Kommissionen affejer kritik fra EU-ombudsmanden
FY FY: Lyn-forfremmelse af den nuværende generalsekretær for Kommissionen, Martin Selmayr, var dårlig administration fra Kommissionens side. Sådan lyder den hårde kritik fra EU-Ombudsmanden. Men Kommissionen deler ikke analysen.
Christina Houlind
JournalistDet er ekstraordinært, at ingen kommissær har stillet spørgsmålstegn ved udnævnelsesproceduren af generalseketæren, som er endt i en lang række relevante bekymringer.
Emily O’Reilly
Den Europæiske Ombudsmand
Den 47-årige tyske jurist startede sin karriere i EU-Kommissionen som talsmand for den luxembourgske informationsteknologi- og mediekommissær Viviane Reding i 2004, hvorfra han senere avancerede i graderne og blev hendes kabinetschef. Herfra blev han kampagnechef for den tidligere luxembourgske premierminister Jean-Claude Juncker, da denne meldte sig ind i kapløbet om at blive den næste EU-kommissionsformand i den såkaldte spitzenkandidat-proces, der kobler udpegelsen med udfaldet af valget til Europa-Parlamentet. Efter at det i 2014 lykkedes Juncker at sikre sig udnævnelsen, kom Selmayr med i købet som den nye formands kabinetchef og højre hånd. Siden da har han fået ry for at være den egentlige politiske chef i EU-Kommissionen og at styre systemet med jernhånd. Selmayr bliver EU-Kommissionens syvende generalsekretær siden samarbejdets begyndelse i 1958.
- Kommissionen tog ikke passende midler i brug for at undgå risikoen for en interessekonflikt fra involveringen af hr. Selmayr og/eller andre medlemmer af kommissionsformandens kabinet i den beslutningsrække, der ledte til godkendelsen af den åbne stilling som vicegeneralsekretær. (En stilling som hr. Selmayr med stor sandsynlighed vidste, at han ville søge og senere gjorde.)
- Kommissionen gjorde ikke nok for at sikre, at sammensætningen af Det Konsulterende Udvalg for Udnævnelser (CCA) til valget af en ny vicegeneralsekretær, var ifølge artikel 10 i CCA’s Regler og Procedure.
- Kommissionen holdt en valgprocedure for vicegeneralsekretær, som ikke tjente dets nedskrevne formål til at udfylde stillingen, men nærmere for at sikre at hr. Selmayr ville være berettiget til at blive forflyttet til generalsekretær.
- Da hr. Italianers forstående pension blev holdt hemmelig, skabte det et falsk tidspres for at besætte posten. Men selv det burde ikke have hindret Kommissionen i at lancere en procedure til at identificere og evaluere mulige kandidater til generalsekretær, før hr. Italianer ville gå på pension.
BRUXELLES: Den Europæiske Ombudsmand, Emily O’Reilly, retter en skarp kritik mod EU-Kommissionen.
Der var nemlig tale om dårlig administration fra alle kommissærers side, da Kommissionsformand Jean-Claude Junckers tidligere højre hånd, Martin Selmayr, i februar blev forfremmet to gange på en dag og udnævnt til generalsekretær for EU-Kommissionens og dermed blev daglig chef for Kommissionens flere tusinde medarbejdere.
Lynforfremmelsen skete i februar på et at af kommissærernes ugentlige møder. Her blev de bedt om at tage stilling til Selmayrs udnævnelse til generalsekretær på stedet.
Sagen kort:
På EU-Kommissionens ugentlige møde onsdag 21. februar blev Martin Selmayr, kabinetschef for EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker, først udnævnt til vicegeneralsekretær og få øjeblikke senere forfremmet til generalsekretær – EU-Kommissionens højeste embedsmandspost.
De tilstedeværende EU-kommissærer var ikke på forhånd informeret om, at de skulle tage stilling til sagen, men blev bedt om at gøre det på stedet.
Den trinvise forfremmelse skulle til for at overholde EU-Kommissionens egne interne spilleregler, der dikterer, at kun embedsmænd med en vis rang, for eksempel generaldirektør eller vicegeneralsekretær, kan komme i betragtning til stillingen. Samtidig blev posten først ledig, da den siddende generalsekretær, hollænderen Alexander Italianer, pludselig - og uventet for alle, undtagen et par få indviede - på mødet erklærede, at han trak sig fra stillingen for at gå på tidlig pension. Det betød, at Juncker kunne bruge en nødprocedure til at forfremme Selmayr fra vicegeneralsekretærstillingen på stedet - uden en egentlig ansættelsesproces.
Det er samtidig kommet frem, at der heller ingen seriøse modkandidater var til den stilling som vicegeneralsekretær, som Selmayr først fik. Den eneste anden kandidat var Selmayrs egen underordnede, Junckers vicekabinetschef Clara Martinez Alberola. Hun trak dog sit kandidatur til stillingen, så snart ansøgningsfristen var overstået, og overtog siden Martin Selmayrs post som Junckers højre hånd.
Den hastige udpegelsesproces og det faktum, at der ingen seriøse modkandidater har været, har ledt til kritik, særligt fra Europa-Parlamentet. EU’s ombudsmand, Emily O’Reilly, har også modtaget to officielle klager om sagen.
Europa-Parlamentet satte sit budgetkontroludvalg til at undersøge, om alt er gået ret til. Det var på baggrund af den undersøgelse, at Parlamentet i foråret gik i rette med Kommissionen og kaldte det "et kup-lignende" forfremmelsesforløb.
Parlamentet har begrænsede muligheder for at sanktionere Kommissionen i den slags personalesager. I yderste tilfælde kan de stille et mistillidsvotum til Kommissionen som helhed. Det er sket én gang i EU’s historie og ledte til Santer-Kommissionens afgang i 1999. Det har ikke været på tale denne gang.
EU
