Debat

Enhedslisten i EU: Nyt spildevandsdirektiv bliver udvandet af liberale fantasier

EU’s spildevandsdirektiv er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men den udfordrers af liberale politikere. Vi har brug for at gentænke og forme ny europæisk infrastruktur – og det kræver et opgør med frimarkedspolitikken, skriver Emil Samaras Eriksen.

Kun
massiv offentlig støtte og reel politisk vilje kommer til at sikre EU-borgere
både klimahandling og rent drikkevand, skriver Emil Samaras Eriksen.
Kun massiv offentlig støtte og reel politisk vilje kommer til at sikre EU-borgere både klimahandling og rent drikkevand, skriver Emil Samaras Eriksen.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Min kollega og jeg står forvirret ved en cafe i Europa-Parlamentet og sender lange blikke efter lobbyisten, vi skal mødes med. Her i EU foregår lobbymøder som en slags blind date, for vi har ikke ansigt på hinanden på forhånd. 

Men kontakten til klima-eksperterne er nødvendig, for vi arbejder for Nikolaj Villumsen, Enhedslistens mand i Parlamentet, og han skal forhandle en ambitiøs EU-plan om byspildevand. 

Selvom byspildevand virker væsentligt mindre spændende end blind dates, tegner planen alligevel et vigtigt billede af de politiske konflikter i Europa mellem marked og stat – og om de resultater, selv et lille socialistisk parti kan gennemtrumfe på den internationale scene.

Lobbyister udvander saltvandsindsprøjtningen

Ti millioner europæere står uden adgang til rent drikkevand. Særligt i Østeuropa, hvor infrastrukturen er smuldret, er der massivt brug for en saltvandsindsprøjtning af økonomisk stimuli.

Men selv i en by som Bruxelles byggede man ikke spildevandshåndtering før år 2000. Det arbejde vil EU komme i møde med sit nye direktiv, som frigiver midler til, at nationalstaterne kan udbygge deres offentlige infrastruktur markant – hvilket stigende stormfloder skaber behov for.

Læs også

Særlig vigtigt er “forureneren betaler”-princippet, hvor især medicinalvirksomhederne skal stå til ansvar for deres svineri ved til gengæld at betale for rensningen af vores vand.

Det siger sig selv, at højreorienterede politikere og industrilobbyister står i kø for at udvande forslaget. Hvis de får forringelserne gennemtrumfet, vil fattige familier i stedet skulle betale for firmaernes svineri via øgede priser på vandregningen.

Liberalismen stopper handling

Det første, jeg virkelig lærte som praktikant i Parlamentet, var, at det ”frie marked”, i ren forstand, ikke eksisterer. De aftaler, parlamentarikerne laver, behøves ikke at være underlagt markedet: Spildevandsforslaget er, i ordets ægte forstand, ”ren planøkonomi”: Markedet prøver udelukkende at skrue ned for ambitionerne, fordi firmaerne ikke selv vil løse opgaven, da rensning og rent vand er en beskidt, dyr omgang.

Med et stigende fokus på mennesker og miljø håber jeg, vi kan skabe reel føderal forandring, før vi bliver totalt udkonkurreret af USA og Kinas statsstøttede økonomier

Emil Samaras Eriksen
Praktikant for Enhedslisten i EU

Kun massiv offentlig støtte og reel politisk vilje kommer til at sikre EU-borgere både klimahandling og rent drikkevand.

Når der alligevel huserer private aktører i sektoren, så er det fordi mange liberale politikere har bestemt, at borgernes skattekroner skal betale dem store summer for ulejligheden.

Alternativt er det, fordi firmaerne udforsker, om der kunne være et marked for dataindsamling i spildevandet. Så kan man jo selv vurdere, om vi har en interesse i at få solgt vores data på helt nye, spændende måder.

Selvom forslaget er en ambitiøs plan om offentlig investering, huserer der stadig rigeligt med liberale fantasier ved forhandlingsbordet. Jeg har for eksempel hørt en vigtig forhandler udtale, hvordan netop kosmetikbranchen bør slippe for at betale, fordi det er en sektor, forbrugerne ”frit kan fravælge”.

Udover at være et ret fjollet argument (“Kære kvinder, som bruger makeup: Bare lad være!”) er det også kerneliberal ideologi at ville sætte prop på de fleste tiltag, der bare lugter af politisk handlekraft. Logikken lyder tilsyneladende: Du har som forbruger friheden til at vælge, så jeg, som magthaver, ikke behøver at gøre det. 

Den asociale union skal gentænkes

Vi har ellers akut brug for både at vælge og handle. Men det er ikke uden udfordringer at planlægge sig ud af en klimakrise: Byspildevandsdirektivet har for eksempel den svære opgave at skulle kompensere for haltende byplanlægning. Alle moderne storbyer er nemlig asfaltjungler, som gør det umuligt for spildevand at løbe ned i jorden.

Stormfloderne, som anlæggene skal kunne håndtere, kan risikere at flyde over, fordi storbyen stadig er designet som udgangspunkt for biler – ikke for mennesker og miljø.

Det er en kerneliberal ideologi at ville sætte prop på de fleste tiltag, der bare lugter af politisk handlekraft

Emil Samaras Eriksen
Praktikant for Enhedslisten i EU

Det er et kerneeksempel på, at vi har brug for mere end bare rent drikkevand: Vi har brug for at gentænke og forme ny europæisk infrastruktur – og det kræver et opgør med den frimarkedspolitik, som i for lang tid har skabt elendige arbejdsforhold, bekæmpet offentligt ejerskab, og finansieret fossile lappeløsninger.

Når Enhedslisten i EU omvendt sidder med toppen af den europæiske fagbevægelse og forhandler om beskyttelse mod dødbringende asbest – eller når vi laver radikale klimaløsninger med miljøorganisationer – så sender vi også stikpiller og langsomme dødsstød til den asociale union, som hidtil har tegnet meget af Europas infrastruktur – eller mangel på samme.

Med et stigende fokus på mennesker og miljø håber jeg, vi kan skabe reel føderal forandring, før vi bliver totalt udkonkurreret af USA og Kinas statsstøttede økonomier. 

Det kræver meget – men en start kunne være, at de liberale argumenter pakkes pænt i skuffen, og at europaparlamentarikerne dropper nogle af lobbymøderne med fossilindustrien.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

0:000:00