Kommentator: Udenrigsministeren glemmer truslen fra Tyrkiet i sine planer

DEBAT: Jeppe Kofod (S) har endnu ikke nævnt Tyrkiet i sine tanker om en ny udenrigspolitisk strategi. EU-kandidatlandet har ellers ageret aggressivt længe og skal håndteres, skriver Robert Ellis.

Af Robert Ellis
Tyrkiet-kommentator og medlem af advisory board, Vocal Europe i Bruxelles

I Danmarks nye topstyrede regering er udenrigsminister Jeppe Kofod (S) blevet beskyldt for at mangle profil.

Et par måneder efter regeringens tiltræden kom Kofod med en slags programerklæring i en kronik i Politiken. Han erindrede sin barndom på Bornholm og lovede, at når Danmark går ud i verden, skal det være med slebne kanter og stenhård kerne som bornholmsk granit.

Men indtil videre er resultaterne udeblivet.    

Tyrkiets fravær
Samtidig i et interview i Verden ifølge Gram i P1 forklarede Kofod, at Socialdemokratiet vil basere sin udenrigspolitik på en værdidagsorden, der hviler på menneskerettigheder og udbredelse af demokrati.

Derfor har ministeren planlagt en danmarksturné, som blev skudt i gang i mandags med en præsentation på Nationalmuseet.

Flankeret af tre forskere fra DIIS, gjorde Kofod rede for de udenrigspolitiske udfordringer, Danmark står over for, herunder i Arktis, forholdet til Rusland, Kina og Hviderusland. Han talte endda om samfundssind.

Men han nævnte ikke med et ord den voksende trussel fra et EU-kandidatland: Tyrkiet.

Tæt samarbejde i Nato
Jeppe Kofod har tidligere været en varm tilhænger af Tyrkiets EU-medlemskab. Dengang han var Socialdemokraternes udenrigsordfører, skrev han sammen med partifællen Erik Boel i 2004 en begejstret kronik i Politiken, ”Giv Tyrkiet en dato”, men sidenhen er begejstringen stilnet af.

I stedet for kom ministeren ”op i det røde felt” i august, da en tyrkisk tænketank beskyldte Danmark for islamofobi.      

I præsentationen talte Kofod om et forpligtende fællesskab, og i Politiken, at vi står last og brast med vores alliancepartnere.

Desuden skrev han, at vi skal tage bedre vare på egen sikkerhed og løfte en større del af de samlede byrder for den fælles sikkerhed. Det skal ske i tæt samarbejde med både Nato og USA.

Ingen gratis frokost
I 2014 aftalte Nato-landene at bruge mindst to procent af BNP’en på forsvar, og selv med tillægsaftalen til forsvarsforliget 2018–2023 når den kun op på 1,5 procent i slutningen af 2023.

Med Trumps beslutning om at trække næsten 12.000 tropper ud af Tyskland er budskabet ikke til at tage fejl af: ”There’s no free lunch.”

Alligevel hævder Kofod: "USA er garanten for vores sikkerhed – også fremover. Den tanke, at der findes et alternativ til vores sikkerhed uden USA, er naiv.”

Naivitet kan være på Kofods side, da hans holdning baseres på en formodning om, at Biden bliver den næste præsident. Som Janan Ganesh, Washington-korrespondent har pointeret, vil Biden ikke genoplive den transatlantiske alliance bortset fra et samarbejde omkring klima og handel.

Nato er hjernedød
EU’s enfant terrible, Frankrigs præsident Emmanuel Macron har en anden opfattelse.

I et interview med The Economist sidste november erklærede han, at Nato var ”hjernedød” på grund af en mangel på strategisk koordinering mellem USA og dets Nato-allierede.

Samtidig advarede han mod den stigende trussel fra to autoritære regimer, Tyrkiet og Rusland, og i særdeleshed fra politisk islam. Derfor opfordrede Macron EU til at udvikle sin forsvarskapacitet, således at EU ikke var afhængig af USA.

Konflikt i Middelhavet
I interviewet med P1 nævner Kofod Kinas overtrædelse af havretsreglerne i Det Sydkinesiske Hav og mener, at vi skal stille krav til kineserne. En lignende situation er opstået i det østlige middelhav, hvor Tyrkiet gør krav på et 462.000 kvadratkilometers havområde.

Dermed krænker Tyrkiet både Grækenlands og Cyperns havrettigheder og har siddet EU’s appel om ’godt naboskab’ overhørig.

I juli kom det tæt på et sammenstød mellem Tyrkiet og Grækenland omkring den lille græske ø Kastellorizo, og det var kun den tyske kansler Angela Merkels indgriben, der afværgede krig.

Frankrigs præsident Macron har erklæret sin solidaritet med Grækenland og Cypern ikke bare med ord men også handling og har sendt jagerfly, en fregat og et hangarskib til området.

Erdogan truer
14. august mødtes EU’s udenrigsministre, der kom med en lunken erklæring om solidaritet, deeskalering og dialog. 24. september mødes Det Europæiske Råd for at afgøre, hvad EU skal stille op mod Tyrkiets aggression.

Fra Tyrkiets side har præsident Erdogan truet med at bruge Tyrkiets politiske, økonomiske og militære magt for at fremtvinge en løsning.

Jacques Attali, den tidligere franske præsident Mitterands rådgiver, har med henvisning til Hitlers taler i 1930’erne advaret om at tage Erdogans advarsel meget alvorligt, og at være indstillet på at handle med alle midler.

Jeppe Kofod har fremhævet, at Danmark skal have en resultatorienteret tilgang med fokus på løsning af konkrete problemer, og her skal Danmarks udenrigspolitik stå sin prøve.            

Forrige artikel Eva Flyvholm: Migrant-dramaet på Mærsk Etienne er et politisk svigt Eva Flyvholm: Migrant-dramaet på Mærsk Etienne er et politisk svigt Næste artikel Margrete Auken: Regeringens asylpolitik er et bluff med ulykkelige følger Margrete Auken: Regeringens asylpolitik er et bluff med ulykkelige følger
Alles kamp mod alle truer fiskeriet efter Brexit

Alles kamp mod alle truer fiskeriet efter Brexit

PÅ VAGT: Alle lurer på hinanden i gruppen af de otte EU-fiskerinationer, som i dag fisker i britisk farvand. Lige nu står de sammen om at kæmpe for at bevare deres fiskerettigheder. Men frygten for, at sammenholdet ryger, når alvoren sætter ind efter Brexit, er tydelig.