Debat

ITD: Granskning af Postnord-støtte er en sejr for transportvirksomhederne

DEBAT: EU-Kommissionen åbner for at undersøge ulovlig statsstøtte til Postnords datterselskab, Post Danmark. Det er en sejr for de private transport- og logistikvirksomheder, der lider under konkurrencen fra det statsstøttede selskab, mener ITD.

Da Postnord i 2017 fremlagde en plan for Post Danmark, var det til en værdi af cirka fem milliarder svenske kroner. Nu skal EU-Kommissionen undersøge støtten, og det glæder ITD.
Da Postnord i 2017 fremlagde en plan for Post Danmark, var det til en værdi af cirka fem milliarder svenske kroner. Nu skal EU-Kommissionen undersøge støtten, og det glæder ITD.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carina Christensen
Direktør, ITD

Der er nu særdeles godt nyt i Postnord-sagen for de mange danske transportvirksomheder, der i alt for lang tid har været ramt af unfair konkurrence fra et statsstøttet Postnord.

Efter massivt pres, ikke mindst fra ITD, har EU-Kommissionen nu meddelt, at den indleder en formel undersøgelsesprocedure, hvor den vil foretage en meget nøje granskning af kapitaltilskuddene til Postnords danske datterselskab, Post Danmark, for at fastslå, om der er tale om ulovlig statsstøtte.

Da Postnord i oktober 2017 fremlagde en transformationsplan for det skrantende Post Danmark, var det til en samlet værdi af cirka fem milliarder svenske kroner.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Budskabet fra ejerne var klart: Datterselskabet Post Danmark kunne ikke blive overskudsgivende uden denne samlede transformation.

Den ønskede kapitaltilførsel på flere milliarder blev hurtigt blåstemplet af ejerne i både den danske og den svenske stat samt hos Postnord selv.

Vi vil med sagen have vished for, at statsstøtten til Post Danmark ikke bidrager til at udkonkurrere de private vognmænd.

Carina Christensen
Direktør, ITD

Godkendelse har manglet
Indtil videre har EU-Kommissionens godkendelse af den massive kapitaltilførsel manglet.

I maj 2018 godkendte kommissionen statsstøtte i form af 1,6 milliarder svenske kroner til Post Danmark til brug for afskedigelsesomkostninger til tidligere tjenestemænd.

Men Postnord og de danske og svenske ejere fik ikke svar fra kommissionen på, om de resterende kapitalindskud op til de fem milliarder svenske kroner vil kunne godkendes som lovlige kapitalindskud efter statsstøttereglerne.

Godkendes kapitalindskudene ikke, kan der mangle op mod tre milliarder svenske kroner til at gennemføre den nødvendige transformation af Post Danmark, der skal sikre selskabets overlevelse.

Det er præcis det, som undersøgelsesproceduren skal afdække.

Læs også

Massivt pres har virket
ITD klagede allerede i 2017 til EU-Kommissionen over kapitaltilskuddene til Post Danmark, og ITD har lige siden lagt massivt pres på kommissionen i sagen om ulovlig statsstøtte til selskabet.

Derfor glæder det os, at det nu ser ud til at virke. Vi vil med sagen have vished for, at statsstøtten til Post Danmark ikke bidrager til at udkonkurrere de private vognmænd.

Selskabet opererer nemlig i direkte konkurrence med de private vognmænd, og ITD lagde i klagen blandt andet vægt på, at kapitalindsprøjtningerne til Post Danmark vil være forbundet med meget store omkostninger for det private transport- og logistikmarked.

Kræver grundig afdækning
Det er helt afgørende for mange danske transportvirksomheder, at sagen afdækkes grundigt, og at alle parter bliver hørt.   

EU-Kommissionen vil med sin undersøgelsesprocedure nu vende hver en sten, så der kan skabes fuldstændig klarhed over, om statsstøtten til Post Danmark er lovlig.

Når kommissionen åbner sin formelle procedure, vil samtlige involverede parter få mulighed for at komme til orde og fremføre sine argumenter, og det vil forhåbentlig betyde, at alle hjørner bliver undersøgt.

Det er en meget vigtig brik i sagen og forudsætningen for, at den konkurrenceforvridende statsstøtte til Post Danmark kan underkendes til gavn for danske transportvirksomheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carina Christensen

Adm. direktør, erhvervsorganisationen Grakom
cand.negot. (SDU 1998)

0:000:00