Fagbevægelsen: Danmark står stærkere uden retsforbehold

DEBAT: Retsforbeholdet besværliggør gældsinddrivelse i andre EU-lande og giver udenlandske virksomheder mulighed for at se stort på danske løn- og arbejdsforhold, skriver Lizette Risgaard, Bente Sorgenfrey og Finn R. Larsen, formænd for henholdsvis LO, FTF og Akademikerne. 

Af Lizette Risgaard, Bente Sorgenfrey og Finn R. Larsen
Formænd for henholdsvis LO, FTF og Akademikerne

I FTF, LO og Akademikerne anbefaler vi dig at stemme ”ja” til folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december.

Det gør vi blandt andet for at sikre, at danske lønmodtagere og danske virksomheder får indflydelse på og gavn af EU-lovgivning, der kan styrke Danmark.

Retsforbeholdet spænder i dag ben for både danske lønmodtagerorganisationer og danske virksomheder på samme tid. I forbindelse med gældsinddrivelse i andre EU-lande og social dumping fritager retsforbeholdet nemlig Danmark for en række EU-lovgivninger, som ellers kunne bidrage til at opretholde danske arbejdsstandarder og hjælpe virksomheder og fagforeninger med at inddrive penge, der rettelig tilhører dem.

Udenlandske virksomheder kører frihjul 
3. december skal vi stemme om at ændre vores retsforbehold. Hvis vi stemmer ”ja”, bliver det lettere at inddrive skyldige beløb i andre EU-lande. Det drejer sig blandt andet om dansk politis deltagelse i Europol, Rom II-forordningen, Konkursforordningen og Kontosikringsforordningen. Det er EU-love, som letter gældsinddrivelse, nedbringer sagsomkostninger og skaber klarhed over lovvalg i erstatningssager ved kollektive kampskridt.

Gældsinddrivelse og opretholdelse af danske arbejdsstandarder er relativt lige til, så længe det drejer sig om danske virksomheder inden for Danmarks grænser. Men når det pludselig er udenlandske virksomheder, med adresse i udlandet, kompliceres processen markant. Både danske lønmodtagerorganisationer og danske virksomheder er tit i kontakt med andre EU-virksomheder, der enten ikke overholder danske arbejdsstandarder eller slet og ret er dårlige betalere. På grund af retsforbeholdet er det i dag for nemt for udenlandske virksomheder at løbe fra ansvaret for at overholde danske arbejdsstandarder og betale gæld, som de skylder.

For dem er det en særlig svær proces at indkræve penge i udlandet. Det kræver i dag en lokal advokat, en lokal domstol og et lokalt inkassofirma til at inddrive gælden. Det er en langsommelig og dyr proces, som de små- og mellemstore virksomheder samt fagforeninger ofte ikke har midler til at følge til dørs i udlandet. I praksis betyder det, at afgørelser i Arbejdsretten eller faglige voldgifter ofte slet ikke kan føres ud i livet og dermed ingen konsekvens får.

Parallelaftale har lange tidshorisonter
Ved at stemme ”ja” 3. december omdanner vi det danske retsforbehold til en såkaldt tilvalgsordning. Det betyder, at Danmark, når retlige EU-lovforslag fremlægges, kan vælge at deltage både i udformningen af lovforslag og efterfølgende tiltræde dem, hvis vi ønsker det. Som det er i dag, står vi helt udenfor på grund af retsforbeholdet. Det indebærer, at vi hverken har indflydelse på udarbejdelsen lovforslag, og at vi ikke er sikre på at kunne få lov til at tiltræde dem.

Til de, som mener, at vi ”bare” kan indgå parallelaftaler på de områder, hvor vi ønsker at deltage i EU-samarbejdet, vil vi sige, at det er langt fra sikkert, at vi kan få parallelaftaler på de områder, vi ønsker det, og desuden kan det tage mange år at forhandle sådanne aftaler på plads.

En parallelaftale kræver samtykke fra medlemslandene, EU-Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Dertil har det historisk set vist sig at være en proces med lange tidshorisonter. Danmark har i øjeblikket fire parallelaftaler på plads med EU, og vi har fået afslag på to. De fire aftaler anmodede vi om i 2001, men de trådte først i kraft i henholdsvis 2006 og 2007.

Gør danske aftaler ubrugelige 
Fem og seks år uden for EU-samarbejde, som vi ønskede at være med i. Det er lange udsigter for danske virksomheder, fagforeninger og lønmodtagere, der har penge til gode i udlandet. Penge, der for virksomheder kan betyde forskellen på at holde sig oven vande eller dreje nøglen om. Penge, der for lønmodtagere er afgørende for at opretholde en værdig tilværelse.

Hvis vi reelt ikke kan håndhæve de danske løn- og arbejdsforhold over for udenlandske virksomheder, er vores overenskomster reelt uvirksomme, når virksomheder fra andre EU-lande arbejder i Danmark.

Det er både uacceptabelt for lønmodtagerorganisationers mange års arbejde for at sikre gode danske løn- og arbejdsforhold, og det er en helt unødvendig gene for danske virksomheder, som har penge til gode hos dårlige betalere i udlandet.

Forrige artikel S: Nej-siden gør regning uden vært S: Nej-siden gør regning uden vært Næste artikel Cordua: Folkeafstemningen om 'Det Danmark, du kender' Cordua: Folkeafstemningen om 'Det Danmark, du kender'
  • Anmeld

    Jørgen Christensen

    Øget regelproduktion har også negative konsekvenser.

    I forvejen producerer DK regler - herunder tilpasning til EU, som kræver et svarende til kravene til et universitetsstudium kun i de nye regler og forordninger hvert 4. år. At integrere den samlede mængde er allerede idag umuligt for nogen enkelt person.

    Men i EU er produktionen markant større, så ingen kan følge med. Kun de store virksomheder med arbejdsdeling f,eks. advokater og revisorer osv. kan nogenlunde håndtere sager, der vedrører dem selv.

    Vi har oplevet at DSB eller Postdamnmark igen og igen ikke kan overskue bare deres egne virksomheder - f.eks. nyinvesteringer og andre fornyelser/omlægninger. At øge forvirringen i samfundet er dårligt for reparationer og omlægninger og tilpasninger, og ikke mindst egne fornyelser... Mængden af irrelevant nonsens vokser for det enkelte menneske, og underlægger det mere og mere fabrikeret nonsens fra spindoktorer og politikere og svindlere.

  • Anmeld

    M.S. Carstens

    Selv fagforeninger vil føre os i ulykke??

    "Det er både uacceptabelt for lønmodtagerorganisationers mange års arbejde for at sikre gode danske løn- og arbejdsforhold, og det er en helt unødvendig gene for danske virksomheder, som har penge til gode hos dårlige betalere i udlandet."
    .......... Ja, måske, men skal vi så hellere underordne os EU´s ISlamiserings-hensigter?
    Læs:
    http://new.euro-med.dk/20150701-eu-kommissionen-bekender-for-forste-gang-at-politisk-islam-dvs-shariaen-skal-vaere-europas-fremtid.php
    og stem NEJ d. 3. dec.