Debat

Havnedirektør og Bergur Løkke: Ny europæisk havnestrategi kan lukke døren for Kina og sætte fart i grøn omstilling

Udviklingen af Europas havne går for langsomt, og initiativet har været overladt til Kina. EU’s nye havnestrategi sætter en ny retning, der kan bringe EU tilbage i førersædet, skriver Bergur Løkke Rasmussen og Carsten Aa.

Forbedringer og havneudvidelser kræver store investeringer. Det har over de seneste år åbnet døren for kinesiske investeringer, skriver Bergur Løkke Rasmussen og Carsten Aa.
Forbedringer og havneudvidelser kræver store investeringer. Det har over de seneste år åbnet døren for kinesiske investeringer, skriver Bergur Løkke Rasmussen og Carsten Aa.Foto: Jens Buettner/AP/Ritzau Scanpix
Bergur Larsson Løkke Rasmussen
Carsten Aa
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alle værktøjer skal tages i brug for at nå EU’s klimamål. Der skal fanges og lagres CO2, blandt andet under havbunden.

Der skal sættes tusindvis af havvindmøller op og den grønne strøm skal omdannes til brint til industrien og transportsektoren.

De grønne teknologier flytter i stigende grad ud på havet, og det stiller nye krav til havnene.

Med Europa-Parlamentets nye havnestrategi tager vi det første skridt mod at tage kontrollen over Europas havne tilbage. Lukker døren for Kina. Og sætter fart på den grønne omstilling.

I takt med den grønne omstilling vokser behovet for plads på Europas havne. Alene behovet for arealer til produktion og installation af havvind forventes at 8-dobles frem mod 2030 – fra tre gigawatt i dag til 25 gigawatt i 2030.

Og det kommer til at skabe pladsmangel i de danske og europæiske havne.

Havneudvidelser kræver store investeringer

Ifølge organisationen WindEurope er der behov for at investere mere end 60 milliarder danske kroner i udvidelser af Europas havne frem mod 2030. 

I Danmark tager det mere end ti år at færdiggøre en havneudvidelse, uden at sige for meget, tager det en del kortere tid i Kina.

Bergur Løkke Rasmussen og Carsten Aa
Hhv. MEP (M) og havne direktør, Odense Havn

Forbedringer og havneudvidelser kræver store investeringer. Det har over de seneste år åbnet døren for kinesiske investeringer.

Her er vi nødt til at tænke os om og tage kontrollen med Europas havne tilbage, så vi ikke gentager fortidens fejl, hvor EU's afhængighed af russisk olie og gas står som det mest aktuelle eksempel.

Nu har vi i Europa-Parlamentets udvalg for transport og turisme lavet en ny havnestrategi. Det er for os helt tydeligt, at der er behov for at sikre endnu mere europæisk støtte og medfinansiering til de meste kritiske havneudvidelser, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling.

Samtidigt sikrer vi, at fremtidens produktion og udskibning af grønne løsninger fastholdes i Europas havne.

I Danmark tager det mere end ti år at færdiggøre en havneudvidelse, uden at sige for meget, tager det en del kortere tid i Kina, og det bringer os bagud.

Men med EUs nye havnestrategi tager vi det første skridt til at bringe EU tilbage i førersædet, og styrker havnenes rolle i udviklingen af CO2-fangst, udbygning af havvind og Power-to-X.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bergur Larsson Løkke Rasmussen

MEP og regionsrådsmedlem (M), Region Hovedstaden, kaptajn, Forsvaret
cand.merc. i finance and strategic management (CBS), kaptajn-R, Den Kongelige Livgarde

Carsten Aa

Adm. direktør, Odense Havn
Transportleder og erhvervsmægler

0:000:00