Kronik: Orbán styrer nu Ungarn som en diktator

KRONIK: Ved midnat natten mellem mandag og tirsdag trådte den nye bemyndigelseslov i kraft i Ungarn. Dermed er demokratiet suspenderet, og Orbán kan styre autoritært som en diktator, skriver Vibe Termansen, analytiker i DEO.

Af Vibe Termansen
Analytiker hos Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) og forfatter til 'Kampen om Centraleuropa'

Riga, 22. maj 2015. EU-topmøde. På scenen står EU-rådsformand Donald Tusk og Kommissionsformand Jean-Claude Juncker og tager imod EU's stats- og regeringschefer. Pludselig udbryder Juncker: "The dictator is coming!"

Ind fra venstre kommer Ungarns premierminister, Viktor Orbán. Juncker hilser ham med et "Dictator!" et håndtryk og et klask på kinden, der med lidt ond vilje kan tolkes som en lussing. En mild en.

På klippet er Orbán ikke glad. Hvad han svarer, kan vi ikke høre. Men han holder med en hånd Juncker lidt væk og vender i stedet ansigtet mod Donald Tusk.

Det var heller ikke sandt. I maj 2015 var Viktor Orbán ikke diktator. Men man skal passe på, hvad man siger. Folk kunne få gode ideer.

Coronakup
Ved midnat natten mellem 30. og 31. marts 2020 er Viktor Orbáns nye bemyndigelseslov trådt i kraft. Navnet er det samme som den lov, Hitler fik vedtaget i marts 1933: den lov, der satte parlamentet ud af kraft. Begge love krævede 2/3 flertal i parlamentet. Begge love fik det.

Ifølge den nye lov, der lanceres som regeringens nødvendige og ansvarlige svar på corona-udfordringen, skal Orbán kunne styre per dekret. Hans nye love skal kunne trumfe tidligere love. Parlamentet skal sendes hjem og blot informeres om hans nye tiltag. Valg og folkeafstemninger er aflyst. Domstolene er sendt hjem på nær Forfatningsdomstolen (men Orbán har ændret forfatningen syv gange siden 2012, så den må vel efterhånden flugte med hans ønsker). Der er indført to nye forbrydelser, der kan give op til fem års fængsel: hvis man bryder en karantæne, eller hvis man spreder misinformation.

Lovteksten siger: "Enhver, der offentligt udtaler eller spreder erklæringer, der vides at være falske, eller udsagn, der fordrejer kendsgerninger, skal straffes med fængsel mellem et og fem år, hvis det gøres på en måde, der kan hindre eller afspore effektiviteten af indsatsen."

Nummer 87 i verden
"Indsatsen" refererer selvfølgelig til regeringens corona-relaterede indsatser – eller mangel på samme. Oppositionen og andre kritikere mener, den brede formulering i stedet er en blankocheck til at undertrykke og fængsle kritikere, eventuelt fra den uafhængige presse, der måtte være tilbage i Ungarn. Ifølge Reporters Without Borders liste over pressefrihed, Press Freedom Index, var Ungarn i 2019 (seneste tal) nummer 87 ud af verdens 180 lande. Det er efter lande som Botswana (nummer 44), Niger (nummer 66) og El Salvador (nummer 81). Og det var altså før bemyndigelseslovens mulighed for at uddele femårige fængselsstraffe.

Regeringen bestemmer, hvad der er "falske erklæringer". Der er ingen udløbsdato på loven. Den gælder, til regeringen mener, krisen er overstået. Det kræver et 2/3 flertal i parlamentet samt præsidentens underskrift at få ophævet loven.

Den undtagelsestilstand, Orbán indførte i forbindelse med flygtningekrisen i 2015, er stadig i kraft. Den er blevet forlænget i parlamentet hvert halve år.

Orbán fremlagde lovforslaget fredag 20. marts. Det kom til hasteafstemning mandag 23. En så hurtig vedtagelse ville kræve 4/5 flertal i parlamentet. En samlet opposition var imod, så lovforslaget faldt. Dagen efter var Fidesz og regeringen hurtig til at give oppositionen skylden for forsinkelsen af indsatsen mod den farlige epidemi.

Mandag 30. marts var forslaget igen til afstemning, denne gang uden hasteklausul. Derfor var 2/3 flertal nok, hvilket nøjagtig er, hvad regeringen kan mønstre. Lovforslaget blev vedtaget med stemmerne 138 for og 53 imod kort efter klokken 15. Derefter underskrev præsidenten loven, der trådte i kraft ved midnat.

"Nok er nok"
Mere end 100.000 ungarere, FN, OSCE og Europarådet har protesteret mod loven. EU-Parlamentets borgerretsudvalg har opfordret Kommissionen til at handle, da loven strider mod EU's grundlæggende værdier om demokrati og retsstat. EU's retskommissær, Didier Reynders, har udtalt til netmediet Politico, at Kommissionen følger nødretsprocedurerne i alle EU-medlemsstaterne, men "vi er måske mere opmærksomme i visse medlemsstater, hvor der somme tider er forskellige bekymringer om situationen i forhold til retsstaten".

Og nu er der endelig udsigt til, at Fidesz kan blive smidt ud af den kristendemokratiske gruppe i Europaparlamentet, EPP. I hvert fald har det danske medlem, Pernille Weiss fra Det Konservative Folkeparti, udtalt til Politiken: "Nok er nok". Hun har derfor sammen med partiformand Søren Pape Poulsen sendt et brev til ledelsen i EPP for at få dem til at handle.

Pernille Weiss skal dog lige have resten af gruppen i Parlamentet med sig. Hidtil er enhver diskussion i den retning endt med rationalet, at en stor gruppe i Parlamentet er bedre end en lille gruppe. Derfor blev Fidesz blot "suspenderet" og ikke smidt ud, sidste år i marts. Og derfor blev suspensionen blot forlænget, da emnet sidst var på dagsordenen i februar i år, selvom EPP nu havde fået ny formand, Donald Tusk, der allerede, da han overtog i efteråret, erklærede, at Fidesz skulle ud.

Så indtil videre er det kun det ungarske demokrati, der er suspenderet.

Men måske der snart sker noget. Onsdag skrev Donald Tusk til EPP, at de ville blive nødt til at "genoverveje" at smide Fidesz ud, samt at  Ungarns nødretslov var "ude af proportioner".

Samme dag erklærede 13 EU-medlemsstater, at de er "dybt bekymrede over risikoen for brud på principperne om retsstat, demokrati og grundlæggende rettigheder." De 13 medlemsstater - Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien og Sverige - nævnte ikke specifikt Ungarn, men advarede om, at alle regeringers krisetiltag skulle være "strengt nødvendige... proportionale og midlertidige."

Orbáns talsmand, Zoltán Kovács, har som svar på den massive kritik anført, at den ungarske nødretstilstand og ekstraordinære tiltag er "i overensstemmelse med traktaterne og den ungarske forfatning og skal udelukkende bruges til at bekæmpe coronavirus", og tilføjet, at bemyndigelsesloven overholder EU's værdier (retsstat og pressefrihed), samt at kritikere blot er misinformerede.

Daniel Hegedüs, der forsker i populisme og demokratiets tilbagegang i Øst- og Centraleuropa ved German Marshall Fund i Berlin, kalder den nye lov en "alvorlig autoritær magtovertagelse", der ændrer Ungarns system fra et "konkurrence-autokrati til et autokrati uden bindestreg". Når valgene er aflyst, er der jo heller ingen formel konkurrence om magten.

Eliot L. Engel, formand for den amerikanske udenrigskomité under Repræsentanternes Hus, er endnu mere klar i spyttet med hensyn til, hvad Orbán og hans styre bør kaldes. I en pressemeddelelse mandag skriver han, at loven tillader Orbán at "styre per dekret som en diktator," samt at loven "cementerer hans position som den ubestridelige leder af et u-demokratisk Ungarn."

Mangler sæbe
Det ungarske sundhedssystem er rystende underfinansieret. Orbán har i stedet prioriteret opførelsen af store, flotte stadioner. Det måske grelleste eksempel er det i hans egen fødeby Felcsut med plads til 4.000 tilskuere i en landsby med 2.000 indbyggere. Sport er sundt, det ved enhver, men fodbold kan nok alligevel ikke erstatte respiratorer og uddannet sundhedspersonale i en krise som denne.

Ungarske venner fortæller, at de aldrig har været på et ungarsk hospital, hvor der var sæbe på toilettet. Der mangler også toiletpapir (det gælder i øvrigt også offentlige skoler og universiteter). Skal man besøge en pårørende på hospitalet, medbringer man sæbe, toiletpapir og mad. Ikke fordi man ikke får mad på ungarske hospitaler. Men fordi maden er så ringe, at man ikke vil byde sine syge pårørende den.

Der mangler masker og andet basalt udstyr. Og der mangler læger, specielt yngre og midaldrende læger, da de i højt tal er rejst til Vesteuropa. En del af de læger, der stadig arbejder på ungarske hospitaler, er helt oppe i 70' erne, det vil sige selv i risikogruppen for covid-19.

Ungarn har heller ikke midler til at tilbyde intensive økonomiske hjælpepakker, som dem vi har set i for eksempel Danmark og Tyskland. Finanskrisen ramte hårdt i Ungarn, og der er ikke udsigt til, at det her bliver lettere.

Det ser ud til, at ungarerne er alene hjemme med Viktor Orbán. Han har ikke meget at tilbyde med hensyn til sundhedssystem eller økonomiske hjælpepakker, til gengæld bugner hylderne med fortællingen om en stærk mand.

Måske Juncker ville ønske at justere sit udsagn fra 2015: Måske diktatoren ikke kommer. Måske han er kommet.

Forrige artikel Europæisk samarbejde i coronakrise    Europæisk samarbejde i coronakrise   Næste artikel Tænketank: EU advarede forgæves medlemslande om coronavirus Tænketank: EU advarede forgæves medlemslande om coronavirus
Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

MIGRATIONSPAGT: EU-Kommissionen slagter kontroversiel idé om tvungen omfordeling af flygtninge, men indfører princippet igen ad bagdøren, lyder noget af kritikken af nyt EU-udspil til asylpolitik, mens andre mener, at fokus på grænsekontrol og hurtige udvisninger risikerer at underminere flygtninges retssikkerhed.