Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Nima Zamani

Nu har vi EU-Domstolens ord for, at ghettoloven aldrig var etnisk neutral

EU-Domstolens afgørelse er en påmindelse om, hvorfor retsstaten har grænser. Spørgsmålet er nu, om vi tager den påmindelse alvorligt, eller om vi endnu en gang vil forklare, hvorfor netop denne forskelsbehandling var nødvendig, skriver Nima Zamani.
EU-Domstolens afgørelse er en påmindelse om, hvorfor retsstaten har grænser. Spørgsmålet er nu, om vi tager den påmindelse alvorligt, eller om vi endnu en gang vil forklare, hvorfor netop denne forskelsbehandling var nødvendig, skriver Nima Zamani.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
22. december 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I årevis har danske politikere gentaget det samme forsvar: Ghettoloven – senere omdøbt til parallelsamfundsloven – handlede ikke om etnicitet, men om kriminalitet, arbejdsløshed og sociale problemer.

EU-Domstolens seneste afgørelse udfordrer dén fortælling. For hvis en lov i praksis rammer mennesker forskelligt på grund af deres oprindelse, er det juridisk irrelevant, hvordan den præsenteres politisk. Så er der tale om forskelsbehandling.

Det er ikke en teknikalitet. Det er et opgør med en central del af dansk integrationspolitik.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026