EU overvejer at give briterne et år mere til at finde vej ud – hvis de beder om det

BRUXELLES: Storbritanniens skæbne i forhold til Den Europæiske Union kan blive afgjort under en arbejdsmiddag i Bruxelles på næste onsdag aften. Det kan ende med et brag eller en lang udskydelse.

Medmindre Theresa May får sin Brexit-aftale godkendt i Westminster inden da, så kan lederne fra de 27 andre EU-lande i næste uge komme til at stå over for et valg mellem pest eller kolera: Skal de sige ja til at forlænge uvisheden et år mere, eller skal de ”rive plasteret af” og få briternes exit overstået med det samme uanset de politiske og økonomiske konsekvenser?

Muligheden for en lang udskydelse kommer kun på tale, hvis premierminister May selv beder om det. Og det står stadig mere klart, at hun kun kan håbe på et positivt svar, hvis Storbritannien gennemfører valg til Europa-Parlamentet 23.-26. maj.

”Der er stadig mange ubekendte, fordi situationen i det britiske parlament er så eksplosiv. Men det er klart, at vi må forberede os på den mulighed, at briterne kommer og beder om en lang udskydelse af datoen for Brexit. I så fald kan det blive svært at sige nej,” siger en højtstående diplomat fra et af de andre medlemslande.

Præsident Macron er bekymret for konsekvenserne for EU af at lade briterne blive længe endnu. Men på den anden side vil han ikke stå som den, der forhindrer en forlængelse og dermed gør sig skyldig i en hård Brexit. Hvem vil det?

Sébastien Maillard
Direktør for Jacques Delors Instituttet, Notre Europe, i Paris

Troen på Mays aftale svinder
Efter at Theresa Mays aftale om betingelserne for udtrædelsen i fredags for tredje gang blev stemt ned i det britiske Underhus, er stemningen i Bruxelles mange steder fatalistisk.

”Der er meget lidt tid nu, og vi er måske mere end nogensinde tæt på, at briterne forlader EU uden nogen aftaler. Selv hvis de ikke tager nogen beslutning inden 12. april, vil det i realiteten være en beslutning,” siger en EU-funktionær tæt på forhandlingerne.

Fredag 12. april er den nye tidsfrist, som lederne under et topmøde i forrige uge blev enige om at give Storbritannien, efter at Theresa May havde bedt om en kort forlængelse af forhandlingsperioden. Den dato blev fastlagt, fordi 12. april er briternes egen frist for, hvornår deres valgsystem vil være nødt til at begynde forberedelserne, hvis de skal kunne gennemføre europaparlamentsvalget i maj.

Straks efter Mays nye nederlag i Underhuset i fredags meddelte EU’s rådsformand, Donald Tusk, at han indkalder til et ekstraordinært topmøde om Brexit onsdag 10. april. Ifølge Altingets oplysninger bliver det højst sandsynligt om aftenen. Allerede mandag og tirsdag i næste uge vil situationen blive diskuteret af landenes udenrigs- og europaministre under møder i Luxembourg.

Objektivt set er det stadig en mulighed, at Theresa May får sin aftale med EU godkendt i et fjerde eller femte forsøg inden da. Hvis det lykkes, er der næppe nogen tvivl om, at de 27 andre lande vil give briterne indtil 22. maj til at forberede den nødvendige lovgivning og træde ud i god ro og orden.

Men på et tidspunkt, hvor May kæmper for bare at holde sammen på sin regering – og hvor rygterne om alt fra blødere Brexit til mistillidsafstemninger, lynvalg eller en ny folkeafstemning svirrer i Westminster – er der ikke megen tillid til det scenarie på kontinentet.

Mulighed for et års udskydelse
Derfor forbereder systemerne i Bruxelles sig på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), forbundskansler Merkel, præsident Macron og de andre ledere i næste uge kan komme til at stå med ”det sværeste valg”, som en topdiplomat formulerer det: Enten no-deal-Brexit 12. april eller udskydelse af Brexit til næste år.

Flere modeller for en lang udskydelse – 6, 9, 12 eller endda 21 måneder – er blevet drøftet af embedsmænd bag kulisserne. Lige nu synes en udskydelse på et år, frem til udgangen af marts 2020, at være den fremherskende option.

Beslutningen kræver som nævnt først og fremmest, at Storbritannien beder om sådan en forlængelse, og at briterne er villige til at gennemføre europaparlamentsvalget. Frygten blandt EU27 er, at hele det europæiske valgs legitimitet kan bringes i tvivl, hvis Storbritannien stadig er medlem uden at gennemføre det. Deltagelse i EP-valget vil derfor være et ufravigeligt krav.

Men den gode nyhed for dem, der måtte ønske at se Brexit udskudt, er, at de andre medlemslande måske ikke vil stille så mange andre betingelser, når det kommer til stykket.

”Under sidste topmøde blev det klart, at de 27 landes ledere ikke kan acceptere en model, der underminerer EU’s virke. Derfor skal valget til Europa-Parlamentet afholdes i Storbritannien, hvis de vil have en forlængelse,” siger en centralt placeret kilde:

”Til gengæld er lederne på næsten alle andre spørgsmål villige til at strække sig meget langt for at undgå no-deal-Brexit. Og de vil især ikke risikere at stå tilbage som dem, der var skyld i det.”

Faren ved at trække pinen ud
I de seneste uger har det ellers ikke skortet på hverken diplomater eller eksperter uden for EU-systemet, der advarede om faren ved at skyde Brexit meget længere ud i fremtiden.

”En lang udskydelse ville være meget, meget risikabel for EU. Hvis ikke tilbagetrædelsesaftalen vedtages, så kunne en no-deal-Brexit faktisk måske gå hen og være den mindst dårlige løsning,” siger for eksempel Larissa Brunner, der er politisk analytiker hos tænketanken European Policy Centre (EPC) i Bruxelles.

Analysen fra EPC lyder blandt andet, at Storbritannien kunne finde på at obstruere eller helt blokere for vigtige EU-beslutninger på falderebet, hvis landet forbliver medlem et års tid mere.

”Pludselig ville briterne kunne blande sig i sommerens og efterårets udnævnelse af nye chefer til EU-systemet. Næste års store kompromis om EU's rammebudget for 2021-2027 kunne også komme i fare,” siger Brunner.

Andre eksperter er imidlertid ikke så sikre på, at selv den risiko vil få de 27 landes ledere til at afvise en lang udskydelse, hvis det skulle komme dertil i næste uge. Ikke engang Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som ellers hører til de mest skeptiske ledere, ville finde den beslutning let.

Hvem vil tage ansvaret for ’no deal’?
”Det er rigtigt, at præsident Macron er bekymret for konsekvenserne for EU af at lade briterne blive længe endnu. Men på den anden side vil han ikke stå som den, der forhindrer en forlængelse og dermed gør sig skyldig i en hård Brexit. Hvem vil det? Det ville være et meget tungt ansvar for Frankrig at stå med,” siger Sébastien Maillard, direktør for Jacques Delors Instituttet, Notre Europe, i Paris.

”Macron er især modstander af en række korte udskydelser, der ikke har udsigt til andet end at skubbe ’no deal’ foran os på ubestemt tid. Til gengæld tvivler jeg på, at han ville sige nej til en lang udskydelse, hvis der er udsigt til et britisk valg eller andre grundlæggende forandringer af den britiske situation,” siger Maillard.

Det er netop det valg mellem to onder, som de 27 landes ledere kan komme til at stå med i næste uge. Beslutningen kræver enstemmighed, og den bliver i givet fald ikke nem for nogen af dem.

Tusk forsøger at holde døren åben
Både blandt medlemslandenes regeringer og EU’s institutioner er der delte meninger om visdommen i at trække Brexit helt indtil næste år. EU-præsident og rådsformand Donald Tusk hører til dem, der anbefaler at give Storbritannien meget mere tid om nødvendigt.

Rådsformandens opfattelse er, at risikoen for britisk obstruktion i en periode med forlænget medlemskab ikke er så stor endda.

Sommerens udnævnelser af EU’s nye topchefer kan ikke blokeres af Storbritannien, for de kræver ikke enstemmighed. Det gør derimod Unionens nye rammebudget for 2021-2027, men det behøver ikke blive endelig vedtaget før næste efterår.

”Hvis nu briterne blev et år mere, så kunne de 27 andre lande jo bare beslutte, at de vedtager rammebudgettet endeligt bagefter. Det er ikke nogen smuk løsning, men den kunne fungere,” siger en kilde i EU’s ministerråd:

”Vi betragter en lang udskydelse som en reel mulighed, fordi ’no deal’ trods alt er værre. Men ingen ved, hvad de 27 ledere beslutter, når det kommer til stykket. Det er jo ikke kun Storbritannien, der har en indenrigspolitisk dagsorden.”

Tanken om at skyde Brexit til hjørnespark indtil næste forår lever i Bruxelles. Men alt afhænger af, hvad der kommer til at ske i britisk politik i løbet af den næste uges tid.

Muligheden bliver kun relevant, hvis Theresa May ender i en position, hvor hun kan og vil anmode om en sidste, lang udskydelse. Såfremt hun altså stadig er Storbritanniens premierminister på næste onsdag.