Haarder uenig i EU-krav om mere europæisk indhold på Netflix

KULTURKAMP: EU-Kommissionen kræver mindst 20 procent europæisk indhold på streamingtjenester som Netflix. Vigtigt værn mod amerikanisering, mener S. Kulturministeren vil hellere satse på kvalitet frem for rigide kvoter.

Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Jeg går ind for en mere positivt orienteret løsning, som kan fremme den europæiske film- og tv-produktion, fremfor at gå kvotevejen

Bertel Haarder
Kulturminister (V)

Amerikanske hit-serier som Breaking Bad, Game of Thrones og House of Cards stjæler opmærksomheden fra Barnaby, Wallander og Broen i takt med, at flere tv-seere slukker for det gammeldags flow-tv og zapper over på Netflix og HBO.

Men nu vil EU-Kommissionen tvinge streamingtjenester til at tilbyde mere europæisk indhold. Nærmere bestemt mindst 20 procent.

Det fremgår af forslaget til revision af det såkaldte medietjenestedirektiv, som Kommissionen onsdag præsenterede i forbindelse med sin nye strategi for det digitale marked.

Dokumentation

Det foreslår Kommissionen

Som en del af sin strategi for det digitale marked præsenterede EU-Kommissionen onsdag 25. maj et forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester fra 2010 (medietjenestedirektivet).

Formålet er at opnå bedre balance i de regler, der gælder for traditionelle tv-selskaber, udbydere af video-on-demand og videodelingsplatforme, især når det drejer sig om beskyttelse af børn. Forslaget har også til hensigt at styrke EU's kulturelle mangfoldighed, sikre uafhængighed for tilsynsmyndigheder og give tv-selskaber mere fleksibilitet med hensyn til reklamer.

Som konsekvens forventes bedre økonomi for medietjenesteudbydere – primært TV-stationer – og derved øget kapacitet til at investere i audiovisuelt indhold. 

Ansvarlige videodelingsplatforme: Platforme, som organiserer og tagger mange videoer, skal beskytte mindreårige mod skadeligt indhold (som for eksempel børnepornografi og vold) og beskytte alle borgere mod tilskyndelse til had. Mere præcist omfatter foranstaltningerne brugerværktøjer til at anmelde og mærke skadeligt indhold samt systemer til alders- og forældrekontrol. For at sikre, at foranstaltningerne er fremtidssikrede og effektive, vil Kommissionen opfordre alle videodelingsplatforme til at arbejde med alliancen for bedre beskyttelse af mindreårige på internettet med henblik på at udarbejde en adfærdskodeks for branchen. I stedet for selvregulering vil de nationale audiovisuelle tilsynsmyndigheder få beføjelse til at håndhæve reglerne, hvilket afhængigt af den nationale lovgivning også kan medføre bøder.

En styrkelse af de myndigheder, der fører tilsyn med det audiovisuelle område: Direktivet vil sikre, at tilsynsmyndighederne reelt er uafhængige af regeringer og erhvervsliv og kan spille deres rolle bedst muligt, nemlig ved at sørge for, at de audiovisuelle medier handler i seernes interesse. I EU-lovgivningen vil det blive fastsat, hvilken rolle gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester, der består af 28 nationale tilsynsmyndigheder på det audiovisuelle område, skal spille. Gruppen vil evaluere samregulerende adfærdskodekser og rådgive Kommissionen.

Mere europæisk kreativt indhold: I dag investerer europæiske tv-stationer cirka 20 procent af deres omsætning i originalt indhold, mens det samme tal for leverandører af on-demand-tjenester er under en procent. Kommissionen ønsker, at tv-stationerne fortsat skal afsætte mindst halvdelen af sendetiden til europæiske programmer og vil forpligte leverandører af on-demand-tjenester til at sikre, at mindst 20 procent af indholdet i deres kataloger er europæisk. I forslaget slås det også fast, at medlemsstaterne vil kunne anmode leverandører af on-demand-tjenester i deres land om at bidrage finansielt til europæiske produktioner.

Mere fleksibilitet for TV-stationerne: Seere, der generes af for mange tv-reklamer, kan skifte til reklamefrie onlinetilbud, som ikke fandtes for ti år siden. De ajourførte regler på det audiovisuelle område tager højde for denne og andre nye realiteter. Det ajourførte direktiv giver tv-selskaberne større fleksibilitet med hensyn til, hvornår der kan vises reklamer – det samlede loft på 20 procent af sendetiden opretholdes mellem kl. 7 og kl. 23, men i stedet for den nuværende regel om 12 minutter pr. time træder en regel, der tillader tv-stationerne frit at vælge, hvornår reklamerne vises i løbet af dagen. TV-selskaber og leverandører af on-demand-tjenester vil også få større fleksibilitet i anvendelsen af produktplacering og sponsorater, samtidig med at brugerne informeres herom. 

Læs mere om Kommissionens forslag her


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00