FN's generalsekretær: På vej mod en ny global aftale om migration

Af António Guterres
FN's generalsekretær

Håndteringen af migration er en af de største udfordringer for det internationale samarbejde i vores tid. Migration medfører økonomisk vækst, mindsker ulighed og forbinder mangfoldige samfund. Ja, det er også en kilde til politiske spændinger og menneskelige tragedier.

Størstedelen af migranterne bor og arbejder lovligt. Men et desperat mindretal sætter deres liv på spil for at komme ind i lande, hvor de møder mistillid og misbrug. Demografisk pres og klimaforandringers konsekvenser for sårbare samfund vil sandsynligvis føre til øget migration i de kommende år.

Som globalt samfund står vi over for et valg. Ønsker vi, at migration skal blive en kilde til velstand og international solidaritet eller blive et andet ord for umenneskelighed og sociale konflikter?

Vi må opfylde vores grundlæggende forpligtelser til at sikre de migranters liv og menneskerettigheder, som det eksisterende system har svigtet.

António Guterres
Generalsekretær for FN

Uærlige migrantmyter
I år vil regeringer forhandle om en global aftale for migration gennem FN. Det vil være den første overordnede internationale aftale af sin art. Det vil ikke blive en formel traktat. Den vil heller ikke forlange nogen bindende forpligtelser af staterne. I stedet er det en hidtil uset mulighed for, at ledere kan protestere mod de uærlige myter om migranter og udarbejde en fælles vision for alle nationer om, hvordan man udfører migrationsarbejde.

Det er en hasteopgave. Vi har set, hvad der sker, når store flygtningestrømme bevæger sig, uden at der er effektive mekanismer til at håndtere det. Verden blev chokeret over den seneste video af migranter, der blev solgt som slaver. Lige så rædselsfulde som disse billeder er den reelle skandale, at tusindvis af migranter lider den samme skæbne hvert år, uden at det bliver registreret. Mange flere er fanget i nedværdigende usikre jobs, der grænser til slaveri. Der er næsten seks millioner migranter fanget i tvangsarbejde i dag, ofte i udviklede økonomier.

Tre skridt vi skal tage
Hvordan kan vi sætte en stopper for de uretfærdigheder og forhindre dem i at vende tilbage i fremtiden? Skal vi fastsætte en klar politisk retning, når det kommer til fremtidens migration, er det min overbevisning, at tre grundlæggende overvejelser bør indgå i diskussionen omkring aftalen.

Det første er at anerkende og styrke fordelene ved migration, fordele, som ofte forsvinder i den offentlige debat. Migranter yder et stort bidrag til både deres værtslande og hjemlande. De tager jobs, som lokale arbejdere ikke kan udfylde, hvilket øger den økonomiske aktivitet. Mange er innovatører og iværksættere. Næsten halvdelen af alle migranter er kvinder, der søger efter et bedre liv og arbejdsmuligheder.

Migranterne yder også et stort bidrag til international udvikling via pengeoverførsler til deres hjemlande. Pengeoverførsler udgjorde næsten 600 milliarder dollars sidste år. Det er tre gange så meget som udviklingsbistanden. De grundlæggende udfordringer er at maksimere fordelene ved denne velordnede og produktive form for migration samt at underminere den udnyttelse og de fordomme, som gør livet surt for et mindretal af migranterne.

For det andet skal staterne styrke retssystemet bag håndteringen og beskyttelsen af migranter – til gavn for deres økonomier, deres samfund og migranterne selv. Lande, der opstiller store forhindringer for migration – eller store begrænsninger for migranters arbejdsmuligheder – skader deres økonomiske egeninteresse, når de opretter barrierer for at få deres arbejdsmæssige behov opfyldt på en ordentlig og lovlig måde.

I værste tilfælde fremmer de utilsigtet ulovlig indvandring. Håbefulde migranter, der er nægtet indrejse på lovlig vis, finder uundgåeligt på ulovlige metoder. Dette sætter dem ikke blot i sårbare positioner, men underminerer også regeringernes myndighed.

Den bedste måde at bringe stigmatiseringen og udnyttelse af migranter til ophør er faktisk, at regeringerne indfører flere lovlige veje for migration, fjerner incitamenterne til at bryde reglerne for enkeltpersoner, samtidig med at de kommer deres respektive arbejdsmarkeders behov for udenlandsk arbejdskraft bedre i møde. Staterne bliver også nødt til at arbejde tættere sammen for at dele fordelene ved migration, for eksempel gennem partnerskaber, der kan identificere betydelige kompetence-underskud i et land, som migranter fra et andet er i stand til at opveje.

For det tredje har vi brug for et større international samarbejde til at beskytte sårbare migranter såvel som flygtninge, og vi skal genoprette flygtningebeskyttelsesordningens integritet i overensstemmelse med international lovgivning. Skæbnen for de tusindvis, som dør i forsøget på at krydse hav og ørkner, er ikke kun en menneskelig tragedie.

Det er også udtryk for en akut politisk fiasko: Uden regulering skaber massebevægelser under desperate vilkår en forestilling om, at grænserne er truet, og at regeringerne ikke er i kontrol. Det fører så til strenge grænsekontroller, der underminerer vores kollektive værdier og lader de tragedier, som vi ofte har set udfolde sig de seneste år, ske igen og igen.

Det eksisterende system har svigtet
Vi må opfylde vores grundlæggende forpligtelser til at sikre de migranters liv og menneskerettigheder, som det eksisterende system har svigtet. Vi må handle nu for at hjælpe dem, der er fanget i transitlejre eller er i fare for at blive solgt som slaver, eller står overfor situationer med akut vold, i Nordafrika såvel som i Mellemamerika. Vi er nødt til at udvikle ambitiøse internationale tiltage til at genbosætte dem, der ikke har nogen steder at tage hen.

Vi bør også tage skridt – gennem udviklingsbistand og indsatser for klima-migration og konfliktforebyggelse – for at undgå sådanne uregulerede store bevægelser af mennesker i fremtiden. Migration bør ikke være lig med lidelse. Vi skal stræbe mod en verden, hvor vi kan fejre migrationens bidrag til velstand, udvikling og en international forbrødring. Det står i vores kollektive formåen at nå dette mål. Dette års globale aftale kan være en milepæl på vejen for at få migration til at fungere for alle.