Hegelund og Mose: Data er den nye valuta

MANDAGSTRÆNEREN: Analyser, der gennemregner og demonstrerer samfundsværdi, er overhalingsbanen til opmærksomhed, indflydelse og ressourcer. Lobbyister opruster med talknusere og køber beregninger hos fagligt velbestykkede analysefirmaer.

Lobbyisterne fra Syddansk Universitet demonstrerede forleden, at de har fanget tidens politiske valuta i den tilspidsende kamp om ressourcer. Hvis en interessevaretager – på gennemregnet vis – kan dokumentere, hvordan man bidrager til at løse aktuelle samfundsdagsordener, rykker man frem i indflydelseskøen.

Med nye beregninger var SDU i stand til at sandsynliggøre, at netop undervisnings- og forskningsmiljøet i Odense er bedre end hos konkurrenterne i de andre universitetsbyer, når det gælder at udklække mønsterbrydere og førstegenerations-akademikere.

SDU-effekten
”SDU-effekten” hed en kronik i Berlingske, hvor de fynske universitetsfolk fik spidsvinklet, hvordan deres samfundsvidenskabelige uddannelser evner at løfte unge fra ikke-akademikerhjem. Dokumentationen er afgørende for, om den slags kronikker bliver nærlæst i regeringskontorerne og i den socialdemokratiske top, frem for at beslutningstagerne blot blader videre. 

Kronikken er et eksempel på, hvordan en konkurrencestats-udfordret og dimensionerings-ramt interessevaretager opruster på analyserne og twister dem, så de passer ind i de store samfundsdagsordener og budgetbissernes value-for-money-tænkning.

Stadig flere lobbyister, lyder Mandagstrænerens forudsigelse, vil markere sig på den vis. Inden for uddannelsesområdet vil andre end SDU lede efter at dokumentere, hvor glimrende det bagefter er gået elever og studerende, når disse har forladt universitet, efterskole, gymnasium eller anden uddannelse. 

Med andre ord: En nutidig interessevaretager tager ikke for givet, at der pr. automatik bliver ved med at flyde midler, heller ikke selvom man i øjeblikket er populær blandt de unge og deres forældre.

Aalborg ser djøf-konspirationer
Med fordel kan ikke mindst Aalborgs borgmester – sammen med Aalborg Universitet – nærstudere, hvad konkurrenterne fra Fyn har gang i: Oven på de millionbesparelser, der også ramte det nordjyske universitet i forbindelse med finansloven, valgte borgmesteren forleden at indtage offerrollen og spille dem-mod-os-udkants-kortet.

Over for 300 lokale erhvervsfolk forsøgte borgmester Thomas Kastrup-Larsen i en ”nytårsparole” at male et konspirationsbillede af en særlig djøf-elite af embedsmænd på Slotsholmen, som vil nordjyderne det ondt.  Den slags udkants-påstande – refereret af avisen Nordjyske – kan givetvis give politiske point lokalt, men er næppe gangbar mønt næste gang, der kommer en besparelsesrunde eller stilles krav om relevante uddannelser, som ikke skaber brødløse kandidater og et akademisk proletariat.

Find nordjyske big data
Derfor kan borgmesteren overveje at samle et nytænkende hold af big-data-eksperter, der er i stand til at evidens-knække den nordjyske virkelighed på nye måder i stedet for at jage djøf-spøgelser. Inspirationen kan blandt andet hentes i en netop udgivet rapport fra den britiske tænketank Policy Exchange lanceret under overskriften ”Smart cities mayors urged to set up dedicated data teams”. 

I forvejen er stribevis af interessevaretagere inden for forskellige sektorer i gang med et analysemæssigt våbenkapløb. Enten ved at ansætte flere talfolk eller ved at købe data-knusende konsulentydelser ude i byen. Konsulentvirksomheder som Damvad Analytics og Copenhagen Economics er blandt de større spillere på det stadigt voksende analysemarked, hvor også mindre firmaer er skudt op.

Hos Damvad har halvdelen af de 20 analysefolk en fortid i ministerierne og kender dermed tænkningen på Slotsholmen, hvad der er med til at illustrere, at konsulentbranchen indgår i det politiske spil og er blevet en hjælpemotor i interessevaretagelsen.

Gamechanger for 3F
Med en eksternt udarbejdet analyserapport – strategisk plantet i medierne – kan eksempelvis en trængt brancheorganisation vedligeholde en fortælling om, at erhvervet bidrager til Danmark, og forsøge at overdøve negative røster i kampen om den offentlige mening.

Også fagforeningen 3F er blevet en større indkøber af analyser ude i byen. Nok kan LO-forbundet fortsat trække på vennerne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men også uafhængige Copenhagen Economics og tænketanken Kraka har bidraget med specialkompetencer, som kan være sværere at afvise i ministerier og embedsværk.

3F havde under den seneste socialdemokratisk ledede regering held med at få lavet en skarp konsulentberegning, der gik op imod de økonomiske ministeriers mantra om, at det er spild af offentlige midler, at ledige efteruddanner sig i ugevis. At det blot forlænger arbejdsløsheden og dermed pinen. Med en ekstern rapport kunne 3F påvise, at lige netop folk med kortere uddannelser har særligt gavn af sådanne uddannelsesforløb. 

Rapporten var muligvis en game-changer: Med den i hånden var det nemmere for daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen at matche Finansministeriet og komme igennem med en beskæftigelsesreform, der uddannelsesmæssigt tilgodeså 3F's medlemmer.

De store rykker selv
Dansk Erhverv er blandt de større lobby-organisationer, der har valgt at bygge analysekapaciteten op selv. DE havde tidligere ry for ikke altid at levere kompetente beregninger, en svaghed erhvervsorganisationen har haft ledelsesmæssig fokus på gennem en årrække. Senest ved at hente den medieprofilerede cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank, hvad skal ses som en fortsættelse af organisationens troværdighedsrejse. Konkurrenterne i Dansk Industri har straks svaret igen ved at genansætte økonomen Kent Damsgaard, der vil ”få en central rolle som talsperson for Dansk Industri i den økonomiske debat”.

Fordelen ved at insource analysekapaciteten frem for at købe den hos et konsulentfirma er, at man selv bygger et vidensmiljø op. Det har Dansk Erhverv eksempelvis gjort inden for e-handel, så man ikke bare matcher, men ad visse stræk overgår de offentlige myndigheder i viden. Dermed ekspert-gør man sin organisation, hvad der rummer åbenlyse muligheder i forhold til både medier og beslutningstagere.

Pas på Detektor
I sidste ende må en organisation spørge sig selv: Hvordan får vi mest mulig troværdighed – ved at købe en dyr rapport ude i byen eller bruge pengene til at ansætte en nøglemedarbejder? Under alle omstændigheder gælder det om at undgå at havne i DR-programmet Detektors fakta-tjek-syrebad.

Tv-programmet har fået en vis disciplinerende effekt på organisations-danmarks største tal-artisterier og luget ud i tidligere tiders for letkøbte analyser og har i sin nytårshilsen en link-advarsel til alle data-twistere . Nu skifter Detektors fejl-konfronterende vært job. Lad det ikke blive en sovepude for tal-magikerne blandt Mandagstrænerens læsere.


Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk
 

Forrige artikel Hegelund og Mose: Erhvervsspidser i lobby-top Hegelund og Mose: Erhvervsspidser i lobby-top Næste artikel Hegelund og Mose: Nu kører treparts-toget Hegelund og Mose: Nu kører treparts-toget
Vestager: Vi står i en situation uden fortilfælde

Vestager: Vi står i en situation uden fortilfælde

INTERVIEW: Den menneskelige og økonomiske krise, som Europa befinder sig i lige nu, rammer så bredt og vilkårligt, at gamle dages holdninger til, hvad der kan gøres for at hjælpe lande i nød, må lægges til side, mener Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager.