Italien: Hvad skal Den Europæiske Union bruges til, hvis det ikke er til det her?

BILLIONPAKKE: Befolkningens store skuffelse over EU’s coronaplaner hjælper Italiens nationalister til at lægge hårdt pres på landets leder, Giuseppe Conte, når han under et topmøde torsdag kræver en større genopretningsfond for Europa.  

BRUXELLES: Selv om han må skyde en hvid pind efter at se eurolandenes gældsbyrde delt via corona-obligationer lige nu, så har Italiens leder behov for at komme fra denne uges videotopmøde med en stor milliardplan for at holde italiensk og europæisk økonomi oven vande.

Måske endda en billionplan.

”Jeg vil ikke acceptere nogen discountløsning. Enten vinder vi alle i fællesskab, eller også taber vi alle,” sagde Giuseppe Conte forleden i en tale til det italienske senat.

Den partiløse italienske regeringschef er nødt til at være åben for kompromis, hvis han skal have den mindste chance for succes. Men han balancerer samtidig på kanten af afgrunden.

Italien var det første land i Europa, hvor covid-19 ramte hårdt, og landet er fortsat i dyb sundhedskrise og økonomisk lockdown. Den i forvejen stærkt forgældede italienske statskasse risikerer at kollapse på grund af epidemien, hvis konsekvenser ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) vil barbere omkring en tiendedel af Italiens velstand målt i bruttonationalprodukt (BNP) alene i år.

Spanien kan ifølge IMF regne med en næsten lige så stor økonomisk nedtur bare på kort sigt, mens der i lande som Tyskland og Frankrig ventes tab i BNP på omkring syv procent. Enorme tal, der er langt større end efter finanskrisen for et årti siden.

”Derfor er der nu behov for en meget substantiel og troværdig europæisk genopretningspakke. Især for Italien, Spanien og andre sydeuropæiske lande er det nødt til at være forventningen, at der kommer mere på bordet,” siger økonomen Carlo Altomonte, seniorforsker ved det italienske Institut for Internationale Politiske Studier (ISPI) i Rom.

Ingen euro-obligationer lige foreløbig
Når Conte, Merkel, Mette Frederiksen og alle de andre EU-landes stats- og regeringsledere torsdag tænder for deres skærme for at afholde deres fjerde coronatopmøde via webcam, så ligger der ellers i forvejen en gigantisk krisepakke på bordet, som de europæiske finansministre blev enige om for to uger siden.

Denne plan skulle kunne rejse 540 milliarder euro (godt 4.000 milliarder kroner) via primært lån fra eurozonens stabilitetsmekanisme (ESM) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til statskasser, virksomheder og midlertidigt ledige lønmodtagere på tværs af kontinentet.

Finansministrene fra Holland, Tyskland og andre nordlige eurolande afviste imidlertid franske og sydeuropæiske forslag om at genoplive tanker om en form for euro-obligationer, der kan dele eurolandenes gældsansvar og dermed lempe renten for de mest forgældede som for eksempel Italien.

Efter finansministrenes meget vanskelige og langvarige møde 10. april holdt Giuseppe Conte en tv-tale, hvor han lovede at kæmpe videre for euro-obligationer trods især hollandsk modstand. Men siden er den italienske regeringsleder blevet mere realistisk, siger Carlo Altomonte.

”Conte har indset, at det ikke var en holdbar forhandlingsposition. Den ville bare isolere ham. Euro-obligationer eller corona-obligationer, eller hvad man nu vil kalde dem, vil kræve traktatændringer i EU og formentlig også grundlovsændringer i medlemslande. Helt sikkert i Tyskland og sikkert også her i Italien. Derfor er det noget, man kan diskutere længere ude i fremtiden. Men ikke på kort sigt i en krisesituation,” siger Altomonte.

Et større fremtidsbudget vil tage tid
Ifølge den italienske eksperts analyse, så anlægger regeringen i Rom nu en ny strategi, som går ud på at få skabt en meget ambitiøs kriseplan i flere faser:

Euro-obligationer er stadig et mål, men på den mellemlange bane, hvor Italien også vil presse på for nye egne indtægter til EU – for eksempel i form af en ny klimaskat eller digitalskat på store teknologiske koncerner.

På den lidt kortere bane vil det være Italiens og de andre sydeuropæiske landes mål at få meget mere EU-støtte ud af Unionens kommende rammebudget (MFF) for årene 2021-2027, som er under forhandling. Forhandlingerne om det budget var stort set kørt fast før coronakrisen, men nu er situationen en anden.

I de seneste dage har regeringen i Spanien råbt meget højt om, at en ny genopretningsfond bør indeholde direkte støtte fra EU fremfor lån, som skal betales tilbage. Men det er formentlig en diskussion, der handler om fremtidsbudgettet og ikke dette år, siger Carlo Altomonte.

”Spanien foreslår, at der skal være direkte støttepenge i stedet for lån. Det giver mening i den forstand, at det vil undgå en meget højere gæld. Men for at uddele den slags støtte, så har vi formentlig brug for en ny budgetmekanisme, hvilket betyder, at det først kan ske fra 2021, hvor det nye rammebudget træder i kraft,” siger han:

”Men det løser jo ikke de øjeblikkelige problemer her i 2020. I mellemtiden kan lån godt være en del af løsningen, så der kommer en form for hjælp hurtigere. Italien vil nok være villig til at acceptere en kombination af disse metoder.”

Kriselån for op til én billion euro i 2020?
Ikke desto mindre er det Altomontes vurdering, at Italien vil forlange en genopretningsfond med flere muligheder for kriselån, som hæver loftet langt op over de godt 4.000 milliarder kroner, der er på bordet lige nu. Måske det dobbelte, og det endda alene til 2020.

”Samlet set er omkring en billion euro på europæisk niveau (1.000 milliarder euro, altså cirka 7.500 milliarder kroner, red.) nok mere realistisk i forhold til, hvad der er brug for på kort sigt i år,” siger han.

Giuseppe Contes håb vil givet være, at Tysklands forbundskansler viser sig parat til at åbne nye døre, selv om alle pengene ikke kan falde lige med det samme. Angela Merkel er heller ikke vild med euro-obligationer, men hun er samtidig bevidst om, at for lidt solidaritet kan smadre eurosamarbejdet en gang for alle.

Skulle hun glemme det, så er Frankrigs præsident der til at minde hende om det.

”Hvis vi ikke kan gøre det her, så vil populisterne vinde. I dag, i morgen, i overmorgen. I Italien, i Spanien, måske i Frankrig og andre steder,” advarede Emmanuel Macron i et interview med Financial Times i sidste uge.

Kun hver fjerde italiener støtter nu EU
I forvejen har der været dyb skuffelse blandt italienerne over, at EU var flere uger om at komme Italien til hjælp med sundhedsmæssige værnemidler, respiratorer og anden støtte tilbage i marts, mens Kina var hurtig til at levere for eksempel mundbind.

Nu føler mange italienere, at den samme tøven gentager sig i forhold til den økonomiske genopretning, siger forskeren Carlo Altomonte fra ISPI i Rom:

”Indtil nu er den europæiske reaktion blevet opfattet som meget utilstrækkelig. Det har forbitret opfattelsen af Europa i Italien,” siger han.

Meningsmålinger tyder på, at kun omkring en fjerdedel af de italienske vælgere i øjeblikket støtter EU. Antallet af italienere, der siger, at de vil ud af EU, er steget fra 20-25 procent i oktober sidste år til 35-40 procent i april i år.

Det er tal, som får lederen af nationalistpartiet Ligaen, Matteo Salvini, til at vejre morgenluft og foreslå en folkeafstemning om Italiens EU-medlemskab.

”Der er god grund til at overveje en folkeafstemning, når man ser skuffelsen over egoismen og fraværet af det fjerne Bruxelles, Berlin, Frankfurt og Amsterdam,” sagde Salvini i begyndelsen af april.

Kina er mere populær end Tyskland
Forskeren Carlo Altomonte påpeger, at regeringsleder Giuseppe Conte indtil videre har kunnet fastholde sin troværdighed i størstedelen af befolkningen under krisen. Men den kan Conte tabe, hvis han bliver set som ydmyget i EU.

”Der er helt klart behov for et stærkt europæisk svar på krisen nu, hvis opfattelsen af EU skal ændres. Kina har været meget effektiv med propaganda om, at de godt ville hjælpe Italien. Lige nu er det, som om Kina rangerer højere her i landet end Tyskland. Det er farligt. Hvis det fortsætter, så vil det påvirke politiske beslutninger og valg, som landet skal foretage,” siger Altomonte.

Efter to måneder med karantæne, næsten 25.000 covid-dødsfald og med udsigt til den største økonomiske depression i et århundrede er italienerne efterhånden holdt op med at synge på balkonerne i trods og livsglæde.

Borgerne i dette vigtige grundlæggerland, som på en gang er EU’s tredjestørste og den næstmest forgældede økonomi efter Grækenland, er skuffede og vrede.

Det er nu eller aldrig for Europa
Selv normalt meget EU-positive og intellektuelle kommentatorer er blevet nervøse for, hvad signalerne fra Bruxelles, Amsterdam og Berlin kan have af konsekvenser. Som for eksempel Federico Fubini, politisk analytiker for den store avis Corriere della Sera.

”Jeg behøver ikke at være Salvini eller en anden anti-EU-leder for at stille det spørgsmål, som almindelige mennesker nu stiller: Hvad skal Den Europæiske Union bruges til, hvis det ikke er til det her? Eksisterer EU udelukkende for at skabe et marked for Tyskland?,” siger han.

”Da der var finanskrise, tog det flere år for EU at reagere på nogen samlet måde. Da der kom en migrantkrise, så lød svaret: Behold dem på din egen ø. Nu er der så en epidemi, og igen er det enhver for sig selv. Jeg forstår godt, at manden på gaden i Italien spørger sig selv, hvad det her samarbejde egentlig skal gøre godt for,” siger Fubini:

”Det er nu, EU skal vise sin eksistensberettigelse. Intet land kan klare det her systemiske chok alene. Dusinvis af millioner af job vil blive tabt på tværs af kontinentet bare i år. Det er op til EU at demonstrere, at vi kan håndtere det i fællesskab. Ellers vil borgerne føle sig ladt i stikken, og så vinder nationalisterne. Ikke kun her i Italien.”

Forrige artikel Mette Frederiksen sigter efter at bekæmpe dansk sårbarhed med EU-løsninger Mette Frederiksen sigter efter at bekæmpe dansk sårbarhed med EU-løsninger Næste artikel Topmøde: EU-chefer udskyder svære beslutninger for at undgå at puste til coronakonflikt Topmøde: EU-chefer udskyder svære beslutninger for at undgå at puste til coronakonflikt
Tysklands stålsatte rose: Cirklen er sluttet for kvinden i toppen af Europa

Tysklands stålsatte rose: Cirklen er sluttet for kvinden i toppen af Europa

PORTRÆT: Hun har været studerende under falsk navn i London, californisk husmor, læge, dressurrytter og mangeårig minister med knuste kanslerdrømme. Ursula von der Leyen - kvinden bag Europas genopretningsplan - vokser med kriser. Den evne har hun haft brug for i sit første år som en EU-chef plaget af pandemiens isolation.