Europæisk antikorruptionsenhed gentager kritik af Danmark

KRITIK: Europarådets antikorruptionsenhed, Greco, kritiserer Danmark for stadig ikke at leve op til enhedens anbefalinger. Danmark vil ikke gøre mere og er desuden bundet af Grundloven, siger Folketingets formand. 

Danmark er nu blandt de eneste medlemslande i Europarådet, der ikke lever op til anbefalingerne fra antikorruptionsenheden Greco. 

Sådan lyder det i en ny rapport, hvor Danmark blandt andet kritiseres for ikke at have et etisk kodeks for folketingsmedlemmerne. 

"Greco beklager, at der ikke er indrapporteret væsentlige fremskridt i udarbejdelsen af etiske standarder i form af et etisk kodeks for parlamentarikere i Danmark," skriver Greco. 

I rapporten kritiserer antikorruptionsenheden Danmark for kun at leve op til to ud af i alt seks anbefalinger for forebyggelse af korruption blandt folketingsmedlemmer, dommere og anklagere.

Særligt kritisk står det til i forhold til Europarådets anbefaling om, at politikerne skal være forpligtet til at gøre opmærksom på, når de i folketingsarbejdet behandler emner, hvor de har private interesser. 

Den anbefaling lever Danmark hverken helt eller delvist op til, skriver Greco.

Folketingsformand: Vi vil og kan ikke gøre mere
Det er tredje gang, at antikorruptionsenheden Greco kritiserer Danmarks manglende implementering af anbefalingerne, siden de blev afleveret i 2014.

Greco løftede senest pegefingeren i 2018, og siden er der ikke sket nævneværdige fremskridt, skriver enheden i rapporten. 

Det er der heller ikke lagt op til i den nærmeste fremtid, erkender Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S).

"I Præsidiet har vi overvejet anbefalingerne grundigt, men vi agter ikke at gøre mere," skriver han i et skriftligt svar til Altinget.

Formandens manglende vilje til at reagere på kritikken skyldes til dels, at Grundloven begrænser muligheden for at følge anbefalingerne.

"I Danmark har vi en politisk tradition, hvor det er et tillidshverv at være folketingsmedlem, hvor man står til ansvar for vælgerne," skriver han og fortsætter:

"Det er også Folketingets vurdering, at det ville være problematisk i forhold til Grundloven at fastsætte nærmere grænser for, hvordan medlemmerne udøver deres valgte hverv." 

Ekspert: Der kan ikke gøres noget
Den vurdering bakkes op af professor ved Københavns Universitet og EU-ekspert Peter Nedergaard.

“Der kan ikke gøres noget. Henrik Dam Kristensen kan ikke, hvor meget han end ville, sige, at man skal oplyse om tingene,” siger han med henvisning til anbefalingen om at kræve, at folketingsmedlemmerne gør opmærksom på interessekonflikter. 

“Der er en bestemmelse i Grundloven, der betyder, at man ikke kan gøre det til et obligatorisk krav, og så er der ikke noget at rafle om. Det betyder ikke, at man ikke kan opfordre folketingsmedlemmerne kraftigt til at gøre det," siger han. 

Selvom Danmark ikke reagerer på kritikken, er der ikke udsigt til nogen form for straf for den manglende implementering, siger Nedergaard. 

“Der er ikke nogen konsekvenser af ikke at følge anbefalingerne. Men det betyder jo ikke, at man ikke bør gøre det." 

Forrige artikel Ny i job: Her er de nye folk i Europa-Parlamentet efter Brexit Ny i job: Her er de nye folk i Europa-Parlamentet efter Brexit Næste artikel Med nyt udspil vil EU-Kommissionen bane vejen for Vestbalkan-udvidelsen Med nyt udspil vil EU-Kommissionen bane vejen for Vestbalkan-udvidelsen