Hård kritik af MEP-straf

Anne Hedeager Bentsen
Fuldmægtig, Erhvervsministeriet, fhv. rådgiver, MEP Morten Løkkegaard (V)
Morten Øyen Jensen
Nyhedsredaktør
Jeg frygter, at ophavsmændene kom på denne idé efter at have læst Barrosos første udkast til talen.
Bas Eickhout
MEP, De Grønne
Tirsdag formiddag holder EU-kommissionspræsident Barroso sin første "state of the union"-tale i EU-Parlamentet i Strasbourg. Men da EU-Parlamentet ikke just er kendt for at møde talstærkt op til forsamlingerne i Strasbourg, har man indført at lade dette gå ud over MEP'ernes diæter, hvis de ikke møder op.
Ekstraordinær fremmødekontrol
Under den tre timers lange forsamling vil der således være tre "appel nominal de presence" og de medlemmer, som ikke er tilstede under to ud af tre fremmødekontroller vil blive trukket i dagens diæter.
Parlamentets ledelse vedtog denne ekstraordinære fremmødekontrol i torsdags, og kort efter blev MEP'erne informeret per mail. Ordningen kan dog blive permanent mandag aften, når Parlamentets præsident, Jerzy Buzek, og de 14 vicepræsidenter mødes for at vedtage de sidste proceduredetaljer.
Ifølge Kommissionen vil Barroso i talen give en vurdering af unionens tilstand, og hvilke udfordringer der venter EU de næste tolv måneder. Det forventes, at Barroso blandt andet vil tale om sommerens varme emner: udvisningerne af romaere fra forskellige europæiske lande samt EU's økonomiske udfordringer.
Bag strategien ligger et ønske om at forbedre Barrosos og EU's generelle ry, efter at tilliden til EU har været faldende i medlemsstaterne.
Bred kritik
Men tiltaget er ikke just blevet modtaget med kyshånd.
"Det er absurd! Er det en tidlig aprilsnar?" spørger Sarah Ludford, britisk medlem af den liberale gruppe i Parlamentet. Hun begrunder sin kritik med, at det store arbejdspres ganske enkelt gør det vanskeligt at nå at deltage i alle disse møder. Hun overvejer i protest at følge debatten i tv fra sit kontor.
Det hollandske parlamentsmedlem Bas Eickhout fra De Grønne er enig i kritikken.
"Jeg frygter, at ophavsmændene kom på denne idé efter at have læst Barrosos første udkast til talen," udtaler han ifølge euobserver.
De danske parlamentarikere er heller ikke begejstrede for det nye tiltag.
"Så langt ude er EU-systemet åbenbart, at det må straffe EU-parlamentarikere, som ikke sidder pænt på deres pladser og andægtigt lytter til taler af Den Europæiske Unions store leder," skriver Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU på sin blog.
DF's Morten Messerschmidt beskriver tilsvarende tiltaget som "ynkeligt", "pinligt" og "rablende vanvittigt" i et blogindlæg.
Og Christel Schaldemose er også uforstående over for forslaget.
"Det er skørt, at det åbenbart er blevet nødvendigt at straffe MEP'erne for ikke at dukke op til Barrosos tale", siger hun til Altinget | EU. Hun mener, at de aller fleste MEP'er, inklusive hende selv, under alle omstændigheder ville have været tilstede under Barrosos tale.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Kampen om EU’s pengekasse splitter mulige danske regeringspartnere
- Tidligere EU-politiker: Alternativets millionaftale viser, hvor lidt vi ved om vores eget demokrati




















