
Foto: Synergi
“Fremtiden er allerede bygget”. Det var et af budskaberne fra Oliver Rapf fra det europæiske vidensinstitut, BPIE, da han talte ved Affordable Housing Conference, som det danske EU-formandskab stod i spidsen for i september.
Pointen er klar: Vi har mursten nok i EU – nu handler det om at forbedre kvaliteten, omkostningerne og udnyttelsen af de kvadratmeter, vi allerede har til rådighed.
Så når EU-Kommissionen med energi- og boligkommissær Dan Jørgensen i spidsen senere på året præsenterer en Affordable Housing Plan, bør en hjørnesten være, hvordan grønne renoveringer af den eksisterende bygningsmasse kan levere sundere, billigere og bedre boliger til EU’s borgere.
Behovet for en boligstrategi i EU er enormt. I 2024 slugte de samlede udgifter til boligen mere end 40 procent af den disponible indkomst i hver tiende husstand i EU’s byer. Det er et voldsomt stort indhug i privatøkonomien, der presser mange europæeres hverdagsbudget.
Det stod særligt klart under energikrisen, hvor EU-landene på mindre end to år brugte svimlende 4.000 milliarder kroner på at beskytte forbrugerne mod stigende energipriser.
Tallene siger noget om, hvor vigtige stabile, overskuelige energiregninger er i jagten på at begrænse europæernes boligudgifter og sikre deres økonomiske sikkerhed.
Den bedste måde at gøre det på er via energieffektivitet. Eksempelvis kan en dansk familie i et hus med energimærke G få en varmeregning, der er mere end ti gange højere end i et tilsvarende hus med energimærke A.
Energieffektive boliger er derfor et vigtigt element for ambitionen om overkommelige boligudgifter.
Desværre er vi meget langt fra at have en europæisk bygningsmasse med høj grad af energieffektivitet og tilsvarende lave energiregninger. Således er tre ud af fire bygninger i EU energimæssigt ineffektive.
Tallene siger noget om, hvor vigtige stabile, overskuelige energiregninger er i jagten på at begrænse europæernes boligudgifter og sikre deres økonomiske sikkerhed.
Katrine Bjerre
Direktør, Synergi
Og så er vi tilbage ved Oliver Rapfs citat. For op mod 19 ud af 20 europæiske bygninger ventes også at være i brug i 2050. Der er med andre ord ingen vej udenom at renovere de ineffektive bygninger.
Foruden de økonomiske argumenter findes desuden en række afledte positive effekter ved energirenoveringer, der også bør tages med i ligningen, når Dan Jørgensen og EU-Kommissionen udarbejder en Affordable Housing Plan for EU.
Bygninger står for 40 procent af EU’s energiforbrug. Foruden privatøkonomien udfordrer et højt energiforbrug derfor også unionens sikkerhed, konkurrenceevne og grønne omstilling. Det store energibehov i blandt andet bygninger gør, at EU importerer 58 procent af sit samlede energiforbrug.
Det presser priserne – også for virksomhederne, der som dokumenteret i Draghi-rapporten er udfordret på konkurrenceevnen på grund af langt højere energiudgifter end konkurrenterne i Kina og USA.
Samtidig er energieffektivitet kombineret med udbygningen af vedvarende energikilder den bedste, billigste og hurtigste vej til grøn omstilling og forsyningssikkerhed.
Derudover bor hver fjerde europæer i bygninger med dårlig luftkvalitet. Problemet er størst blandt familier med lav indkomst. Løsningen på dårligt indeklima er ofte den samme som på et højt energiforbrug: Renovering.
For energikrisen og boligkrisen hænger uløseligt sammen. Og ingen af dem kan løses, hvis vi ikke sætter ind dér, hvor potentialet er størst: I de bygninger, vi allerede har og bor i.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Kampen om EU’s pengekasse splitter mulige danske regeringspartnere
- Tidligere EU-politiker: Alternativets millionaftale viser, hvor lidt vi ved om vores eget demokrati






















