Brexit-analyse: Johnson lader det reelt være op til EU, om briterne skal til valg

STATUS: Ikke mindst Frankrig havde forsvoret at lade Storbritanniens interne stridigheder smitte resten af Den Europæiske Union – eller at EU omvendt skulle blande sig direkte i briternes politiske slagsmål. Nu sker begge dele alligevel. Og vi ved stadig ikke, hvornår Brexit finder sted.

BRUXELLES: Er der nogen, der har set en mand med rodet, kornblondt hår ligge død i en grøft et sted? Ikke det? Nå, så bliver Brexit måske først efter nytår.

Forskellige versioner af denne (okay, temmelig flade og nørdede) vittighed flakser rundt blandt de europæiske diplomater i de her dage. Et eller andet skal man jo kunne grine af, når trakasserierne om betingelserne for Storbritanniens exit synes at fortsætte i det uendelige her snart treethalvt år efter de britiske vælgeres nej til EU.

Og Storbritanniens nye premierminister sagde jo altså i begyndelsen af september, at han "hellere ville ligge død i en grøft" end bede regeringerne fra de 27 andre medlemslande om endnu en forlængelse af forhandlingerne om landets vej ud af Den Europæiske Union.

Ikke desto mindre er det præcis, hvad Boris Johnson er blevet tvunget til at gøre i løbet af de seneste dage.

Underhuset siger nej til tidsplanen
Ved udgangen af sidste uge lavede Johnson næsten mirakuløst en ny aftale med EU, som han lovede at tage hjem og få vedtaget straks. Lørdag blev den så udskudt i det britiske Underhus – House of Commons.

Masser af drabelige diskussioner endte tirsdag aften med, at et snævert flertal først gav en principiel godkendelse til Johnsons nye Brexit-aftale (halleluja!), hvorefter et lige så snævert flertal afviste regeringens tidsplan for at få al følgelovgivningen vedtaget (ups!).

Bagefter konkluderede premierministeren frustreret noget i retning af, at han nu betragter sin aftale som forhåndsgodkendt, men at Underhusets afvisning af tidsplanen samtidig gør det umuligt at forlade EU med en aftale 31. oktober.

Boris Johnson nævnte ikke umiddelbart noget om at lægge sig til at dø i en grøft eller andre steder. Han sagde i stedet, at det nu er op til EU, om forhandlingsperioden skal forlænges endnu en gang. Så er det nemlig ikke hans skyld, hvis den bliver forlænget. Eller hvis den ikke gør.

Velkommen til Boris Johnson i forgængeren Theresa Mays klub af djævelsk kringlede afstemninger og goddag her i venteværelset, mens resten af EU beslutter det videre forløb.

Ethvert udfald kan være EU's skyld
Et nyt kapitel i Brexit Limbo udspiller sig, og situationen virker lige dele paradoksal på begge sider af Den Engelske Kanal.

Mens de 27 andre medlemslande funderer over, om de skal give briternes turbulente parlament tre dage, tre uger eller tre måneder mere til at kæmpe videre med sig selv, så har Johnson i realiteten givet EU hånd- og halsret over det videre forløb.

Hvis utålmodige sjæle som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, holder fast i en meget kort udskydelse på nogle få uger, så er tiden måske så kort, at det igen risikerer at ende med No Deal Brexit. I så fald vil Johnson sige, at EU har smidt Storbritannien på porten.

Giver EU derimod en udskydelse på flere måneder, så kan Johnson sige, at EU prøver at forhindre Storbritannien i at komme ud. Uanset hvad, så er det EU's skyld!

Boris Johnson kan ovenikøbet bruge sådan en forlængelse til at presse oppositionen i Labour til at acceptere, at der nu må udskrives lynvalg for at komme ud af dødvandet. Og selv det med valget er EU's skyld, kan han sige.

Perfekt, tænker taktikerne i Downing Street nummer 10 sikkert.

Paradokser på begge sider af Kanalen
Paradokset for Boris Johnson er dog meget tydeligt: Ved at lade det hele afhænge af EU's beslutning i de kommende dage har premierministeren faktisk overladt det til de andre landes ledere – primært den skeptiske præsident Macron – at beslutte, om de britiske vælgere skal spørges.

På den anden side af Kanalen er paradokset for Macron, Merkel, Mette Frederiksen og de andre også til at få øje på: Uanset hvad de gør, så vil det blive fremstillet i London som EU's skyld, hvis noget går galt. Indblanding eller laden stå til, det er et fedt.

Situationen er pinagtig for de 27 lande. Derfor har de valgt at forsøge at træde vande indtil udgangen af den her uge.

Er tre måneder for meget for Frankrig?
Onsdag aften mødtes landenes EU-ambassadører for at modtage en anbefaling fra EU's rådsformand, Donald Tusk. Han foreslog tre måneders forlængelse af Brexit-perioden.

Det forslag skyldes, at det britiske parlament via en særlov har tvunget premierminister Johnson til formelt at bede om udskydelse frem til 31. januar 2020. At Boris Johnson så samtidig har sendt et andet brev, hvor han personligt tager afstand fra samme anmodning, det har EU simpelthen valgt at overse!

Det nemmeste vil derfor, set med Donald Tusks øjne, være bare at sige ja til maksimalt de tre måneder, der er blevet bedt om – og så kan Storbritannien altid smutte ud noget før, hvis de skulle blive klar til det tidligere. "Flextension" kalder de den slags i Bruxelles.

Men det er foreløbig usikkert, hvor lang en udskydelse Frankrig vil acceptere – og på hvilke betingelser.

EU kan ikke holde sig ude af briternes krise
De 27 ambassadører inklusive den franske var onsdag aften enige om, at der bliver behov for en eller anden form for forlængelse ud over den planlagte Brexit-dato 31. oktober.

Alt tyder dermed på, at Allehelgensdag 2019 alligevel ikke bliver den første dag uden Storbritannien i EU. Men hvilken dag det bliver i stedet, ved vi ikke endnu.

Foreløbig har medlemslandene givet hinanden og briterne betænkningstid, indtil de 27 medlemslandes ambassadører skal mødes igen fredag i denne uge.

Uanset hvor det lander, så må de seneste ugers forløb give anledning til en erkendelse: EU's grundprincip om hverken at blande sig i britisk politik eller lade Storbritanniens krise inficere resten af det europæiske samarbejde er mislykkedes.

Det kan ikke længere skjules, at begge dele finder sted i stor stil.

Imens fortsætter sagaen om Brexit lidt endnu.

Forrige artikel Europa-Parlamentet kræver flere penge til klimaet på EU-budgettet i 2020 Europa-Parlamentet kræver flere penge til klimaet på EU-budgettet i 2020 Næste artikel Ursula von der Leyen: Storbritannien skal udpege en ny britisk EU-kommissær Ursula von der Leyen: Storbritannien skal udpege en ny britisk EU-kommissær
Nu skal Merkels afløser findes – igen

Nu skal Merkels afløser findes – igen

FORMANDSKAMP: Tre mænd kæmper om pladsen som arvtager for Angela Merkel, når der i weekenden er landsmøde i CDU. Yderligere to kommer i spil, når snakken falder på, hvem der skal være kanslerkandidat.