EU's udenrigsministre tager afgørende skridt i retning af Tyrkiet-sanktioner

STRAMNING: Det skal være muligt at indføre indrejseforbud for personer, der er involverede i gasboringerne i Middelhavet. Det mener EU's udenrigsministre, der mandag kom tættere på nye Tyrkiet-sanktioner. 

Tyrkiets præsident, Tayyip Erdogan.
Tyrkiets præsident, Tayyip Erdogan.Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix
Freja Søgaard

Personer, der er involverede i Tyrkiets boreaktiviteter i Middelhavet, skal kunne udsættes for sanktioner.

Sådan lyder konklusionen fra EU's Ministerråd mandag efter dagens udenrigsministermøde i Bruxelles.

Helt konkret har Rådet nu vedtaget lovarbejdet bag det, der skal gøre det muligt at indføre sanktioner mod personer og virksomheder med tilknytning til gasboringerne i det østlige Middelhav, også kaldet en "ramme for restriktive foranstaltninger".

Dokumentation

Tidslinje for forløbet

  • Den 3. maj 2019 sender Tyrkiet et boreskib og tre støtteskibe ind i den cypriotiske zone.
  • Den 20. juni redegør den cypriotiske præsident for situationen i Det Europæiske Råd – herunder at Tyrkiet dagen forinden har sendt endnu et boreskib ind i zonen. Det Europæiske Råd opfordrer derfor Tyrkiet til at indstille boringerne.
  • Den 15. juli beslutter EU's udenrigsministre at suspendere højniveaumøder med Tyrkiet og tilslutter sig desuden Kommissionens forslag om at reducere førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet i 2020.
  • Den 14. oktober vedtager udenrigsministrene rådskonklusionerne, hvorefter der skal udformes en ramme for sanktioner mod personer og enheder.
  • Den 18. oktober støtter Det Europæiske Råd, det vil sige EU's regeringsledere, op om rådskonklusionerne.
  • Den 18. oktober fremlægger Kommissionen et udkast til rådsafgørelse og forordning om et nyt sanktionsregime, der skal gøre det muligt at sanktionere fysiske og juridiske personer med målrettede restriktive foranstaltninger som for eksempel indrejserestriktioner og indefrysninger.
  • Den 11. november vedtager EU's udenrigsministre en ramme for at indføre restriktive personspecifikke foranstaltninger.

Fakta stammer fra den danske regering.


0:000:00