EU-ministre siger ja til øremærket forældreorlov og lettere adgang til danske dagpenge

BRUXELLES: En god dag for de europæiske familier, mener EU's ligestillingskommissær, Vera Jourova.

En dårlig dag for Danmark, lød det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), efter et solidt flertal blandt EU-landene kørte Danmark og en håndfuld andre lande over i to sager om øremærket forældreorlov til både mænd og kvinder og adgang til sociale ydelser på tværs af grænserne.

Ministeren kalder det et problem for det europæiske samarbejde, at EU blander sig på så følsomme områder på arbejdsmarkedet, som ellers primært er noget, der er overladt til nationalstaterne selv.

”Jeg mener, at det er et digebrud og et skridt i den forkerte retning,” sagde Troels Lund Poulsen efter mødet.

På Danmarks vegne stemte han nej til både det nye orlovsdirektiv og til den opdatering af reglerne for vandrende EU-borgeres adgang til sociale ydelser, som begge faldt på plads ved et ministerrådsmøde torsdag i Luxembourg.

Fædrene på landkortet
EU-ministrene blev enige om, at hver europæisk forælder skal have ret til minimum to måneders orlov, som ikke kan overføres til den anden part, og hvor af de halvanden måned skal være betalt. Samtidig indføres der to ugers fædrebarsel, sådan som det allerede er tilfældet i Danmark, samt ret til at tage plejeorlov.

Det er dog en betydelig udvanding af det forslag, som Kommissionen lagde frem sidste år. I stedet for at give hver forælder fire måneders orlov på mindst sygedagpengeniveau har ministrene halveret perioden, hvor af som sagt kun halvanden skal være aflønnet. Desuden har de ladet det være op til landene selv at bestemme, på hvilket niveau orloven skal aflønnes. Det vil sige, at det i teorien stadig kan være svært for fædre eller mødre at gøre brug af orloven, hvis det kommer til at koste dem en voldsom lønnedgang.

Ligesom regeringen er også de danske arbejdsgivere voldsomt utilfredse med, at der nu kommer øremærket orlov.

”Helt principielt er det ikke noget, som EU skal blande sig i,” siger Jacob Holbraad, der er administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Fremskridt for ligestillingen
Anderledes positive toner lyder fra en række fagforeninger. I Danmark har blandt andre Magisterforeningen, HK/privat og FTF støttet op om forslaget.

En række europæiske paraplyorganisationer havde på vegne af 3471 ngo'er, 89 fagforeninger og flere prominente medlemmer af Europa-Parlamentet i et åbent brev opfordret de enkelte ministre til at stemme ja til forslaget.

”Med din beslutning vil du ikke bare udtrykke dit lands holdning til en tekst. Du vil også afgøre skæbnen for millioner af forældre og omsorgsgivere i EU. Folk, der hver dag kæmper med at jonglere ansvaret for deres børn, familier og andre, der har brug for omsorg, med deres arbejdsliv,” skrev de.

Lettere adgang til danske dagpenge
Det andet svære forslag for den danske regering var den ekstremt omfattende opdatering af reglerne for koordination af social sikring på tværs af grænserne, der blandt andet dikterer reglerne for adgang til dagpengesystem og sygesikring for dem, der bor eller arbejder i et andet EU-land.

Her havde EU-Kommissionen i sit oprindelige forslag lagt sig op af dansk praksis, hvor der er en tre måneders optjeningsperiode på dansk jord, før ansatte udefra er berettiget til danske dagpenge.

Et flertal blandt EU-landene fik dog nedsat den periode til en måned, hvilket beskæftigelsesministeren finder dybt problematisk.

Dertil kommer, at ansvaret for at betale arbejdsløshedsunderstøttelse til folk, der har arbejde i et land og bor i et andet, nu efter tre måneders ansættelse vil blive lagt over på det land, hvor arbejdet udføres.

Det kan komme til at koste Danmark i omegnen af 150 millioner kroner, vurderer Troels Lund Poulsen. Det skyldes primært de mange, der er bosat i Sverige eller Tyskland og pendler til Danmark for at arbejde.

Omkostningerne bliver dog endnu voldsommere for et lille land som Luxembourg, hvor over 40 procent af arbejdsstyrken er såkaldte grænsegængere bosat primært i Frankrig, Belgien og Tyskland. Derfor truede den luxembourgske regering på mødet med at trække i en særlig nødbremse, der kan aktiviseres i sager, der har stor økonomisk betydning for et land. Det indebærer, at sagen skal lægges op til EU’s stats- og regeringschefer. I sidste ende fik Luxembourg i stedet en særordning, der giver landet tre år ekstra, før de nye regler træder i kraft, oven i de to år, der gælder for de øvrige lande.

Danmark havde været med til at presse på for en endnu længere overgangsperiode på syv år, hvilket dog ikke blev til noget.

Niks til indeksering af børnepenge
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen havde presset hårdt på for at få reglerne til at omfatte retten til at indeksere børnepenge, hvis de bliver sendt ud af landet til steder med lavere leveomkostninger. Selvom det lykkedes at få Tyskland, Holland, Østrig og Irland med på den vogn, var det dog aldrig et forslag, der var i nærheden af at opnå et flertal blandt ministrene.

Det glæder beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen, der fra starten har afvist det danske ønske.

”Vi tog ikke en indeksering af børnechecken med i vores forslag, fordi vi ikke mener, at det er fair. Vores holdning er, at hvis du betaler ind til systemet i det land, hvor du bor og arbejder, så er du berettiget til de samme ydelser som de lokale, som udfører det samme arbejde som dig,” sagde Marianne Thyssen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen lover dog at blive ved med at kæmpe for sine mærkesager i Europa-Parlamentet, som endnu ikke har lagt sig helt fast på sin linje på de to stykker lovgivning.

”Jeg kommer til at bruge mange kræfter på at overbevise parlamentarikerne om, at de skal bakke om de danske synspunkter,” sagde ministeren efter mødet.

Ifølge kilder i Parlamentet vil Beskæftigelsesudvalget nå frem til sin holdning på orlovsdirektivet 7. juli, mens koordination af social sikring er udskudt til 21. september.

Herefter kan de afsluttende forhandlinger mellem de to medlovgivere gå i gang.