Kirke-formand: Lad et studenterhus i Bruxelles åbne dørene for næste generation af danske EU-embedsmænd

Hvis man nærstuderer tallene, bliver det endnu mere kritisk, da antallet af danskere, der beskæftiger sig med politikformulering og politikudvikling, fortsat falder.  

Ja, her nærmest styrdykker tallene, og dem der er tilbage, er for størstedelens vedkommende over 55 år gamle. 

Dette er primært gældende for EU-Kommissionen. Danmark er også underrepræsenteret i Unionens såkaldte agenturer. 

Der er brug for flere danskere i EU-institutionerne.

Jens A. Munch
Formand, Den Danske Kirke i Bruxelles og tidl. EU-embedsmand gennem 34 år

Det må derfor konkluderes, at der er brug en kraftig indsats for at få flere unge danskere ansat i EU-institutionerne, og specielt indenfor kategorien fastansatte sagsbehandlere er behovet kritisk og særdeles påtrængende.  

Over de seneste ti år har Danmark, blandt andet via en bevilling under Finansministeriet på finansloven, gjort en indsats for at øge antallet af danskere i EU-institutionerne.  

Det har båret frugt, men antallet af nye danskere, der bliver ansat med denne indsats, er ikke tilstrækkelige til at standse faldet af fastansatte danskere i EU-institutionerne.  

Der er brug for en endnu kraftigere og målrettet indsats for at sikre, at der også i fremtiden vil være danske embedsmænd i EU-institutionerne, der arbejder med sagsbehandling og politikformulering.

Hvad kan der gøres? EU-institutionerne har taget visse initiativer til at øge antallet af de halvårlige praktikanter. Antallet af danske praktikanter i Europa-Parlamentet og nu også i Kommissionen er steget kraftigt over de seneste tre til fire år.  

Men der er stadig en lang vej fra at være praktikant i fem måneder til at bestå en EU-optagelsesprøve – concours, som er vejen til at blive fastansat i EU-institutionerne.  

Unge skal klædes på til optagelsesprøven 

Det er erfaringen, at når de unge danskere først er kommet til Bruxelles og får mulighed for at arbejde med EU-stof, stiger interessen for at fortsætte med at arbejde med EU-spørgsmål.  

Men for mange danskere er EU-institutionernes optagelsesprøver en barriere.  

Det vil derfor være ønskeligt med en yderligere indsats, hvor de unge danskere klædes bedre på til at deltage i optagelsesprøverne og øge deres chance for at komme igennem nåleøjet.  

I Paris har Danmark et studenterhus, hvis årlige drift delvis bliver finansieret via en bevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Administrationen og regnskabsfunktionen for studenterhuset i Paris varetages af en ekstern fond, Aage V. Jensen fond. Studenterhuset i Paris er primært rettet mod at øge kendskabet til dansk kultur og dansk kunst i en bred fortolkning.   

I arbejdet med at øge mulighederne for danskere til at bestå optagelsesprøverne i EU og øge de unge praktikanters viden om og indsigt i EU og EU-institutionernes virkemøde, foreslås det at oprette et dansk studenterhus i Bruxelles med fokus på EU-relaterede emner. 

Studenterhuset skal udover at give husly for praktikanter tilbyde professionel mentor-coaching om EU-emner og hermed give praktikanterne en dybere forståelse af og netværk i EU-systemet og dermed forbedre de unges chancer for at bestå Kommissionens og de andre EU-institutioners optagelsesprøver.  

Sekundært vil de studerende, hvis de tager tilbage til Danmark have en bredere viden og større netværk i Bruxelles til gavn for dansk erhvervsliv eller det offentlige ved deres ansættelser.  

Studenterhus med bidrag fra Finansloven 

Et sådant studenterhus med en forstander, administrator og andet nødvendigt personale vil kunne etableres med basis i det kollegium, Den Danske Kirke i Bruxelles driver i dag i Bruxelles.  

Det vil kunne udvides fra de nuværende 20 værelser til 50, dels ved udvidelse af kapaciteten i de eksisterende bygninger dels ved erhvervelse af ejendomme i nærområdet og ombygge disse til kollegieværelser.  

Det vil helt være en go’ gestus at beslutte at etablere et dansk Studenterhus i Bruxelles under Danmarks EU-formandskab.

Jens A. Munch
Formand, Den Danske Kirke i Bruxelles og tidl. EU-embedsmand gennem 34 år

Menighedsrådet ved Den Danske Kirke i Bruxelles vil gerne være med starte oprettelsen af et sådant studenterhus og håber at møde opbakning hertil på Christiansborg og i det danske erhvervsliv og hos erhvervsorganisationerne. 

Betingelsen for etablering af et sådant studenterhus vil være en driftsbevilling fra finansloven på plus-minus fem millioner kroner om året, og at danske virksomheder og fonde er parate til at finansiere de nødvendige bygningsinvesteringer i størrelsesordenen 60 til 80 millioner kroner. 

Danmark overtager formandsrollen i EU 1. juli. Det vil helt være en god gestus at beslutte at etablere et dansk studenterhus i Bruxelles under Danmarks EU-formandskab.

Danskerne i Bruxelles er klar til hjælpe Danmark, men vi kan ikke løfte opgaven uden et bidrag fra Finansloven. 

Der er brug for flere danskere i EU-institutionerne. Den danske indsats over de seneste fem til ti år er begyndt at bære sin frugt, men der er behov for en styrkelse af indsatsen for at få flere danske sagsbehandlere ansat i EU-institutionerne.  

Et dansk studenterhus kunne sammen med de allerede eksisterende tiltag bidrage til en sådan positiv udvikling.