Kristian Thulesen Dahl
Dele af fagbevægelsen er begyndt at flirte med DF. De satser på, at Thulesen Dahl kan hjælpe, hvis magten skifter, skriver Hegelund og Mose. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk)

Fagforeningerne flirter med DF

28. april 2014 kl. 1:00
ANALYSE: Dele af fagbevægelsen gør sig klar til en blå regering, hvor Dansk Folkeparti kan blive et værn mod, at Lars Løkke går for hårdt til lønmodtagerne. Ledelsesskiftet hos DF gør et lobbysamarbejde lettere, skriver Hegelund og Mose.
| Flere
Mandagstræneren

Af Susanne Hegelund og Peter Mose
Forfattere og rådgivere

1. maj sidste år sendte Dansk Folkepartis top en ordentlig opsang til fagbevægelsen. Hvorfor får DF hele tiden en kold skulder? Hvorfor har fagbevægelsen ikke for længst ophævet ægteskabet med Socialdemokraterne og de øvrige venstrefløjspartier, skrev gruppeformanden Peter Skaarup i et debatindlæg på arbejdernes store festdag.

Dermed ramte han lige ned i en af de centrale lobbyudfordringer for nutidens interesseorganisationer. Den professionelle organisation er i stand til at oversætte understrømmene i dansk politik, manøvrere på baggrund af et nyt parlamentarisk billede og gøre sin indflydelse gældende dér, hvor det reelt kan flytte noget.

Organisationen samarbejder ikke kun med ”vennerne”. Den arbejder på medlemmernes vegne på kort og langt sigt med de partier, som det uanset partifarve giver mening at samarbejde med – herunder dem, der ser ud til at være på vej til at få indflydelse.

Når bedetæpperne flytter sig
Den samfundsudvikling er ikke nem at sluge for de store gamle partier, Socialdemokraterne og Venstre, der er vant til at have faste venner i hver sin lejr: Det var en stærkt irriteret statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der kunne notere, hvordan erhvervsorganisationerne med DI i spidsen i god tid før det seneste valg begyndte at pleje omgang med Socialdemokraterne og SF – trods hans utvetydige henstillinger om at holde sig for god til den slags.

Nu gentager historien sig – blot med modsat fortegn: Forud for endnu en 1. maj har Socialdemokraternes top tilsyneladende stadig ikke vænnet sig til tanken om, at vælgerne – og sprækker i baglandet – opfatter det fremadstormende DF som en form for arbejderparti. Og at dele af fagbevægelsen er godt i gang med at skabe nye kontakter, ikke alene til DF, men også de borgerlige partier.

Smedenes fagforening, Dansk Metal, har fået en fin relation til Pia Kjærsgaards afløser, Kristian Thulesen Dahl, der har været forbi til en gang smede-mad. Også på ordførerniveau har der været møder. Smedeformanden har tillige et glimrende samarbejde med Venstres Lars Løkke, hvad kulminerede i offentligheden, da Claus Jensen overraskende optrådte som taler på Venstres landsmøde. Løkke lignede en liberal politiker, der var ør af lykke. Det var et klart smedesignal til Socialdemokraternes ledelse om, at den ikke skal tage betingelsesløs støtte for givet.

Også de ufaglærtes kæmpeforbund, 3F, er begyndt at holde en bagdør åben til blå blok. Det gælder ikke mindst DF, efter at den kernesocialdemokratiske forbundsformand Poul Erik Skov Christensen er blevet afløst af Per Christensen. Poul Erik Skov investerede millioner af medlemskroner og tusindvis af arbejdstimer på at få Socialdemokraterne til magten. Hans forhold til DFs tidligere leder, Pia Kjærsgaard, var mildest talt ikke i top. Ledelsesskiftet i begge lejre har hjulpet. Det har været lettere at drikke kaffe med Thulesen Dahl.

Dermed er dele af fagbevægelsen ved at gøre sig klar til, at den nuværende regering kan risikere at miste magten til en blå, hvor Løkke næppe vil kunne regere uden om DF. Analysen er, at DF har potentialet til at blive en slags lønmodtagerværn mod de værste liberale overgreb mod fagbevægelsen, mens et oppositionsramt S slikker sine sår. Thulesen Dahls vilje og evne som samarbejdspartner skal testes; det er trods alt langt fra glemt og tilgivet, at DF var med til at skære efterlønnen ned og forringe dagpengesystemet sammen med Løkke.

Det er dog ikke hele fagbevægelsen, der er i stand til at tage bestik af, at meningsmålingerne entydigt peger på en socialdemokratisk øretæve. Samarbejdet mellem LOs Harald Børsting og DF er stadig ikke i top og omtrent lige så nedkølet, som det er til erhvervsorganisationen DI, vurderer DF'erne selv.

Bærende lag i organisations-danmark har det tilsyneladende fortsat svært med DF, selvom Thulesen Dahl opfattes som mere stueren end Pia Kjærsgaard, der også kunne få erhvervslivets organisationsbosser til at føle ubehag.

Beskæftigelsesreformen er den store test
Forholdet mellem fagbevægelsen og ”vennerne” i S har været gennem adskillige rutsjeture. Det absolutte lavpunkt var sammenbruddet i trepartsforhandlingerne. Det skabte en ond tone mellem fagforeningsbosserne og centrale S-ministre som Bjarne Corydon, sekunderet af den radikale leder Margrethe Vestager, der nåede til den konklusion, at regeringen ikke kan regne med fagbevægelsen i de afgørende øjeblikke af dansk politik.

På det seneste er samarbejdsklimaet blevet mere tåleligt. Nu gælder det om at få det bedste ud af, hvad der kan vise sig at blive regeringens sidste tid. Den baglands-udskældte konkurrencestats-mand Corydon er tilsyneladende siden nytårsnedturen med DONG og Goldman Sachs rykket tættere på fremtidsfolkene Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen, så det socialdemokratiske hold synes mindre splittet end længe set. Det gør S – i fagbevægelsens øjne – til en mere fremkommelig samarbejdspartner.

Nu venter den store test: den med spænding ventede beskæftigelsesreform. Regeringstoppen er på adskillige hulemøder blevet bedt om at huske to ting: Reformen må ikke bruges som pengemaskine til andre formål, ligesom fagforeningens a-kasser stadig skal indgå i ligningen.

Hvad fagbevægelsen truer med på de indre linjer, hvis ikke regeringen kommer de ønsker i møde? At skrue voldsomt ned for sponsormidlerne til den kommende valgkamp. Mon ikke den slags ”money talks”-lobbyisme gør indtryk på et kriseramt parti, der har hårdt brug for opbakning, ikke blot på arbejdernes internationale kampdag, men også når danskerne skal sætte deres kryds.


Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De har bl.a. skrevet bøgerne Håndbog for Statsministre, Javel, hr. minister og senest Lobbyistens Lommebog. Se også hegelundmose.dk.



MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK