Italien: Hvad skal Den Europæiske Union bruges til, hvis det ikke er til det her?

BRUXELLES: Selv om han må skyde en hvid pind efter at se eurolandenes gældsbyrde delt via corona-obligationer lige nu, så har Italiens leder behov for at komme fra denne uges videotopmøde med en stor milliardplan for at holde italiensk og europæisk økonomi oven vande.

Måske endda en billionplan.

”Jeg vil ikke acceptere nogen discountløsning. Enten vinder vi alle i fællesskab, eller også taber vi alle,” sagde Giuseppe Conte forleden i en tale til det italienske senat.

Den partiløse italienske regeringschef er nødt til at være åben for kompromis, hvis han skal have den mindste chance for succes. Men han balancerer samtidig på kanten af afgrunden.

Der er god grund til at overveje en folkeafstemning, når man ser skuffelsen over egoismen og fraværet af det fjerne Bruxelles, Berlin, Frankfurt og Amsterdam.

Matteo Salvini
Leder af nationalistpartiet Ligaen

Italien var det første land i Europa, hvor covid-19 ramte hårdt, og landet er fortsat i dyb sundhedskrise og økonomisk lockdown. Den i forvejen stærkt forgældede italienske statskasse risikerer at kollapse på grund af epidemien, hvis konsekvenser ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) vil barbere omkring en tiendedel af Italiens velstand målt i bruttonationalprodukt (BNP) alene i år.

Spanien kan ifølge IMF regne med en næsten lige så stor økonomisk nedtur bare på kort sigt, mens der i lande som Tyskland og Frankrig ventes tab i BNP på omkring syv procent. Enorme tal, der er langt større end efter finanskrisen for et årti siden.

”Derfor er der nu behov for en meget substantiel og troværdig europæisk genopretningspakke. Især for Italien, Spanien og andre sydeuropæiske lande er det nødt til at være forventningen, at der kommer mere på bordet,” siger økonomen Carlo Altomonte, seniorforsker ved det italienske Institut for Internationale Politiske Studier (ISPI) i Rom.

Ingen euro-obligationer lige foreløbig
Når Conte, Merkel, Mette Frederiksen og alle de andre EU-landes stats- og regeringsledere torsdag tænder for deres skærme for at afholde deres fjerde coronatopmøde via webcam, så ligger der ellers i forvejen en gigantisk krisepakke på bordet, som de europæiske finansministre blev enige om for to uger siden.

Denne plan skulle kunne rejse 540 milliarder euro (godt 4.000 milliarder kroner) via primært lån fra eurozonens stabilitetsmekanisme (ESM) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til statskasser, virksomheder og midlertidigt ledige lønmodtagere på tværs af kontinentet.

Finansministrene fra Holland, Tyskland og andre nordlige eurolande afviste imidlertid franske og sydeuropæiske forslag om at genoplive tanker om en form for euro-obligationer, der kan dele eurolandenes gældsansvar og dermed lempe renten for de mest forgældede som for eksempel Italien.

Efter finansministrenes meget vanskelige og langvarige møde 10. april holdt Giuseppe Conte en tv-tale, hvor han lovede at kæmpe videre for euro-obligationer trods især hollandsk modstand. Men siden er den italienske regeringsleder blevet mere realistisk, siger Carlo Altomonte.

”Conte har indset, at det ikke var en holdbar forhandlingsposition. Den ville bare isolere ham. Euro-obligationer eller corona-obligationer, eller hvad man nu vil kalde dem, vil kræve traktatændringer i EU og formentlig også grundlovsændringer i medlemslande. Helt sikkert i Tyskland og sikkert også her i Italien. Derfor er det noget, man kan diskutere længere ude i fremtiden. Men ikke på kort sigt i en krisesituation,” siger Altomonte.

Et større fremtidsbudget vil tage tid
Ifølge den italienske eksperts analyse, så anlægger regeringen i Rom nu en ny strategi, som går ud på at få skabt en meget ambitiøs kriseplan i flere faser:

Euro-obligationer er stadig et mål, men på den mellemlange bane, hvor Italien også vil presse på for nye egne indtægter til EU – for eksempel i form af en ny klimaskat eller digitalskat på store teknologiske koncerner.

På den lidt kortere bane vil det være Italiens og de andre sydeuropæiske landes mål at få meget mere EU-støtte ud af Unionens kommende rammebudget (MFF) for årene 2021-2027, som er under forhandling. Forhandlingerne om det budget var stort set kørt fast før coronakrisen, men nu er situationen en anden.

I de seneste dage har regeringen i Spanien råbt meget højt om, at en ny genopretningsfond bør indeholde direkte støtte fra EU fremfor lån, som skal betales tilbage. Men det er formentlig en diskussion, der handler om fremtidsbudgettet og ikke dette år, siger Carlo Altomonte.

”Spanien foreslår, at der skal være direkte støttepenge i stedet for lån. Det giver mening i den forstand, at det vil undgå en meget højere gæld. Men for at uddele den slags støtte, så har vi formentlig brug for en ny budgetmekanisme, hvilket betyder, at det først kan ske fra 2021, hvor det nye rammebudget træder i kraft,” siger han:

”Men det løser jo ikke de øjeblikkelige problemer her i 2020. I mellemtiden kan lån godt være en del af løsningen, så der kommer en form for hjælp hurtigere. Italien vil nok være villig til at acceptere en kombination af disse metoder.”