Jonas Christoffersen: Danmark kan udvise flere for grov kriminalitet

INTERVIEW: Det er ikke menneskerettighedernes skyld, at Levakovic og Khan ikke er blevet udvist, for Danmark har slet ikke udnyttet mulighederne, siger Jonas Christoffersen. Han ærgrer sig over, at debatten om konventionen mest handler om udvisning af kriminelle.

Jonas Christoffersen: "Den helt almindelige borger har fået bedre rettigheder på grund af konventionen. Jeg vil vove den påstand, at uden Jersild- dommen havde vi ikke haft den frie udlændingedebat i Danmark."&nbsp;<br>
Jonas Christoffersen: "Den helt almindelige borger har fået bedre rettigheder på grund af konventionen. Jeg vil vove den påstand, at uden Jersild- dommen havde vi ikke haft den frie udlændingedebat i Danmark." 
Foto: Institut for menneskerettigheder
Erik Holstein

Hvad er det lige, der sker?
Hvorfor i alverden går Institut for Menneskerettigheder af alle ud med et budskab om, at man faktisk godt kan udvise flere hårdkogte kriminelle?
Og hvorfor viser instituttet veje til, at Danmark kan få et større nationalt råderum inden for konventionen?

Svaret ligger i den opfattelse af forholdet mellem politik og jura, som markant adskiller direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder fra hans forgænger Morten Kjærum.

Mens Kjærum ofte brugte juraen som et værn mod den folkelige indflydelse, ser Christoffersen ganske anderledes på det.

”Det er helt afgørende, at menneskerettighederne både har opbakning i den politiske magt og i befolkningen. Det er betingelsen for, at det holder i længden, for det er den politiske magt, der er øverst. Sådan skal det også være ud fra en demokratisk synsvinkel," siger Jonas Christoffersen.

Jeg var ved at falde ned af stolen af forbløffelse, for jeg havde som alle andre haft den opfattelse, at danske domstole dømte helt på linje med menneskerettigheds-domstolen i udvisningssager.

Jonas Christoffersen
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Han har med mismod fulgt den debat, der i 20 år har kørt om menneskerettighederne i relation til udvisning af kriminelle. En debat, der eskalerede, efter de hårdkogte kriminelle Gemi Levakovic og Shuaib Khan begge slap for udvisning.

”Det er vigtigt, at menneskerettighederne er et plusord. Men sådan har ikke helt været på det seneste, navnlig fordi diskussionen om udvisning af kriminelle har fyldt så meget,” konstaterer Jonas Christoffersen.

Var ved at falde ned af stolen
Danske domstoles vægring mod at udvise er konstant sket med henvisning til praksis ved den europæiske menneskerettighedsdomstol (EMD). Men da Instituttet for nylig lavede en analyse, hvor man sammenlignede danske domme med domme fra EMD, nåede man frem til et opsigtsvækkende resultat:

”I sager med mindst et par års fængsel er der en klar forskel på domme ved EMD og de danske domstole. Det gælder i mindre omfang Højesteret, men i høj grad grad landsretterne. Her dømmer danske domstole mildere, når det gælder udvisning for grov kriminalitet”, siger Jonas Christoffersen.

Politisk sprængstof
Sagen er vildt politisk sprængfarlig. For gennem størstedelen af de sidste 20 år har danske politikere signaleret til domstolene, at der skal dømmes så hårdt som muligt i den type sager. Derfor havde Jonas Christoffersen forventet et helt andet resultat af analysen:

”Jeg var ved at falde ned af stolen af forbløffelse, for jeg havde som alle andre haft den opfattelse, at danske domstole dømte helt på linje med menneskerettighedsdomstolen i udvisningssager.”

Men rigsadvokaten har jo den ene gang efter den anden forsikret politikerne om, at danske domstole dømte helt op ad menneskerettighedsdomstolens praksis?

”Jeg ved ikke, hvad Rigsadvokaten har sagt, men efter min opfattelse er en sådan konklusion forkert. Vi har kigget på sager fra landsretterne i de sidste seks år, og det er sager nok til, at man kan konkludere, at der er en ret markant forskel på praksis. Derfor har Danmark rum til at ændre praksis, så man kan udvise flere, der har begået meget alvorlig kriminalitet.”

Christoffersen tilføjer:
”Det er jo præcis her, den aktuelle diskussion går. Kritikken kommer, hvis personer, der har begået grov eller gentagen kriminalitet, ikke bliver udvist.”

Gjort det sværere for sig selv
Shuaib Khan fra Nørrebro er blandt andet blevet dømt for dødsvold, men er alligevel ikke blevet udvist, fordi han er født og opvokset i Danmark. Men det er ifølge Jonas Christoffersen ikke en naturnødvendig følge af konventionen.

Er der eksempler på, at EMD har blåstemplet udvisning af kriminelle med samme tilknytning til værtslandet for forbrydelser af samme grovhed?

”Ja, det er der eksempler på. Sagen om Shuaib Khan er problematisk, fordi man undlod at udvise ham, da han blev dømt for dødsvold. Anklagemyndigheden ankede end ikke sagen. Den næste dom var også meget alvorlig, så nu ser det jo mærkeligt ud, at man vil have ham udvist for en ret lille forseelse.”

Så anklagemyndigheden har simpelthen gjort det sværere for sig selv?

”Ja, og det gælder også i Levakovic-sagen, hvor man heller aldrig før havde prøvet at udvise ham. Det svækkede sagen i Højesteret, at man trods en hel serie domme aldrig havde forsøgte at udvise ham,” siger Jonas Christoffersen og tilføjer:

”Det kan ikke nytte noget, at man bare skyder på konventionen, når Danmark slet ikke har udnyttet de muligheder, man har.”

Regeringens dagsorden
Til november overtager Danmark i et halvt år formandskabet i Europarådet, som den europæiske menneskerettighedskonvention hører under. Regeringen har på forhånd proklameret, at topprioriteten netop er skabe mulighed for at udvise flere hårdkogte kriminelle. Den dagsorden vil blive fastholdt, uanset om de danske domstole selv kan gøre mere.

Er det er realistisk mål at få skærpet praksis ved domstolen i Strasbourg?

”Danmark kan ikke komme løbende med en snæver dagsorden om at ændre udvisningspraksis, men man kan løfte en bredere dagsorden, for der er flere andre lande, der mener, at Domstolen skal tillade et større råderum til de enkelte lande.”

Vil det gøre det lettere at udvise kriminelle?

”Ja, for det kan på længere sigt betyde, at Domstolen vil blive endnu mere forsigtig med at underkende udvisningen af personer, der har begået grov kriminalitet. Men man ser allerede den tendens, fordi Domstolen navnlig helt for nylig har signaleret, at den i højere grad vil acceptere udvisninger, hvis det enkelte land har overholdt de formelle spilleregler og foretaget den nødvendige afvejning.”

”Den udvikling kommer, efter at briterne i 2012 fik vedtaget den såkaldte Brighton-erklæring, der skal sikre større råderum til de enkelte lande, og jeg tror også, at Domstolen allerede har hæftet sig ved signalerne fra den danske regering, der vil fortsætte ud ad det spor.”

Krav om udmeldelse
Lykkes det ikke regeringen at få tilslutning til en hårdere praksis over for kriminelle, vil det forstærke kravene om en egentlig dansk udmeldelse af konventionen.

Er det ikke en logisk konsekvens, hvis man gerne vil have strammet op på kort sigt?

”Jo, det er måske logisk, men det vil være at lege med ilden, hvis man sætter hele konventionen på spil, fordi man vil have større frihed på et enkelt område. Det kan få alvorlige konsekvenser for almindelige borgeres retsbeskyttelse i Danmark, hvis hele systemet falder fra hinanden.”

Udvidede ytringsfriheden
Hvilken konsekvenser vil det få for almindelige, ikke-kriminelle borgere?

”Den helt almindelige borger har faktisk fået bedre rettigheder på grund af konventionen.”

”Helt konkret har det udvidet ytringsfriheden. Domstolen frikendte i 1994 journalisten Jens Olaf Jersild i den såkaldte grønjakkesag, hvor Jersild havde videreformidlet stærkt racistiske synspunker. Inden da havde alle tre danske retsinstanser dømt Jersild for at viderebringe de synspunkter.”

”Jeg vil vove den påstand, at uden den dom havde vi ikke haft den frie udlændingedebat i Danmark, der for alvor tog fart i midten af 90'erne. Man kan være uenig i den politik, der føres, men man skal være meget stålsat, hvis man ikke erkender, at den frie og åbne danske udlændingedebat har været god for demokratiet.”

”Andre eksempler er, at Danmark efter en dom ved Domstolen lavede en domstolsreform, der sikrede, at der altid er mere end én enkelt dommer i hver retskreds. Vi fik også nedsat de meget lange sagsbehandlingstider ved domstolene som følge af kritik fra Domstolen.”

”Det er bare et par eksempler. Alt det har vi glemt, fordi rettighederne er blevet en selvfølge for os. Men det skal med i ligningen, når man taler om at opsige konventionen.”

Men det kan vel ikke gøre den store forskel, om et land af Danmarks størrelse melder sig ud?

”Danmark er et af kernelandene i opbygningen af internationale konventioner, så det vil være et meget farligt signal, hvis vi gik ud. Men jeg kan slet ikke forestille mig, at danske politikere vil være så letsindige.” 

Den britiske model
I Storbritannien har man et andet forhold til konventionen. Kan danske politikere ikke gøre som de britiske, hvis de gerne vil have større nationalt råderum?

”Man skal huske, at briterne er bundne af konventionen, selv om den har en lidt anden placering i britisk end i dansk ret. Briterne har sagt, at deres domstole blot skal tage konventionen ”i betragtning”, ligesom de ikke kan bruge konventionen, hvis lovgivningen er i strid med konventionen.”

”Storbritannien har i helt særlige tilfælde valgt ikke at rette sig efter en dom fra Domstolen. Hvis man vil bryde konventionen, så skal de danske politikere gøre det helt klart for de danske domstole, at de på et bestemt område skal følge dansk lov frem for dommen fra Strasbourg.”

Så selvom man har inkorporeret konventionen i dansk lov, har vi ikke afgivet suverænitet til Domstolen i Strasbourg?

”Nej, danske politikere kan i yderste konsekvens stadig vælge at sætte den danske lovgivning højere end konventionen på et specifikt område. Det har man lov til efter grundloven, selv om det vil være i strid med konventionen.”

Jonas Christoffersens straight-talk er meget utraditionel – såvel i menneskerettighedskredse som i juridiske kredse. Og begejstringen vil med sikkerhed være begrænset i dommerkredse og hos hans forgænger på posten. 

Men ifølge direktøren for Institut for Menneskerettigheder er der ingen anden vej:
”Det kan ikke nytte at lade, som om området er uden for politisk rækkevidde. For så ryger den demokratiske legitimitet. Så enkelt er det,” siger Jonas Christoffersen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Christoffersen

Advokat, Offersen og Christoffersen, medlem, Dataetisk Råd
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), advokat (1998), dr.jur. (Københavns Uni. 2008)

0:000:00