Fiskeriorganisation: Brexitaftale er ”too big to fail” for dansk fiskeri

Af Esben Sverdrup-Jensen
Direktør, Danmarks Pelagiske Producentorganisation

24. juni 2016 var en elendig dag for dansk fiskeri, der vågnede op til resultatet af den britiske folkeafstemning om Brexit og dermed til risikoen for at miste adgang til vigtige fiskepladser i Nordsøen.

Det var ikke mindst en elendig dag, fordi cirka 65-75 procent af det pelagiske fiskeri efter blandt andet sild, makrel og tobis foregår i Storbritanniens økonomiske zone (det vil sige indenfor 200 sømil ud fra Storbritanniens kyst). Samlet set henter danske fiskere cirka 40 procent af de samlede fangster i Storbritanniens økonomiske zone.

Storbritannien vil lukke døren
I alt dækker Storbritanniens zone cirka en tredjedel af EU's samlede fiskevand i Nordatlanten. Adgangen til fisk og fiskepladser er derfor blevet en ”udvalgt” slagmark i Brexitforhandlinger.

Selvom fiskeriet kun udgør under 0,5 procent af Storbritanniens BNP, og selvom britiske fiskere også er dybt afhængige af adgang til EU-farvand og ikke mindst EU's fri marked for fisk og skaldyr, så er fiskeripolitikken i medier og i den politiske debat blevet et symbol på EU's urimelighed over for briterne, ikke mindst hos de mest ekstreme Brexiters.

De ønsker at lukke døren for blandt andet danske fiskere 200 sømil ude i havet, og de ønsker, at Storbritannien fremover fastsætter egne fiskekvoter, uafhængigt af andre kyststater og uafhængige videnskabelige anbefalinger.

Men kan vi med Storbritannien udenfor fællesskabet fastholde den fælles ansvarlige forvaltning af fiskebestandene i Nordsøen, og dermed grundlaget for jobs og økonomisk aktivitet i det kystnære Danmark?

Esben Sverdrup-Jensen
Direktør, Danmarks Pelagiske Producentorganisation

Fisk kender ingen grænser
Hvorfor er Brexit afgørende for fiskeriet? Danske fiskere har historisk set altid fisket tæt på de britiske kyster, og både flåde og forarbejdningsindustri er udviklet med udgangspunkt i adgangen til de fisk, der i dele af året opholder sig i britisk farvand.

Førstehåndsomsætning på cirka 1 milliard kroner er på spil for danske fiskere, og langt mere for industrien på land og de godt 16.000 jobs, der understøttes af sektoren i Danmark.

Fiskeriet er nemlig helt unikt i forhold til alle andre sektorer i økonomien. Fisk kender ingen grænser, og vi fisker, der hvor fisken er, og hvor fiskeriet er mest bæredygtigt – både i forhold til økonomi og i forhold til økosystemet.

Farvel til fælles fiskeripolitik?
På samme måde er EU's fælles fiskeripolitik ”grænseløs” og fungerer uden hensyntagen til de nationale økonomiske zoner, der er afgørende, når det gælder blandt andet miljø- og energipolitik.

Netop den fælles fiskeripolitik er udfordret af Brexit. Mere end 100 fiskebestande forvaltes i dag bæredygtigt i fællesskab med Storbritannien.

Men kan vi med Storbritannien udenfor fællesskabet fastholde den fælles ansvarlige forvaltning af fiskebestandene i Nordsøen, og dermed grundlaget for jobs og økonomisk aktivitet i det kystnære Danmark?

Danmark er ikke alene
Hvad ønsker vi os af en god aftale?

Vi kæmper som forening for at fastholde en bæredygtig fødevareforsyning af fisk, som sikrer både sunde fiskebestande gennem ansvarligt fiskeri, høj fødevarekvalitet samt vækst og beskæftigelse i kystsamfund, og vi er ikke alene.

Sammen med Danmarks Fiskeriforening og i samarbejde med fiskeriorganisationer fra Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Irland og Polen har vi dannet en fælles koalition – European Fisheries Alliance, der står vagt om europæisk fiskeri.

Vores fælles krav i brexitforhandlingerne er simple, og vores budskaber er enkle:

• Kvotefordelingen imellem Storbritannien og EU skal videreføres som i dag
• Den gensidige adgang til henholdsvis EU og britisk farvand skal videreføres som i dag
• En frihandelsaftale med Storbritannien skal betinges af, at en langvarig fiskeriaftale med ovenstående principper er på plads.

Vi vender i næste indlæg tilbage til, hvordan vi ruster os til en europæisk fremtid uden Storbritannien.