Hvid røg fra EU-forhandlere: Chefkabale er på plads uden Mette Frederiksen

Den danske statsministers navn er ikke med i det triumvirat af kommende EU-topchefer, som ledere fra Europas tre vigtigste politiske familier nu er enige om forud for et afgørende topmøde senere denne uge.

Ursula von der Leyen har et godt og fortroligt forhold til Portugals tidligere regeringsleder, António Costa. Det kan blive en stor fordel, hvis han udnævnes til ny rådsformand, så de to skal arbejde sammen som EU's topduo.
Ursula von der Leyen har et godt og fortroligt forhold til Portugals tidligere regeringsleder, António Costa. Det kan blive en stor fordel, hvis han udnævnes til ny rådsformand, så de to skal arbejde sammen som EU's topduo.Foto: European Union
Thomas LauritzenRikke Albrechtsen

BRUXELLES: Få dage før et topmøde, hvor EU’s fremtidige topchefer skal udpeges, har forhandlere fra de dominerende politiske familier allerede lavet en aftale om kabalen.

Altinget har fået bekræftet nyheden, som flere europæiske medier tirsdag skriver på baggrund af en række diplomatiske kilder: Der er nu enighed om navnene på de tre vigtigste udnævnelser – og ingen af dem er statsminister Mette Frederiksen (S), som ellers har været i spil undervejs.

Hvis forhåndsaftalen lavet af Europas konservative, liberale og socialdemokratiske ledere bliver bekræftet på EU-topmødet torsdag og fredag, så kommer det nye cheftriumvirat til at bestå af en tysker, en portugiser og en ester.

Som ventet er det planen, at den konservative tysker Ursula von der Leyen får fem år mere som kommissionsformand, mens den socialdemokratiske portugiser António Costa skal være ny rådsformand, og Estlands liberale statsminister Kaja Kallas er forudset som EU’s næste udenrigschef.

En høg fra Estland og en mægler fra Portugal

Kallas har været en markant og meget Putin-kritisk leder for Estland siden 2021. Hun er kendt som en sikkerhedspolitisk høg og stærk fortaler for maksimal europæisk støtte til Ukraines forsvar mod Ruslands angrebskrig.

Hvad sker der nu?
  • 27.-28. juni: Under et formelt topmøde ventes EU-landenes stats- og regeringsledere at færdiggøre deres pakke af topposter.
  • 16.-18. juli: Det nyvalgte Europa-Parlament mødes til en konstituerende samling i Strasbourg, hvor de 720 medlemmer bl.a. skal vælge parlamentets egen formand. Forventningen er nu, at de også her vil stemme om formanden for EU-kommissionen.
  • Sommer: Kommissionens formand vil modtage medlemslandenes bud på hvem, de ønsker som kommissær. Holdet bliver sat og job fordelt til de 26 kommissærer.
  • September/oktober: Alle kommissærerne skal til høring en for en i Europa-Parlamentets relevante fagudvalg. Måske må nogle skiftes ud.
  • Oktober/november: Det samlede Europa-Parlament stemmer om hele EU-Kommissionen.
  • November/december: Hvis alt går planmæssigt, kan den nye Kommission tiltræde.

Den tidligere portugisiske leder, António Costa, er blandt andet kendt for at støtte en relativt åben immigrationspolitik. Han er også en erfaren og pragmatisk mægler, der er vellidt blandt de andre ledere. Der har dog været tvivl om Costas kandidatur som rådsformand, fordi han sidste år måtte træde tilbage efter ni år som regeringsleder, fordi folk i hans inderkreds blev anklaget for korruption.

Nu synes der imidlertid at være konsensus blandt regeringslederne om, at han ikke vil blive anklaget for noget personligt.

"Jeg har været kollega med Costa gennem mange år og har kun godt at sige om ham. Og jeg tænker ikke, der er noget i den sag," sagde statsminister Mette Frederiksen (S) efter en topmødemiddag i sidste uge, hvor det ikke lykkedes de 27 landes ledere at blive helt enige.

Kompromis mellem tre partifamilier

Den vigtigste grund til, at aftalen ikke blev indgået allerede for en uge siden, var at Europas dominerende konservative partifamilie pludselig ville have mere: De ville splitte de normalt fem år som rådsformand op, således at socialdemokraten Costa skulle overlade jobbet til en konservativ efter to et halvt år.

Det ville socialdemokraterne ikke acceptere.

Læs også

Men nu er der øjensynligt fundet et kompromis, hvor de ledere, der forhandler på vegne af de konservative, socialdemokratiske og liberale regeringer i EU, er blevet enige.

Lederne fra Polen og Grækenland, Donald Tusk og Kyriakos Mitsotakis, har forhandlet på vegne af de konservative, mens Tysklands forbundskansler Olaf Scholz og Spaniens leder Pedro Sanchez har repræsenteret socialdemokraterne, og lederne fra Frankrig og Holland, Emmanuel Macron og Mark Rutte, har forhandlet for de liberale.

Til sammen leder de tre partifamilier i dag 21 af de 27 regeringer i EU, inklusive de to største lande, Frankrig og Tyskland.

EU’s politiske landskab bevæger sig

Alligevel udløser det kritik, at disse tre politiske grupperinger bare har lavet en aftale om topposterne inden selve topmødet.

Ganske vist står de konservative stærkt både i Europa-Parlamentet og i kredsen af nationale regeringer, men indflydelsen er faldende for både socialdemokrater og liberale.

Tysklands socialdemokratiske kansler ligger meget dårligt i meningsmålingerne forud for næste års tyske valg.

Læs også

I Holland og i Belgien er de liberale regeringsledere på vej ud efter tabte valg, der gav stor fremgang til det yderste højre. Og i Frankrig står højrenationalisterne til at vinde et hasteudskrevet parlamentsvalg, der løber af stablen i to runder søndag 30. juni og søndag 7. juli.

Selv hvis Marine Le Pens nationalister vinder flertal i den franske nationalforsamling, så vil Emmanuel Macron fortsætte som præsident frem til 2027. Men den liberale præsident risikerer at blive meget alvorligt svækket meget snart.

Dette skred får højrenationalistiske ledere som Ungarns Viktor Orbán og Italiens Giorgia Meloni til at angribe aftalen mellem konservative, socialdemokrater og liberale som utroværdig og ude af trit med virkeligheden.

Kritik fra Ungarn og Italien

"I stedet for at inddrage alle, så skaber det splittelse. EU’s topchefer burde repræsentere alle medlemslande, ikke bare venstreorienterede og liberale," lyder det på det sociale medie X fra Viktor Orbán, hvis regering overtager det halvårlige unionsformandskab på mandag.

Viktor Orbán og Giorgia Meloni kan næppe blokere for topjob-kabalen denne uge, fordi ingen af de tre centrale udnævnelser kræver enstemmighed. Men det ser ikke godt ud fuldstændig at ignorere enhver kritik, især fra så stort et medlemsland som Italien, der immervæk er EU’s tredjestørste økonomi.

Meloni forventes at kræve noget til gengæld for at acceptere en aftale – som for eksempel løfter om en stærk kommissærpost til Italien, når hele den nye EU-Kommission skal sammensættes senere på sommeren eller efteråret.

I den forbindelse skal først Ursula von der Leyen og siden hele den samlede Kommission godkendes af det nyvalgte Europa-Parlament, hvilket ikke er givet på forhånd.

Derfor risikerer stats- og regeringsledernes kabale stadig at falde fra hinanden, selv efter topmødet på torsdag og fredag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Antonio Costa

Fhv. premierminister, Portugal
jurist (Lissabons Uni.)

Kaja Kallas

Premierminister, Estland
jura (University of Tartu 1999), EMBA (Estonian Business School 2010)

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024