K: Tre forslag skal erstatte klima-angst med klima-ja-hatten

Af Pernille Weiss
Spidskandidat til Europa-Parlamentet, Konservative

’Angst æder sjæle op’ er titlen på Fassbinders film fra 1974 – dengang jeg som barn oplevede oliekrise og frygten for atomkrig.

Historien har det med at gentage sig. Nu og med alvorligere indhold, fordi klimaets tilstand er et ekstremt kompleks af årsag-virkning, der ikke løses med underskrifter på et papir. Der skal konkrete handlinger til – og de skal virke umiddelbart og på sigt. Ellers bliver angsten til virkelighed.

Frygt leder til handlingslammelse
Angsten er ved at gribe folk sådan for alvor, og risikoen for handlingslammelse er potent. Især hos borgerne. De virksomheder, jeg har besøgt de seneste par måneder, gør, hvad de kan og skal.

Alle tre løsningsforslag er borgernære og uden udskammende panik-afgifter, og de kan derfor medvirke til, at klima-angsten erstattes af klima-kamp med ja-hatten på.

Pernille Weiss
Spidskandidat til Europa-Parlamentet, Konservative

Fordi det er sund fornuft at tænke og opføre sig bæredygtigt. Det er sådan set grundstenen i mange virksomheders mission og har været det, lang tid før grøn politik blev moderne. Men det, de kan og gør, er ikke længere nok.

Klimaets situation er for alvorlig nu. Jo – det kunne været gået meget værre, end det faktisk gør. Men at 2018 alligevel bliver rekordåret for klodens CO2-udslip, siger noget om klimaproblemernes størrelse. Derfor skal der gøres noget. Meget mere end det, der hidtil er gjort.

Alt lige fra husholdningselektronik til byggeaffald skal ind i livscyklus-logikken, som skal omfatte hele det indre marked. Lad os gøre EU til en rollemodel for resten af verdens markeder.

Pernille Weiss
Spidskandidat til Europa-Parlamentet, Konservative

Danmark kan kun for alvor påvirke klimaet i nødvendigt omfang for vores børnebørns skyld, hvis vi deltager aktivt og konsekvent i EU-samarbejdet, fordi EU, som endnu er verdens største frihandelsområde, kan slå med den store fluesmækker.

Energi er også sikkerhedspolitik
Men der skal også det til, at løsningerne rykker tættere på borgerne. Det er ikke nok at overlade ansvaret til markedet og staten. Den enkelte og familien skal også bidrage.

Politikerne og energibranchen har fokuseret på omlægning af energikilder – fra fossile til grønne. Klogt nok. I dag er vind- og solenergi konkurrencedygtig med de fleste andre energikilder og er også ved at blive konkurrencedygtig med kul. Mere af det. Og i en skala, hvor Europa bliver selvforsynende på energi.

Energi er nemlig også sikkerhedspolitik, og ud over at grønne energikilder er godt for klimaet, så er de i en selvforsynende mængde med til at beskytte Europas demokratier mod fjendtlige ideologier og kapitalmagter, som kan skrue ned for energien og op for prisen og dermed tage vores frihed og retsstatsværdier fra os – og de kommende generationer. Så der står meget på spil.

Forbrugerne skal mere på banen
Fakta er nemlig, at til trods for at den seneste finanskrise – og fakta om klimaet – burde have lært os anderledes, så forbruger vi endnu alt for meget, vi genbruger ikke nok og rigtigt nok, og så bliver vi altså alt for meget oppe i vores til tider inkonsekvente hoveder, når vi vælger transportform og fylder indkøbsvognen.

Alt for meget bliver ved de gode viljer. Det gælder også blandt politikerne, hvor kombinationen af overbudsmålsætning og ’forskningen kommer med en løsning i morgen’ eller ’markedet klarer det for os’ sløver opmærksomheden og viljen til at gøre det ekstra, der faktisk er ret nemt.

Selvfølgelig skal forskning og udvikling have nok ressourcer og mere opmærksomhed – både herhjemme og i EU. Det forekommer, at der lidt for ofte er alt for stor afstand mellem forskere og forretningslivet. Mon ikke ressourcerne kan bruges bedre og hurtigere? Jeg tror det.

Mens det sker, er der lavere hængende frugter, der kan plukkes. Frugter, som ikke er sprøjtet med skatter og afgifter, men blot er borgernære – sund fornuft krydret med lidt teknologi.

Mere viden om hverdagens klimaaftryk
For det første: Giv os viden om vores klimaaftryk i hverdagen. Vis tillid til, at langt de fleste, når de får fakta på bordet, vælger sundt for sig selv og omgivelserne.

Energimærkninger af alt lige fra huse over biler til husholdningselektronik har vist vejen. Halvdelen af Europas energiforbrug kan reduceres ved at oplyse borgerne om det energirigtige valg. Mere af det, tak.

Det kan blandt andet gøres ved at fortælle os forbrugere, hvordan vores dagligvareindkøb belaster CO2-regnskabet. Det kan da ikke være rocket science at lave en algoritme i alle de mange indkøbs-apps, der i dag findes?

Jeg kan i al fald godt forestille mig, at app-algoritmerne kan geares til at hjælpe mig som forbruger gennem butikken på en måde, hvor jeg kan træffe klimarigtige valg.

Det kan også gøres ved at oplyse os og virksomhederne om, hvor meget vores transportvalg belaster CO2-regnskabet, og hvordan det nemt kan udlignes.

Gør de mest klimavenlige valg billigere og mere behagelige, og lad være med at straffe dem, der bliver nødt til at tage de mindre klimavenlige. Det har de sikkert deres gode grunde til – og den respekt vil jeg gerne give dem.

Bedre udnyttelse af tiden i toget
For det andet: Find nye måder at udnytte tiden i klimadygtige transportformer. Hallo, DSB – step op. Hallo, EU – lav flere tværnationale løsninger, så persontransport mellem metropoler bliver et berigende udekontor.

Høj mobilitet og effektivt tidsforbrug er centralt for et innovativt og omstillingsparat samfund med lave fødselsrater. Dén faktor skal vi i EU passe godt på – ellers æder den internationale konkurrence os. Intet mindre. For i 2035 er EU ikke længere blandt verdens tre førende økonomier, hvis altså ikke vi træner vores konkurrencemuskel dagligt og gør den endnu mere kreativ.

Danmark skal være det gode eksempel
For det tredje: Lad Danmark gå foran som eksempel på, hvordan det nye klimavenlige bygningsdirektiv skal bruges. Det er jo med danske europapolitikere i parlamentet, at det er blevet lavet og vedtaget, fordi det giver rasende god mening, at vi får nedbragt energiforbruget, som sker via bygninger.

Hele 40 procent af EU’s energiforbrug skyldes bygninger, og med bygningsdirektivet kan man komme langt ned i nærheden af 0 procent. Vi behøver faktisk ikke vente til fristen i 2020. Det er jo en investering i sig selv.

For klimaet og for danske arbejdspladser. Og det giver plads i energiregnskabet, til at vi kan lade kødspiserne i fred, og at familier, der har sparet sammen af deres lille økonomi til en Langtbortistan-rejse, kan komme afsted. Uden skam.

Cirkulær økonomi er sund fornuft
Selv vil jeg skubbe på via flere konkrete EU-tiltag, der fremmer livscyklus-mekanismen. Altså cirkulær økonomi, der flytter fokus fra ’brug og smid væk’ til god, gammeldags sund fornuft og ressourceoptimering.

På den måde kan klimaet komme med ind i regnestykket for enhver økonomisk handling – i vores husholdninger, ude i virksomhederne og i de store infrastrukturelle samfundssystemer.

Alt lige fra husholdningselektronik til byggeaffald skal ind i livscyklus-logikken, som skal omfatte hele det indre marked. Lad os gøre EU til en rollemodel for resten af verdens markeder, som også bebos af mennesker, der bekymrer sig om klimaet.

Alle tre løsningsforslag kræver ikke mange kalorier for at kunne sættes i gang. Nærmest kun politisk vilje. Alle tre løsningsforslag er borgernære og uden udskammende panikafgifter, og de kan derfor medvirke til, at klima-angsten erstattes af klima-kamp med ja-hatten på. Dét skylder vi vores børn og børnebørn.