Københavns Universitet mest effektive til at hente EU-støtte på hele kontinentet

Københavns Universitet ligger i top fem, når det kommer til at hente EU-midler på Horizon 2020-programmet, og universitetet har nu hentet over en milliard danske kroner hjem.
Det viser en opgørelse fra Horizon 2020-programmet, som er et øjebliksbillede for fordelingerne.
En udvikling, som naturligvis glæder Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning og innovation på Københavns Universitet.
"Det her er et markant signal om, at vi klarer os godt," siger prorektoren på KU.
Horizon 2020 har et samlet budget på 75 milliarder euro, hvoraf godt 40 milliarder stadig resterer at blive udbetalt.
Thomas Bjørnholm vil dog ikke sætte tal på, hvor meget støtte fra Horizon 2020 Københavns Universitet kan nå at få, inden programmet udløber.
Det er også langt mere væsentligt, at universitetet opnår en fornem placering på listen.
I top-fem i Europa
Det vigtige er ifølge prorektor Thomas Bjørnholm, at Københavns Universitet i opgørelsen kan prale af at være førende på det europæiske kontinent, da de universiteter, som overgår hovedstadens universitet, alle ligger i Storbritannien.
For det at ligge nummer fem i Europa har betydning.
"Vores vigtigste opgave er at være et fyrtårn for forskning og innovation, så kan vi tiltrække de bedste forskere og studerende. Og der bliver lagt mærke til, at KU ligger nummer fem, også ude i verden," siger prorektoren.
På den måde kan placeringen på listen medføre en positiv spiral, som får indflydelse på universitetets anerkendelse også på længere sigt.
Og placeringen håber prorektoren at kunne forbedre i løbet af Horizon 2020-programmets levetid.
"Det er jo nogle hårde konkurrenter, som ligger foran os, i de fire bedste engelske universiteter, men KU gør, hvad vi kan for at lukke hullet op til britiske universiteter," siger Thomas Bjørnholm.
DTU ligger nummer 12 på listen, mens Aarhus Universitet ligger på en 26. plads for institutionernes udnyttelse af programmet.
Staten og fondene har en del af æren
Ifølge prorektor for forskning på KU Thomas Bjørnholm er grunden til den pæne placering, at blandt andet staten investerede globaliseringsmidler for 10 år siden, men også fondene har en del af æren.
"Alliancen mellem det offentlige og private er afgørende for, at dansk forskning holder et historisk højt internationalt niveau," siger Thomas Bjørnholm.
Det er især støtte til fremragende grundforskning og talentudvikling, som danner fundamentet for KU’s succes. 86 procent af støtten til KU’s forskere falder inden for Excellent Science-kategorien, som er en af tre kategorier, skriver Københavns Universitet.
København vil i den kommende periode lægge vægt på at forbedre resultaterne for de to øvrige kategorier.
Horizon 2020 har et samlet budget på 75 milliarder euro, hvoraf godt 40 milliarder stadig resterer at blive udbetalt.
Top fem danske institutioner
| Institution | Placering i opgørelse (20/12/2017) | Støtte i Euro | Støtte i DKK |
| Københavns Universitet | 5 | 141.208.241 | 1.050.589.313 |
| DTU | 12 | 93.821.520 | 698.032.108 |
| Århus | 26 | 73.091.917 | 543.803.862 |
| Aalborg Universitet | 98 | 25.562.137 | 190.182.299 |
| Syddansk Universitet | 132 | 21.985.010 | 163.568.474 |
Top fem modtagerinstitutioner i Europa
| Institution | Placering i opgørelse (20/12/2017) | Støtte i Euro | Støtte i DKK |
| Cambridge University | 1 | 220.238.632 | 1.638.575.422 |
| Oxford University | 2 | 219.652.573 | 1.634.215.143 |
| University College London | 3 | 213.036.670 | 1.584.992.824 |
| Imperial College of Science technology and medicine | 4 | 153.489.489 | 1.141.961.798 |
| Københavns Universitet | 5 | 141.208.241 | 1.050.589.313 |
Indsigt
Eggert Petersen99 årI dag
Professor em., orlogskaptajn, dr.phil., fhv. MF og MEP (S)
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Anne Hauge38 årI dag
Særlig rådgiver, næstformand for Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S)
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- #dkpol: Lund har erklæret Løkke krig
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale















