Konservative og DI: Ministermøde viste, at intern uenighed truer Europas grønne førerposition

Vi er nødt til at tænke disse prioriteter sammen for at skabe en samlet og bæredygtig fremtid.

Efter det nye kommissærhold er sat, hviler alles øjne i Bruxelles nu på Ursula von der Leyen og den kommende Clean Industrial Deal, som vil definere EU's klimaretning for det kommende årti.

Aftalen er på trapperne, og den skal ikke blot sikre reduktion af CO2-udledninger, men også styrke Europas økonomi gennem innovation og bæredygtig teknologi.

I de næste fem år skal vi se fremskridt på afgørende områder, som at sænke energipriserne og udbygge infrastrukturen, samtidig med at vi sikrer, at der, hvor arbejdsløshed opstår, skabes nye jobmuligheder.

Derudover skal vi sikre, at den nødvendige efteruddannelse tilbydes, enten af virksomhederne selv eller i samarbejde med det offentlige.

Innovation og investeringer er afgørende

Innovation opstår ikke af sig selv – det kræver modige investeringer og visionære prioriteringer. For at nå vores klimamål kræver det, at vi tør tænke stort og investere massivt i innovation og grøn teknologi.

Energieffektivisering, vind- og solenergi samt CO2-fangst og lagring er ikke bare løsninger, men nødvendige byggesten for fremtidens bæredygtige samfund.

Samtidig skal vi sikre et stærkt og gennemsigtigt CO2-marked samt udbygge energiinfrastrukturen på tværs af grænser. Disse tiltag vil ikke alene reducere udledningerne markant, men også styrke Danmark og EU i en konkurrencedygtig grøn økonomi.

Innovation kræver investeringer, og uden stærkt engagement fra den private sektor kan vi ikke sætte turbo på omstillingen.

Niels Flemming Hansen og Anne Højer Simonsen.
Parlamentariker, Konservative og vicedirektør, DI

Men det er ikke nok med overordnede ambitioner.

Vi skal sikre, at målsætningerne afspejles hele vejen ned gennem de mere detaljerede planer.

Det betyder, at vi skal være præcise på, hvilke teknologier der skal løse hvilke udfordringer, og hvilke industrier og sektorer der skal levere hvilke reduktioner og hvornår.

Samtidig er det afgørende, at de initiativer, der kommer fra EU, giver mening helt ude i virksomhederne – ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder. De skal vide præcist, hvad der forventes af dem, og hvordan de kan bidrage.

Her ligger et stort ansvar på os som politikere og på erhvervsorganisationerne.

Vi skal skabe rammerne og levere den nødvendige støtte, så virksomhederne kan være med til at drive omstillingen. 

Innovation kræver investeringer, og uden stærkt engagement fra den private sektor kan vi ikke sætte turbo på omstillingen.

Derfor skal EU gøre grønne investeringer attraktive gennem incitamenter som negative afgifter på CO2-reduktioner og støtte til grønne teknologier. På den måde kan vi gøre omstillingen billigere, teknologierne mere modne og samtidig sikre både konkurrenceevne og arbejdspladser.

Global klimaføring

Klimamålene for 2040 er ikke blot en deadline; de repræsenterer Europas mulighed for at positionere sig globalt og er et vigtigt trin på vejen mod klimaneutralitet. 

Vi er nødt til at vise, at selv hvis de politiske vinde i Europa, der har blæst gang i omstillingen, stilner for en stund, finder vi de rigtige værktøjer til at sætte sejl igen.

Niels Flemming Hansen og Anne Højer Simonsen.
Parlamentariker, Konservative og vicedirektør, DI

Mødet i Bruxelles i denne uge gav et klart billede af, hvilke lande der støtter en 90 procents reduktion inden 2040, og hvor fronterne vil blive trukket i den kommende tid.

Mens de nordiske lande viser stærk opbakning, er der skepsis fra flere østeuropæiske medlemmer, som skal tages alvorligt. Vi er nødt til at vise, at selv hvis de politiske vinde i Europa, der har blæst gang i omstillingen, stilner for en stund, finder vi de rigtige værktøjer til at sætte sejl igen.

Den kommende aftale skal ikke blot sikre reduktioner, men også cementere EU's rolle som global klimafrontløber – både for klimaets og Europas konkurrenceevnes skyld. Lad os ikke misse denne afgørende mulighed.