Forskere: EU-lobbyisme bør reguleres

DEBAT: Der mangler fælles spilleregler for god og dårlig lobbyismeadfærd i EU, og derfor bør man skæve til USA, hvor der er mere gennemsigtighed. Det mener forskerne og forfatterne bag en ny bog om lobbyisme, Gert Tinggaard Svendsen og Urs Steiner Brandt.

Af Gert Tinggaard Svendsen
Professor i statskundskab, Aarhus Universitet
og Urs Steiner Brandt
Lektor i økonomi, Syddansk Universitet

Bør lobbyisme reguleres i EU? Hovedsvaret er ja, fordi producentinteresser favoriseres på bekostning af forbrugerinteresser. Lobbyisme udgør derfor en alvorlig hæmsko for EU, som ønsker at øge konkurrenceevnen og blive den førende økonomi i verden.

Godt nok kan lobbyisme bibringe nyttig information til beslutningstagerne, men problemet opstår, hvis kun den ene part kommer til orde. Så når der, som i EU, er fri konkurrence mellem interessegrupper, så er det vanskeligt for de almene interesser at gøre deres indflydelse gældende. Hvorfor?

Fordi producenterne typisk har koncentrerede fordele af en given regulering, som beskytter deres marked, hvorimod forbrugerne/skatteyderne har spredte fordele af frihandel. Så selvom alle forbrugere i EU samlet ville få en stor økonomisk fordel af for eksempel en liberalisering på sukkerområdet, hvem skal da tage initiativet? Den enkelte sukkerforbruger vil kun opnå en lille fordel derved og skal selv dække alle omkostninger ved at lave den nødvendige lobbyisme.

Modsat har sukkerproducenterne en stærk økonomisk tilskyndelse til at beskytte deres marked og privilegier. Derfor kan det bedre betale sig for producenterne at ansætte lobbyister til at fremme deres sag, fordi omkostningerne herved er mindre end det, de får ud af det. Et rammende eksempel på vellykket lobbyisme er den fælles landbrugspolitik, som rammer skatteydere og forbrugere hårdt på grund af de store tilskud og kunstigt høje priser.

Mere gennemsigtighed i USA
Der mangler således fælles spilleregler for god og dårlig lobbyisme-adfærd. Til sammenligning er lobbyisme-aktiviteter i USA mere gennemsigtige end i EU. Den amerikanske lovgivning kræver, at lobbyister registrerer sig, hvis de vil have adgang. For øjeblikket er cirka 12.000 lobbyister registreret på føderalt niveau i Washington D.C., mens cirka 47.000 er registreret på delstatsniveau.

Klare spilleregler vil også vil mindske risikoen for korruption. For øjeblikket er det EU's anti-korruptionsbureau, OLAF, der modtager klager fra de ansatte. Men OLAF er ikke en uafhængig enhed, og ’whistleblowing’ er blevet straffet snarere end belønnet i EU-systemet.

Inspireret af de hidtidige erfaringer samt den amerikanske lovgivning på området, giver bogen The Politics of Persuasion – Should Lobbying be Regulated in the EU? følgende otte policy-anbefalinger:

1. Alle lobbyister skal registreres for at få adgang til EU-systemet

2. Alle lobby-aktiviteter skal afrapporteres af interessegrupper hvert halve år

3. Dokumentationen om lobbyister og deres aktiviteter skal gøres frit tilgængelig på en hjemmeside

4. Der skal defineres klare spilleregler for lobbyisters adfærd og indføres sanktioner ved brud herpå

5. Automatisk inddragelse af både producenter og forbrugere i lovgivningsprocessen

6. Magten i EU kan decentraliseres yderligere for derved at øge omkostningerne ved lobbyisme

7. Etablering af en stærk og uafhængig anti-korruptionsenhed kan bekæmpe korruption

8. ’Whistleblowing’ bør belønnes

Forrige artikel Kari: Danskerne bør også stemme om EU-medlemskab Kari: Danskerne bør også stemme om EU-medlemskab Næste artikel DF: Terror udstiller EU's handlingslammelse DF: Terror udstiller EU's handlingslammelse