Holger K. Nielsen
Kristian JensenHolger K. Nielsen udnævnt til særlig FN-repræsentant

1. august overtager Holger K. Nielsen posten som dansk FN-repræsentant, hvor hans opgave bliver at sikre Danmark en plads i FN's Sikkerhedsråd i 2025-26.
Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
I 2024 skal FN's medlemslande udpege to nye midlertidige medlemmer af Sikkerhedsrådet. Den tidligere SF-partiformand Holger K. Nielsen skal derfor arbejde for, at to-tredjedele af landene peger på Danmark, hvilket vil sikre en plads i rådet.
"Holger har den rette politiske profil, erfaring og ekspertise, der skal til for at skabe opmærksomhed om det danske kandidatur, særligt i de lande hvor vi ikke har en dansk ambassade, og jeg er overbevist om, at vi med Holger som særlig repræsentant kan føre en aktiv, overbevisende og inkluderende dansk kampagne," udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Holger K. Nielsen overtager posten fra Venstres forhenværende udenrigsminister Kristian Jensen, der i april skiftede til stillingen som direktør i Green Power Denmark.
Holger K. Nielsen er "glad og stolt" over udpegningen.
"For mig har FN altid været en hjørnesten i dansk udenrigspolitik, og det er kolossalt vigtigt, at Danmark får en plads i Sikkerhedsrådet. Sammen med Udenrigsministeriets mange dygtige ansatte - både hjemme og ude - er jeg de næste år opsat på at bruge al min politiske erfaring på den vigtige opgave og arbejde hårdt for, at missionen lykkes. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet," udtaler han i pressemeddelelsen.
Det skabte stor debat, da regeringen sidste år udpegede Kristian Jensen som særlig FN-repræsentant, blandt andet fordi det blev set som et opgør med det partineutrale embedsværk, og der blandt andet fra fagforeninger er blevet peget på en risiko for, at det bliver brugt til politiske vennetjenester.
Indsigt
Eggert Petersen99 årI dag
Professor em., orlogskaptajn, dr.phil., fhv. MF og MEP (S)
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Anne Hauge38 årI dag
Særlig rådgiver, næstformand for Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S)
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump
- Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- #dkpol: Lund har erklæret Løkke krig
















