Hegelund og Mose: Lobbyisternes skjulte valgkamp

MANDAGSTRÆNEREN: En stribe organisationer fodrer folketingskandidaterne med profilerings-materiale. Hos Dansk Byggeri er lobby-støbemaskinen i fulde omdrejninger for at sikre bolig-jobordningen. Håndværksrådet har lavet en virksomheds-drejebog, mens fagforbundet 3F har haft succes med Panorama-sagen.

Dansk Byggeri har arbejdet hårdt for at gå håndværker-fradraget genindført. 
Dansk Byggeri har arbejdet hårdt for at gå håndværker-fradraget genindført. Foto: Colourbox.dk
Peter MoseSusanne Hegelund

Bag enhver folketingspolitiker står en flok hjælpere. Ikke bare parti-ansatte, men også lobbyister, der er klar med materiale, beregninger, cases og andet godt, når MF’eren skal stille spørgsmål til regeringen, på talerstolen, indkalde til samråd eller få en historie ud at flyve i medierne.

Dygtige interesseorganisationer har i månederne op til valget fodret stribevis af politikere med klæd-på-materiale til valgkampen. I dens spæde indledningsfase venter organisations-Danmark nu på, at kandidaterne begynder at røre på sig: Som valgkampen tager til, vil efterspørgslen efter tal, cases og argumenter erfaringsmæssigt vokse.

Organisationer med vælgernære dagsordener er allerede nu i hektisk aktivitet: Lobby-støbemaskinerne har kørt for fulde omdrejninger hos Dansk Byggeri siden valgets udskrivelse. Organisationen har en stor aktie i bolig-jobordningen, som Venstre vil genindføre.

Byggelobbyister støber argumenter
Dansk Byggeri fodrer ikke mindst venligt stemte kandidater med kvalificerede og skræddersyede beregninger om støtteordningens kvaliteter: Hvordan argumenterer man bedst for fradraget over for politiske modstandere, der fremturer med, at det igen er blevet svært at skaffe en håndværker, og at ordningen dermed er overflødig.

Lobby-støbemaskinerne har kørt for fulde omdrejninger hos Dansk Byggeri siden valgets udskrivelse. Organisationen har en stor aktie i bolig-jobordningen, som Venstre vil genindføre.

Hegelund og Mose

Fra kontoret i det indre København er der også travlt med at få de regionale medier med på dagsordenen – meget ser nu engang anderledes ud i Nordjylland end i København. I den sammenhæng er bygge-lobbyisternes såkaldte virksomhedsbank uundværlig. Den rummer grydeklare cases til pressen inden for ethvert byggerelevant emne i forskellige landsdele.

Byggefolkene adskiller sig fra andre erhvervsorganisationer ved – på medlemmernes vegne – at gå aktivt ind i valgkampe med let-kommunikerbare agendaer. Ved valget i 2011 var det S-SF-planerne om en betalingsring i København, Dansk Byggeri professionelt fik sat på skræmme-dagsordenen.

Entreprenører og byggevirksomheder så med gru frem til at skulle betale for at køre ind i København. Derfor blev beregninger, der dokumenterede de negative konsekvenser af en rød regerings planer, distribueret til borgerlige politikere, der fik en god sag at gå i medierne med.

Betalingsringen blev efter stort ståhej droppet efter valget – nu også med socialdemokratiske omegnsborgmestre og fagforeninger som med-kritikere. Dansk Byggeris medlemmer kunne atter smile.

Standardgrebet hos top-30
Generelt er det et standardgreb i top-30 blandt landets 1.700 politisk arbejdende organisationer at fodre de flere hundrede folketingskandidater med nøgle-argumenter, skræddersyede til deres kredse: Hvad kan de profilere sig på? Materialet efterspørges typisk af kandidater, der ikke er fra allerøverste hylde, og som går efter omtale i de lokale medier i erkendelse af, at de ikke kan komme i TV Avisen.

Principielt hjælper nutidige interesseorganisationer kandidater fra et hvilket som helst parti, der efterspørger information inden for foreningens speciale. I realiteten er det dog ofte en mere snæver kreds af enten borgerlige eller røde venner, der har glæde af lobby-assistancen.

Men ingen regel uden undtagelser: Et fagforbund har måttet sige nej til en desperat kandidat fra det parti, der ellers står fagforeningens historiske ophav nærmest. Den exit-truede politiker bad om hjælp til en arbejdsmarkedscase, han kunne markere sig på i pressen. Problemet var blot, at kandidaten ville bruge casen i sit eget opmærksomhedsprojekt, der går mod både parti- og organisationslinjen.

Panorama-manden
Mens LO og FTF i disse måneder overvejer en fusion, arbejder de to hovedorganisationer kampagnemæssigt vidt forskelligt. FTF er upartisk og har for eksempel aldrig – som LO-forbund tidligere har gjort det – stillet biler til rådighed for socialdemokratiske kandidater med Helle Thorning-Schmidt i spidsen.

FTF-formand Bente Sorgenfrey har derimod et godt journalistisk netværk, hvorigennem hun inspirerer pressen til at kigge på FTF-relevante temaer, eksempelvis dagpengereglerne. En beskeden valgindsats i forhold til LO's kampagnemuskler.

LO-forbundet 3F har tradition for at arbejde mere aktivistisk i valgkampen: Foreløbig er det i sagen om den famøse Panorama-mand lykkedes de ufaglærtes fagforening at så tvivl om Lars Løkke Rasmussens troværdighed. Er det korrekt, at en medarbejder på Panorama sagde jobbet op, fordi han hellere ville på kontanthjælp?

Medierne dansede i valgkampens første dage efter 3F's dagsorden. ”Endelig snakker direktøren”, stod der hen over DR's skærm med breaking-typografi, da Panorama-chefen efter nogle timer lod sig interviewe under tumultagtige forhold. Ikke et klædeligt forløb for pressen, men set med agendasetting-øjne godt arbejde af den lokale 3F-afdeling.

Fakta-tjek-fortumlet Løkke
Den første valgdag var Helle Thorning-Schmidt – i betydelig mere ro og orden end sin fakta-tjek-fortumlede hovedmodstander – på velplanlagt virksomhedsbesøg hos Carlsberg. Sådanne besøg er et probat middel til at få kandidaterne ud og se på forholdene i virkeligheden – med pressen i halen.

Uanset hvor effektivt besøget kan være, kræver det dog ganske mange ressourcer, hvis en interesseorganisation selv skal stå for den slags arrangementer. Håndværksrådet har løst de logistiske udfordringer: De små virksomheders lobby-organisation har lavet en detaljeret drejebog til de medlemsvirksomheder, der gerne vil have politikerbesøg – lige fra Brovst til Falster.

Drejebogen indeholder en tjekliste for den lokale arrangør: Hiv helst selv fat i journalisterne. Det giver det rette stænk autencitet, så det ikke ligner orkestreret københavnerspin, der kan skabe modvilje i lokalpressen.

Til gengæld anbefaler drejebogen, at medlemsvirksomheden overlader det til Håndværksrådet at skabe kontakt til politikerne; det er eksperterne i København bedre til end en politisk uvant virksomhed. Og så skader det ikke at nette sig lidt i dagens anledning: Virksomhederne opfordres til at orientere de ansatte om politikerbesøg på forhånd, så medarbejderne kan møde op i rent tøj og se godt ud, mens politikerne og kamerafolkene tripper rundt i virksomheden.

Samtidig skal budskab og fakta hænge sammen, maner valg-drejebogen. Det var der ikke styr på hos den famøse bager i Svinninge, hvor Lars Løkke Rasmussen endnu en gang gled i troværdigheds-dejen oven på Panorama-miseren: Da over 30 journalister og kamerafolk væltede ind sammen med Løkke, ventede der en god historie, men ikke den, Venstre havde forestillet sig: Bageren havde ingen problemer med at skaffe folk og havde kunnet vælge og vrage blandt 60 ansøgere. Manglende fakta-tjek havde fået Venstres PR-gimmick til at gå helt i kage.


Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De har bl.a. skrevet bøgerne Håndbog for Statsministre, Javel, hr. minister og senest Lobbyistens Lommebog. Se også www.hegelundmose.dk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00