Justitsministeriet afviser behov for finanspagtsafstemning

Indholdet i finanspagten strider ikke med grundloven, og derfor kommer danskerne ikke til at skulle stemme om finanspagten. Det er konklusionen fra Justitsministeriets jurister, der onsdag offentliggjorde et notat om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af den såkaldte finanspagt.

"Justitsministeriet konkluderer, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, og at pagten ikke i øvrigt rejser spørgsmål i forhold til grundloven. Derfor skal der ikke efter grundloven afholdes folkeafstemning," hedder det i den skriftlige meddelelse fra ministeriet.

Og det er ikke overraskende, lyder det fra Folkebevægelsen mod EU:

"Det var på ingen måde en overraskelse, at Justitsministeriet nåede til samme konklusion som regeringen. Det har de gjort i alt fra Tvind-sagen til Lissabon-traktaten, hvor der nu kører en sag ved danske domstole," udtaler Søren Søndergaard, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

"Det er dog helt uholdbart, at regeringen på den ene side siger, at denne traktat er af helt afgørende betydning for EU, men at man på den anden side, når det drejer sig om folkeafstemning, siger, at den ikke har nogen betydning," tilføjer Søren Søndergaard.

Finanspagten forsøger at stille skrappe krav til medlemsstaternes økonomi for at sikre en bedre budgetdisciplin. Det er et af instrumenterne fra EU for at forhindre en fremtidig gældskrise, som den der er i Europa i øjeblikket.

Tyskland og Frankrig tog initiativ til finanspagten, der blev vedtaget efter et højdramatisk topmøde i december, som endte med, at Storbritannien meddelte, at landet ikke ville være med. Siden har Tjekkiet også valgt at stå uden for.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance har alle tidligere forlangt, at pagten kommer til afstemning.