Ditte Juul Jørgensen stopper som kabinetchef i Margrethe Vestagers kabinet til august, da hun skal overtage posten som generaldirektør for Kommissionens energiafdeling.
Dermed bliver Claes Bengtsson ny kabinetchef. Det skriver talsmanden for konkurrence, Ricardo Cardoso, på sin Twitter-profil.
Claes Bengtsson er allerede medlem af Vestagers kabinet. Her arbejder han blandt andet med lovgivning rettet mod monopoldannelse og truster. Herunder har han forskellige fokusområder, som blandt andet tæller energi og miljø samt sundhed og medicinsk udstyr.
Han har desuden koordineringsopgaver inden for andre af Kommissionens politiske områder; blandt andet inden for handel, transport, det indre marked, vækst og entreprenørskab.
Tidligere har Claes Bengtsson været medlem af Kommissionens handelskabinet, og han har været afdelingsleder i Finansministeriet i Danmark. Han har desuden en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet.
Her ses Ricardo Cardosos lykønskning til Ditte Juul Jørgensen:
Congratulations to Ditte Juul Jørgensen, currently head of Commissioner @vestager’s private office, appointed as Director General for Energy as of 1 August. https://t.co/c1q5W00RPe
— Ricardo Cardoso (@RCardosoEU) 29. maj 2019
She will be replaced by Claes Bengtsson, currently member of the Commissioner’s private office.
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
























