Her er danske politikeres reaktion på Erdogans sejr i Tyrkiet

KRITIK: Den tyrkiske præsident Erdogan, som netop har genvundet præsidentposten, får stærk kritik af danske politikere. Magten bliver alt for koncentreret hos "sultanen", lyder det blandt andet.

"Alt håb er slukket," "bekymrende" og "sørgeligt".

Flere danske politikere har reageret på resultatet af søndagens præsident- og parlamentsvalg i Tyrkiet. Landets valgkommission kunne klokken 02.00 i nat erklære den siddende præsident, Recep Tayyip Erdogan, som vinder med over halvdelen af stemmerne.

Erdogan har i de senere år fået stærk kritik fra dansk side, blandt andet for sin hårde fremfærd mod kritikere og demonstranter og sine forsøg på at kontrollere medier og journalister i landet.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) gav mandag en kort kommentar på vej ind til møde med de andre udenrigsministre i EU.

"Jeg bryder mig jo ikke om, at Erdogan kommer til at sidde endnu stærkere på magten, end han gjorde før," sagde Samuelsen.

Samuelsen: Tyrkiet er på vej i en fuldstændig forkert retning
Udenrigsministeren er bekymret over udviklingen i Tyrkiet.

"Tyrkiet bevæger sig i den forkerte retning, og jeg er glad for, at vi fra dansk side allerede har sagt, at Tyrkiet ikke kan blive medlem af EU. Den kurs, de er slået ind på, er fuldstændig forkert. En af præsidentkandidaterne sidder i fængsel, og der er forskellige forlydender om, hvad der er foregået ude på valgstederne og så videre, så det er en bekymrende situation," sagde Anders Samuelsen.

Han slog dog fast, at man vil fortsætte "det konstruktive samarbejde, vi har med Tyrkiet på de områder, hvor det giver mening", blandt andet om flygtningespørgsmålet. Se det korte interview på Rådets hjemmeside her.

Pia Olsen Dyhr ser et enkelt lyspunkt
Blandt Folketingets partier har særligt SF været ude med stærke reaktioner på det tyrkiske valg.

Partiformand Pia Olsen Dyhr er "dybt bekymret for udviklingen", skriver hun på Twitter.

Hun glæder sig dog over, at HDP, Folkets Demokratiske Parti, som er Tyrkiets største prokurdiske parti, er nået over spærregrænsen og dermed bliver repræsenteret i parlamentet. Spærregrænsen ligger i Tyrkiet meget højt på ti procent. Til sammenligning er spærregrænsen i Danmark to procent.

I løbet af det seneste år har myndighederne i Tyrkiet strammet grebet om de prokurdiske kræfter i landet. Og ifølge HDP har flere tusinde mennesker med tilknytning til partiet været tilbageholdt siden juli 2015, mange af dem for beskyldninger om forbindelser til det militante kurdiske parti PKK.

Recep Erdogan har siddet på magten i Tyrkiet i 16 år. Først som premierminister og siden 2014 som præsident.

Sidste år stemte et flertal af tyrkerne for en ændring af landets forfatning, så præsidenten fremover får meget mere magt. Han kan for eksempel selv udpege ministre, og han kan indføre undtagelsestilstand uden at skulle spørge parlamentet om lov først.

Al magt til sultanen
Også SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, er ked af resultatet i Tyrkiet, skriver han på Twitter.

Hans tidligere partifælle Özlem Cekic udpeger også den stærke koncentration af magt hos en enkelt person som det centrale problem i sit hjemland. "Velkommen til nyt Tyrkiet med Erdogan som lovgiver, dommer, medie og politimand," skrev hun på Twitter søndag aften.

Forrige artikel Løkke: Europas asylproblemer behøver ikke løses i plenum Løkke: Europas asylproblemer behøver ikke løses i plenum Næste artikel Samuelsen skraber bunden i ministermåling Samuelsen skraber bunden i ministermåling
Ugens EU-podcast: Ny satsning på socialt Europa og fælles mindsteløn

Ugens EU-podcast: Ny satsning på socialt Europa og fælles mindsteløn

PARLAMENTET LOCKDOWN #11: Coronakrisen har skabt endnu større behov for socialt samarbejde, siger EU-Kommissionen, der trods dansk modvilje nu tror endnu mere på en europæisk mindsteløn. Hør om det i denne uge, hvor vi også taler om, hvordan det bliver dyrere for danskerne at være med i Unionen.