Forskere: Sådan bliver EU en troværdig og stabil modvægt til et uforudsigeligt USA

Sebastian Ahlstich
Ph.d. studerende, CBS
Ari Kokko
Professor, Institut for International Økonomi, Politik og Business, CBS
27. juli 2025 nåede EU og USA til en politisk aftale om handel. USA lovede at sænke den tidligere annoncerede grundtoldsats på EU-varer fra 30 procent til 15 procent.
Til gengæld gik EU med til at afskaffe told på industrivarer, tilbød forbedret markedsadgang for udvalgte fiske- og landbrugsprodukter og lovede – noget vagt – betydelige investeringer og energikøb i USA.
Dette udfald giver ringe anledning til begejstring. EU-USA-aftalen adskiller sig ikke meget fra USA’s aftaler med Sydkorea eller Japan. Storbritannien klarede sig bedre og fik en lavere toldsats på de fleste produkter samt gunstige undtagelser fra told på jern og stål.
Siden den første annoncering er disse toldsatser allerede blevet udvidet i omfang og skærpet over for EU. EU-markedets størrelse, som skulle give løftestang i bilaterale forhandlinger, viste sig ikke at betyde meget.
På kort sigt er udsigterne til en bedre aftale med USA dårlige. Washingtons ”America-first”-tilgang over for både partnere og konkurrenter understreger behovet for en alternativ løsning – hvor lande smeder nye alliancer og uddyber eksisterende for at fremme inkluderende, regelbaseret handel.
EU i centrum for en ny handelsorden
EU står godt rustet til at lede jagten på en sådan alternativ løsning. Unionen har talt for multilateral handelsliberalisering under WTO, opbygget et omfattende net af WTO-konsistente frihandelsaftaler og arbejder allerede på at uddybe sine globale partnerskaber.
Hvis det bliver resultatet af EU’s handelspolitik, får EU svært ved troværdigt at fremstille sig som leder af et inkluderende, regelbaseret alternativ.
Sebastian Ahlstich og Ari Kokko
Hhv. ph.d.-studerende og professor, CBS
Handelsforhandlingerne med Indonesien og Indien er blevet fremskyndet, forhandlingerne med Australien er genoptaget, og EU-Mercosur-aftalen er tæt på at blive færdiggjort.
Frihandelsaftaler handler om gensidig præferentiel markedsadgang. Hvis mange lande allerede er medlemmer, bliver det mere omkostningsfuldt at stå udenfor. Udenforstående vil ønske at tilslutte sig for ikke at blive efterladt.
Så længe disse nye frihandelsaftaler forbliver WTO-konsistente, kan de fungere som trin på vejen mod fornyet multilateral handelsliberalisering – med eller uden USA.
EU’s troværdighedsproblemer
Men hvis EU skal være den centrale aktør i genskabelsen af en regelbaseret global handel, må unionen adressere to troværdighedsproblemer.
For det første strider EU’s tilslutning til USA-aftalen direkte mod WTO’s most-favoured-nation (MFN) princip, som fastslår, at alle medlemslande kan kræve at blive behandlet mindst lige så godt som den mest begunstigede handelspartner. De eneste undtagelser gives for omfattende frihandelsaftaler.
Ved at give lavere toldsatser til USA uden en egentlig frihandelsaftale undergraver EU de regler, unionen hævder at forsvare.
For det andet: Selvom EU lover toldfri markedsadgang gennem sine frihandelsaftaler, udruller unionen samtidig handelsrelaterede tiltag under EU’s Green Deal – begyndende med Cbam og Eudr – som indfører nye barrierer for adgang til EU-markedet.
Det er svært at argumentere imod fremme af bæredygtig handel, men uden omfattende teknisk og finansiel støtte til partnere med svagere kapaciteter bliver det især være store multinationale virksomheder, der kan håndtere komplekse EU-regler.
Hvis det bliver resultatet af EU’s handelspolitik, får EU svært ved troværdigt at fremstille sig som leder af et inkluderende, regelbaseret alternativ.
Alliance af de skuffede
Da de fleste lande er utilfredse med deres aftaler med USA, åbner den aktuelle omvæltning i den globale handel et vindue for en ”alliance af de skuffede”. EU kan gå forrest i denne alliance.
27. juli sad USA’s præsident, Donald Trump, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, side om side i Trumps private golfklub i Skotland. Her præsenterede de en ny rammeaftale mellem to af verdens største handelspartnere.
Men allerede ved præsentationen blev det klart, at mange detaljer stadig er uklare. Det Hvide Hus og EU-Kommissionen offentliggjorde hver deres faktaark – med på flere punkter modstridende oplysninger.
Så hvad er aftalen egentlig et udtryk for?
Har EU underkastet sig USA og Trump? Eller har man i virkeligheden undgået noget langt værre? Og hvad kan EU gøre i de kommende måneder, når detaljerne forhandles på plads, for at begrænse skaderne eller måske vende den umiddelbare ydmygelse til en politisk sejr?
Det er nogle af de spørgsmål, vi i Altinget Erhverv ønsker at belyse i en ny temadebat.
Ønsker du eller din organisation at deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.
Men for at afspejle mangfoldigheden blandt potentielle partnere må EU gøre sin handelspolitik mere imødekommende og inkluderende.
Det kræver ikke blot støtte, så mindre udviklede lande kan efterleve EU’s Grønne Pagt, men også en harmonisering af reglerne, så virksomheder ikke møder forskellige krav i hver enkelt aftale.
Forsyningskædernes globale karakter betyder, at de fleste eksportører bruger materialer fra flere lande. Ved at undgå alt for restriktive oprindelsesregler og forenkle andre regler kan aftaler reelt åbne handlen for virksomheder i alle størrelser.
Selvom det bryder med hidtidig praksis, er denne tilgang afgørende for, at EU kan blive en troværdig og stabil modvægt til et uforudsigeligt USA.
























