
Information kan nu indstille deres månedlange søgen på en ny udlandsredaktør. Fra august overtager Lene Winther posten.
Det skriver avisen på deres hjemmeside.
Lene Winther har været ansat på Berlingske siden 2018 som Asien-korrespondent. Hun har derudover også været vært på Radio 24syv-programmet Kina Snak.
”For mig er det vigtigt, at Informations læsere bliver præsenteret for hele verden og ikke blot de dele af den, som de i forvejen kender. Vi befinder os i en skæbnestund i historien, hvor den gamle verdensorden, som vi kender den, smuldrer, mens nye alliancer vokser frem. Den virkelighed vil jeg være med til at sætte på dagsordenen,” fortæller Lene Winther.
Chefredaktør Rune Lykkeberg ser frem til at kunne få glæde af Winthers internationale perspektiv på avisen.
”Vi vil meget gerne blive bedre til at se Vesten udefra og anskue verden fra et andet synspunkt end det vestlige. Med sin erfaring som Asien-korrespondent og som vært på Kina Snak er Lene perfekt til at hjælpe os med det,” udtaler Lykkeberg om sin kommende udlandsredaktør.
Lene Winther har, foruden sine ansættelser i Berlingske og for Radio 24syv, været ansat for DR. Hun er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen og har studeret i Shanghai.
Omtalte personer
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på























