den anden om en mere ligelig fordeling af asylansøgerne.

I fordelingen af asylansøgere er omdrejningspunktet en solidaritetsmekanisme, som betyder, at EU-landene enten skal hjælpe med at tage migranter, give penge eller andre ressourcer til et land, hvis det er under pres fra migration.

Aftalen har været undervejs siden flygtningekrisen i 2015 og kommer på et særligt vigtigt tidspunkt, hvor migrantpresset på EU’s grænser vokser.

I en pressemeddelelse understregede Sveriges migrationsminister, Maria Malmer Stenergard, da også, at intet medlemsland kan håndtere udfordringerne ved migration alene.

”Frontlinjelandene har brug for vores solidaritet. Og alle medlemslande skal kunne stole på den ansvarlige overholdelse af den aftalte regel,” skrev hun.

"Win-win" for Danmark
Men aftalen betyder ikke det samme for Danmark, som for resten af EU-landene. Det forklarer Altingets Europa-analytiker Thomas Lauritzen. På grund af EU-retsforbeholdet står Danmark nemlig udenfor de to forordninger.

Til gengæld kan Danmark på grund af en ældre parallelaftale under de såkaldte Dublin-regler være med i den del, der er handler om, hvor lang tid modtagerlandet for asylansøgeren har ansvaret for dennes asylbehandling.

Selv i Dansk Folkeparti er man rolige omkring den nye aftale

Thomas Lauritzen
Europa-analytiker ved Altinget

Med de nye forordninger følger nemlig en opdatering af reglerne, så modtagerlandet fremover vil have ansvaret for asylansøgeren i to år frem for ét år, som er reglen på nuværende tidspunkt.  

Europa-analytikeren kalder derfor forordningerne for en ”badebillet for Danmark”, da vi ikke kan være med i solidaritetsmekanismen om omfordeling af flygtninge, men godt kan være med i den del, der fastholder ansvaret for migranten i længere tid hos modtagerlandet.

”Det er en win-win situation for Danmark. Selv i Dansk Folkeparti er man rolige omkring den nye aftale, men altså kun, fordi vi har vores forbehold, og derfor står udenfor,” siger Thomas Lauritzen.  

Omfordeling vil tiltrække flere flytninge
Ved ankomst til ministermødet gjorde Kaare Dybvad (S), udlændinge- og integrationsminister, det også klart for pressen, at Danmark er klar på at implementere den del af aftalen, der handler om Dublin-forordningen, i vores egen lovgivning. Helt positivt forholdt han sig dog ikke til omfordelingen af migranter. I stedet kaldte han det for en ”tiltrækningsfaktor” for flygtninge.

”Hvis alle ved, at man bliver omfordelt til et land, så vil der komme mange flere over Middelhavet, menneskesmuglerindustrien vil vokse, der vil være flere der dør undervejs. Og det ser vi som endnu mere ødelæggende for asylsystemet,” sagde ministeren.

Kaare Dybvad (S) understregede dog, at aftalen trods retsforbeholdet stadig er vigtig for Danmark:

”Uanset at vi selvfølgelig ligger et fornuftigt sted i øjeblikket i forhold til, hvor mange der kommer til Danmark, så ændrer det jo ikke ved, at lige syd for grænsen i Kruså har man udfordringer med at håndtere det meget store pres, der er i øjeblikket".

"Vi er jo ikke en ø, der er uafhængig af vores naboer. På et tidspunkt kommer det selvfølgelig også til at betyde noget for os, og derfor bliver vi nødt til at være en del af den her diskussion”.