Bliv abonnent
Annonce
Debat

Forbrugerrådet Tænk og Radikale: Vi er nødt til at skubbe på for skærpede regler for problematisk kemi

Et oplagt sted at starte er med flere nationale forbud mod PFAS i produktgrupper, hvor der allerede findes sikre alternativer.
Det gælder for eksempel i stegepander og andet køkkenudstyr med såkaldt nonstick-belægning, skriver Winni Grosbøll, Samira Nawa (R) og Sigrid Friis (R).
Et oplagt sted at starte er med flere nationale forbud mod PFAS i produktgrupper, hvor der allerede findes sikre alternativer. Det gælder for eksempel i stegepander og andet køkkenudstyr med såkaldt nonstick-belægning, skriver Winni Grosbøll, Samira Nawa (R) og Sigrid Friis (R).Foto: Sebastien Bozon/AFP/Ritzau Scanpix
13. april 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Cyclopentasiloxane. Iodopropynyl butylcarbamate. Methylisothiazolinone. De færreste af os ved, hvad navnene dækker over, men de fleste af os er i kontakt med kemiske stoffer som disse til hverdag.

Når vi smører fugtighedscreme i ansigtet, når vi steger aftensmaden, når vi gør rent i hjemmet eller tager den nye regnjakke på.

Bag de lange navne gemmer sig problematisk kemi, der potentielt kan give livslang allergi, være hormonforstyrrende eller endda kræftfremkaldende.

Læs også

Et alvorligt tilbageskridt

Problematisk kemi fylder alt for meget i vores daglige liv, og det har konsekvenser for både vores sundhed og vores miljø. Derfor har vi brug for en målrettet og ambitiøs indsats for at få bugt med problemkemien.

Desværre trækker EU lige nu i den stik modsatte retning.

EU-Kommissionen lægger nemlig op til at lempe reglerne for stoffer, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende, i kosmetik.

I et forsøg på at forenkle reglerne for industrien vil man blandt andet tillade, at producenter kan fortsætte med at bruge stoffer – der er mistænkt for at være kræftfremkaldende, eller som kan skade vores fertilitet – i over tre år efter de er blevet klassificeret som sundhedsskadelige og potentielt endnu længere.

Det er et alvorligt tilbageskridt i kampen mod sundheds- og miljøskadelig kemi.

Winni Grosbøll, Samira Nawa og Sigrid Friis
Direktør, Forbrugerrådet Tænketank, folketingsmedlem (R) og medlem af Europa-parlamentet (R)

Det er et alvorligt tilbageskridt i kampen mod sundheds- og miljøskadelig kemi.

Danmark har en lang og stærk tradition for at gå forrest på kemiområdet. Vi var et af de første lande til at forbyde ftalater i legetøj – et skridt, som resten af Europa siden fulgte.

Vi har været frontløbere i arbejdet mod hormonforstyrrende stoffer og har presset på for skærpede regler for blandt andet PFAS, de såkaldte evighedskemikalier, som ophobes i naturen og i vores kroppe.

Den førertrøje skal vi finde frem igen.

Læs også

Viden, kontrol og forbrugeroplysning

Først og fremmest skal vi sørge for, at EU-Kommissionen ændrer kurs. Men vi skal også styrke indsatsen herhjemme og endnu en gang vise vejen.

For hvert kemikalie, vi får forbudt og udfaset, kan et nyt problem pludselig opstå, fordi nye produkter kommer på markedet, og fordi vi bliver klogere på de kemikalier, vi bruger. Derfor kræver kampen mod problematisk kemi en vedvarende og proaktiv indsats.

Vi har brug for mere viden, mere kontrol og mere forbrugeroplysning.

Forebyggelse er ikke bare bedre for sundheden og vores planet – det er også billigere for samfundet. 

Winni Grosbøll, Samira Nawa og Sigrid Friis
Direktør, Forbrugerrådet Tænketank, folketingsmedlem (R) og medlem af Europa-parlamentet (R)

Vi skal investere i at blive klogere på de kemikalier, vi omgiver os med, og som producenter bruger i deres produkter. Det er nemlig først, når vi får dokumenteret stoffernes risici, at vi kan regulere dem ordentligt.

Samtidig skal forbrugerne have bedre mulighed for at vælge produkter uden uønsket kemi og have nemmere ved at gennemskue, hvad hverdagens produkter faktisk indeholder.

Forebyggelse er ikke bare bedre for sundheden og vores planet – det er også billigere for samfundet. Livslang allergi, fertilitetsproblemer og miljøforurening har enorme menneskelige og økonomiske omkostninger.

Læs også

Flere nationale forbud

Samtidig ved vi, at der allerede findes gode alternativer til meget af den problematiske kemi. Mange virksomheder udvikler i dag innovative produkter uden brug af uønskede stoffer.

En ambitiøs kemiindsats er derfor ikke kun en fordel for vores sundhed og miljø. Det er også innovations- og erhvervspolitik, der kan give danske og europæiske virksomheder et forspring.

Et oplagt sted at starte er med flere nationale forbud mod PFAS i produktgrupper, hvor der allerede findes sikre alternativer.

Det gælder for eksempel i kosmetik og tandtråd, i stegepander og andet køkkenudstyr med såkaldt nonstick-belægning, i rengøringsmidler, maling og boligtekstiler. Derefter skal vi arbejde for et omfattende forbud mod PFAS i hele EU.

Når alternativerne findes, skal de skadelige stoffer ud.

Danmark har før vist, at national handling kan skubbe hele Europa i en grønnere og sundere retning. Det kan vi gøre igen.

Men det kræver politisk vilje til at investere i viden, styrke lovgivningen og sætte danskernes sundhed over kortsigtet deregulering.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026