Folkebevægelsen mod EU skal vælge formand og håber på EP-opstilling i 2024

LANDSMØDE: Folkebevægelsen mod EU skal for første gang i historien have en formand, besluttede bevægelsen på sit landsmøde i weekenden. Det er usikkert, om og hvornår Folkebevægelsen vil indsamle underskrifter frem mod opstilling til næste EU-valg. 

Folkebevægelsen mod EU skal have sin første formand nogensinde. 

Det står klart, efter at bevægelsen i weekenden mødtes til landsmøde på Vesterbro i København for at slikke sårene efter valgnederlaget i maj, hvor partiet mistede sit mandat i Europa-Parlamentet.

Samtidig skulle Folkebevægelsen mod EU lægge en strategi for, hvordan arbejdet uden en repræsentant i Bruxelles skal foregå. 

Her blev det af landsmødet blandt andet vedtaget, at der i Folkebevægelsens landsledelse skal vælges en formand, som skal fungere som bevægelsens ansigt udadtil. 

Læs også: Folkebevægelsen mod EU vælger ny landsledelse

Siden Rina Ronja Kari mistede sit mandat i Europa-Parlamentet, har Folkebevægelsen mod EU haft fire talspersoner til at repræsentere sig.

En af dem er 24-årige Susanna Dyre-Greensite, som "stiller sig til rådighed" som Folkebevægelsens første formand.

"Det skal være en person, der skal være meget aktiv ude i de forskellige lokalkomitéer og lytte til, hvad medlemmerne mener, og repræsentere dem over for medierne. Det vil primært være en frontfigur med kommunikationsopgaver," siger hun om opgavebeskrivelsen for den nye formand.

Ingen afgørelse om indsamling
Da Folkebevægelsen mod EU mistede sit mandat i Europa-Parlamentet, blev bevægelsen samtidig pålagt en enorm opgave i at skulle indsamle omkring 70.000 underskrifter for at være opstillingsberettiget ved næste europaparlamentsvalg i 2024.

På landsmødet vedtog de fremmødte delegerede, at det skal være op til landsledelsen at bestemme, hvornår indsamlingen skal begynde. Det er af afgørende betydning, fordi samtlige underskrifter skal indsamles inden for en periode på halvandet år. 

Lave K. Broch, der også er en af de fire talsmænd for Folkebevægelsen, mener som udgangspunkt, at Brexit først skal være gennemført, inden indsamlingen kan begynde. 

"Når det er sket, vil fokus herhjemme igen flyttes til, hvordan EU udvikler sig. Vi kan se en lang række områder, hvor EU udvikler sig i en forkert retning, og hvor danskerne vil forholde sig kritisk og se, at det er godt at have Folkebevægelsen som vagthund i Bruxelles," siger han.

Kan det risikere at betyde, at I først opstiller ved valget i 2029?

"Nej, vi skal være med på listen til næste gang. Hvis Brexit udskydes længe, må vi begynde at samle ind inden. Men jeg tror, at Storbritannien træder ud i starten af næste år," siger Lave K. Broch.

Også Susanna Dyre-Greensite håber, at Folkebevægelsen mod EU vil være på stemmesedlerne allerede i 2024. Men i den kommende periode bør hovedfokus være på at opbygge en stærk organisation, mener hun. 

"Jeg er tilhænger af, at vi forholder os afventende og først bygger os op som en stærkere græsrodsbevægelse. Vi skal være synlige og debattere EU-politik og sikre, at folk ved, hvem vi er," siger hun og tilføjer:

"Det vigtigste for os er, hvordan vi agerer som bevægelse. Uanset om vi kommer på stemmesedlen i 2024, er vi ikke i Europa-Parlamentet lige nu, og det er nu, vi er nødt til at arbejde." 

Folkebevægelsen mod EU's landsledelse mødes og ventes at udpege en formand og næstformand 16. november. 

Forrige artikel Ugens EU-podcast: Kommer Vestbalkan nogensinde med i den europæiske klub? Ugens EU-podcast: Kommer Vestbalkan nogensinde med i den europæiske klub? Næste artikel Det sker i EU: Brexit bliver efter al sandsynlighed udskudt atter igen Det sker i EU: Brexit bliver efter al sandsynlighed udskudt atter igen
Danmark stemmer nej til næste års EU-budget

Danmark stemmer nej til næste års EU-budget

NEJ TAK: EU's budget for 2020 er for dyrt. Det mener den danske regering, der sammen med sine allierede Sverige, Holland og Østrig har stemt imod det. Radikale raser mod regeringens EU-kurs.