Klimarådet: EU’s nye klimamål sætter hockeystaven under pres

Så jo mere drivhusgas Danmark udleder tidligt i 2020’erne, jo mindre drivhusgas har Danmark budget til at udlede senere.

Budgetmålet kan gøre det sværere og mere omkostningsfuldt for Danmark at læne sig op ad den omdiskuterede hockeystav i forventning om, at uprøvede teknologier vil sikre de nødvendige reduktioner i løbet af blot syv år.

For selv hvis det lykkes at udvikle nye teknologier i slutningen af 2020’erne, er det tvivlsomt, om teknologierne også vil kunne udbredes tilstrækkeligt hurtigt til, at Danmark når at holde sig inden for budgettet.

Vi er cirka 6 millioner ton bagud

Den ambitiøse klimapolitik i EU er en positiv udvikling. Hvis EU’s køreplan for at nå 55 procent reduktion i 2030 gennemføres, vil det være et stort og væsentligt bidrag til at opfylde Parisaftalen og holde den globale temperaturstigning nede.

Nu tyder Klimarådets beregninger på, at Danmark frem til 2030 kommer til at udlede cirka 18 millioner ton CO2e for meget i forhold til at leve op til de skærpede EU-forpligtelser

Medlemmerne af Klimarådet

Samtidig kan EU’s ambitioner mindske risikoen for lækage og skabe eksportmuligheder for Danmark til andre EU-lande. For når andre lande også skal reducere udledningerne, skal de ligeledes regulere deres virksomheder og bruge grønne løsninger.

Udviklingen betyder imidlertid også, at Danmark selv skal gøre mere. Tidligere har mange forventet, at Danmark vil overholde EU-forpligtelserne, hvis blot vi når vores nationale klimamål.

Men nu tyder Klimarådets beregninger på, at Danmark frem til 2030 kommer til at udlede cirka 18 millioner ton CO2e for meget i forhold til at leve op til de skærpede EU-forpligtelser, hvis vi inkluderer den allerede vedtagne politik inklusive den planlagte brug af kreditter.

En betydelig del af de udestående reduktioner kan opnås ved at landbruget reducerer sine udledninger med 55-65 procent som forudsat af regeringen.

Men selv derefter vil vi stadig mangle at reducere med cirka 6 millioner ton CO2e over hele perioden mellem 2021 og 2030 (se graf nedenfor). 

Det bør i øvrigt bemærkes, at forskellige medlemslande har forskellige EU-forpligtelser, og at Danmark som relativt velstående land derfor skal bidrage med større procentvise forpligtelser end mange andre medlemslande.

EU kræver altså, at Danmark er et af de lande, der går forrest, når det handler om at reducere sine nationale udledninger.

Folketinget skal handle hurtigt

Mange af EU’s nye forpligtelser for de enkelte medlemsstater gælder for de sektorer, der ikke er omfattet af kvotemarkedet. Det vil sige især transporten, landbruget, jorder og skove.

En afgift vil også drive udviklingen og udbredelsen af nye teknologier i landbruget, hvilket kan gøre omstillingen billigere frem mod 2050

Medlemmerne af Klimarådet

Derfor er det vigtigt at sætte gang i kendte klimatiltag i disse sektorer så hurtigt som muligt.

Blandt andet anbefaler vi, at Folketinget hurtigst muligt annoncerer en afgift på drivhusgasser i landbruget på basis af det nedsatte ekspertudvalgs kommende anbefalinger her i 2023.

Afgiften kan få store konsekvenser for eksempelvis kvægbrug i Danmark, men afgiften vil samtidig sikre incitamenter til vigtige reduktioner, der er billigere end alternative tiltag.

En afgift vil også drive udviklingen og udbredelsen af nye teknologier i landbruget, hvilket kan gøre omstillingen billigere frem mod 2050. Det viser Klimarådets analyse af en drivhusgasafgift i landbruget, som udkom i februar.

Borgen bør kigge mod Bruxelles

Vi anbefaler også, at Folketinget vedtager lovgivning, der giver større sikkerhed for at nå vores 2025-mål.

Det kunne for eksempel være en forhøjelse af dieselafgiften eller en skærpet indsats for at få vådlagt lavbundsjorderne, så de ikke skader klimaet.

Jo lavere Danmarks udledninger er i 2025, jo mindre drastiske tiltag vil Folketinget være tvunget til at vedtage de efterfølgende år for at holde Danmark inden for EU’s klimabudget.

EU er ved at lægge sporene til en højhastighedsomstilling, som sætter kursen mod en klimaneutral fremtid, og Danmark skal lægge sig i selen for at opfylde sin del.

Det er ikke længere nok kun at fokusere på opfyldelse af de nationale mål i 2025 og 2030. Danmark skal i høj grad også fokusere på reduktioner her og nu for også at opfylde de forpligtelser, der kommer fra EU.

Det betyder hurtigere reduktioner inden for landbruget, transporten og sektoren for areal og skov.