Han står bag modellerne for en klimaafgift på landbruget. Nu fastslår han, at EU-løsning kan overflødiggøre dansk CO2-skat

I en lille konferencesal i den belgiske hovedstad mødte repræsentanter fra samtlige EU-lande, EU-Kommissionen samt landbrugssektoren op for blandt andet at høre den danske professor fortælle om arbejdet med en dansk klimaafgift på landbruget.

Den danske tilgang kan inspirere til at tage fat på arbejdet med et EU-kvotesystem for landbruget, lyder det.

EU har allerede haft pæn succes med kvotemarkeder for industrien og energisektoren. Idéen er, at EU sætter et loft over, hvor mange drivhusgasser en sektor må udlede ved at udstede et begrænset antal kvoter.

I EU-Kommissionen har det i noget tid været en overvejelse at inddrage landbruget i kvotesystemet.

Svært at opretholde belastende produktion

En udvidelse af kvotemarkedet til også at omfatte landbruget risikerer dog at blive mødt med store protester fra landmændene.

I forvejen demonstrerer landmænd i massevis foran EU-institutionerne i Bruxelles i vrede over, at blandt andet EU's miljølovgivning bebyrder landmændene med regler og grønne krav.

Michael Svarer fortæller da også, at en fransk landbrugsrepræsentant mildt sagt ikke klappede med i takt til konferencen i Bruxelles, når kvotemarkedets fortræffeligheder blev fremhævet.

"Han var ikke så hooked på idéen," konstaterer Michael Svarer tørt.

Økonomiprofessoren mener, at det er helt berettiget, at der i dele af landbruget kan være en frygt over for tiltaget.

"Et kvotemarked vil betyde, at de landbrug, der er mindst rentable, får svært ved at omstille sig, fordi man ikke kan slippe for udledningerne, så længe man har en animalsk produktion," siger Michael Svarer og understreger:

"Så det vil blive en dyrere proces, hvor den produktion, der er mest udledende, bliver svær at opretholde."

Det vil – ifølge Michael Svarer – formentlig betyde, at der vil ske et skifte fra animalsk produktion over mod mere vegetabilsk produktion.

Prisen hopper op og ned

I den danske debat er Michael Svarer mest kendt for at være en af ophavsmændene til de modeller, der skal danne grundlaget for at indføre en CO2e-afgift på det danske landbrug.

I princippet gør det ikke den store økonomiske forskel, om man regulerer landbrugets udledninger ved hjælp af en afgift eller et kvotemarked, fortæller han.

"Fordelen ved et afgiftsmarked er, at den enkelte landmand ved, hvilken pris han skal betale. Det giver noget sikkerhed og et mere konstant prissignal," siger Michael Svarer og fortsætter:

"I et kvotemarked er der selvfølgelig sikkerhed for, hvor mange reduktioner man får, men til gengæld ved man ikke, hvad prisen for en kvote er. Den hopper op og ned."

Økonomiprofessoren understreger, at han ikke vil "gå gennem ild og vand" for at forsvare den ene model frem for den anden.

"Men hvis EU indfører et kvotesystem for landbruget, og det er tilstrækkeligt ambitiøst til, at de danske politikere siger, at det sikrer de reduktioner, vi ønsker i Danmark, så er der ikke behov for en ekstra skat," siger han og fastslår:

"Og så er det klart, at hvis EU ikke er ambitiøse nok, må man have en national afgift oveni."

At den nationale klimaafgift kan vise sig at blive overflødig, betyder dog ikke, at arbejdet med den har været unødvendigt.

I Michael Svarer og ekspertgruppens rapport lyder det nemlig, at udarbejdelsen af grundlaget for en klimaafgift på landbruget "formentlig vil bidrage til fremtidig implementering i Danmark af et fælles EU-kvotesystem for landbruget, hvis et sådant system måtte blive vedtaget".

Og så er det klart, at hvis EU ikke er ambitiøse nok, må man have en national afgift oveni.

Michael Svarer
Økonomiprofessor

Klimatold er en mulighed

Inden en eventuel vedtagelse er der dog også udfordringer ved et kvotemarked for landbruget, der skal tages hensyn til.

For hvordan laver man egentlig ens retningslinjer på tværs af Europa, når et dansk landbrug næppe kan sammenlignes med et rumænsk?

"I Danmark er landbrug jo fuldt industrialiserede produktionsenheder, som godt ville kunne håndtere et kvotemarked. Men det kan man ikke bare overføre til EU generelt," forklarer Michael Svarer.

Det kan nemlig vise sig langt sværere at regulere udledninger fra små bedrifter i for eksempel Østeuropa. Og derfor kan det næppe lade sig gøre at lave et kvotemarked for den enkelte landmand.

En løsning på det problem er at flytte kvotemarkedet op i næste led af produktionen, så det i stedet er mejerier og slagterier, der indgår i kvotesystemet.

"Hvis mejerierne skal betale en kvote, betyder det, at den pris, de vil være villige til at betale til de bønder, der leverer mælk, nok bliver anderledes. Så på den måde kommer prissignalet ned i systemet," siger Michael Svarer.

Det kan være sværere at vurdere, om man også kan gøre det på lammekød, oksekød og andre landbrugsvarer

Michael Svarer
Økonomiprofessor

I hvilket led kvoterne skal handles, er dog ikke den eneste udfordring, lyder det fra økonomiprofessoren.

For når først EU har indført et kvotemarked for landbruget, vil man også skulle tage hensyn til, at landbrugsvarer uden for Europa ikke er underlagt den samme stramme klimalovgivning.

I andre sektorer har EU forsøgt at løse det problem ved at indføre en importtold på varer uden for EU for at ligestille produkterne.

Men én ting er at gøre det på et produkt som cement, som er relativt nemt at måle en klimaeffekt på.

"Det er svært, fordi man skal kende klimaaftrykket af de varer, der bliver importeret ind i EU. Derfor er man startet med homogene varer som cement og stål. Men det kan være sværere at vurdere, om man også kan gøre det på lammekød, oksekød og andre landbrugsvarer," siger Michael Svarer.

Men i teorien er det muligt, påpeger han.