Landbrugsreform vedtaget uden dansk støtte

LANDBRUG: De danske parlamentarikere vender samstemmigt tommelfingeren nedad til EU’s nye landbrugspolitik, der blev stemt igennem Europa-Parlamentet onsdag.

Placeholder image
Et flertal af EU-parlamentarikerne har godkendt reformen af landbrugspolitikken. Men uden dansk støtte. Foto: Europa-Parlamentet

BRUXELLES: De danske medlemmer af Europa-Parlamentet viste onsdag deres utilfredshed med den reform af EU's landbrugspolitik, der kommer til at gælde fra 2014 til 2020, ved at stemme imod den.

SF's Margrete Auken kalder reformen "en skamplet på EU". Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt beskriver den som "en bizar form for planøkonomi", mens Socialdemokraternes Christel Schaldemose frygter en tilbagevenden til forne tiders smørbjerge og vinsøer.

"Det kunne have været et skridt i den rigtige retning. I stedet bliver det et tilbageskridt, hvor vi reelt ikke får det grønne, klimavenlige og konkurrencedygtige landbrug, vi gerne ville have," siger Christel Schaldemose.

Enlig svale
Kun Anna Rosbach fra Miljøpartiet Fokus afveg en lille smule fra sine danske parlamentarikerkolleger og stemte for et enkelt element blandt de fem forordninger, der udgør den nye reform. Det gælder støtten til landdistrikterne, hvor Rosbach påpeger, at der er områder i EU, som halter århundreder bag resten, og som har brug hjælp.

Fakta
EU's landbrugspolitik 2014-2020
Den største nyskabelse i reformen af landbrugspolitikken er, at 30 procent af den direkte støtte til landmændene fremover bliver gjort afhængig af, at de lever op til en række miljøkrav. Derudover sker der en omfordeling af støtten, så rigere lande som Danmark afgiver lidt af deres penge til de fattigere lande i øst. Samtidig gøres støtten mere fleksibel og mindre fælles, så det i højere grad bliver op til det enkelte lande at strikke politikken sammen, så den passer til den lokale politiske virkelighed. Det betyder mere frirum for landene til selv at bestemme, hvilke sektorer, egne eller landbrugstyper der skal have ekstra hjælp. Blandt nye tiltag er også en negativliste, der begrænser adgangen til støtten for dem, der har jord, men ikke er aktive landmænd. For eksempel lufthavne, sportsklubber, mineselskaber og campingpladser.
Støtten til landbrug og landdistrikter tegner sig for knap 40 procent af EU's midler i perioden 2014-2020.

"Det kan måske give dem et skub i den rigtige retning," siger hun.

Mere eller mindre miljø
EU's lovgivere har brugt over to år på at blive enige om de næste syv års landbrugspolitik, som tegner sig for knap 40 procent af unionens budget i perioden. Blandt de nye elementer er, at dele af støtten gøres betingede af miljøtiltag. En ordning, som dog dumpes af de danske parlamentarikere. Også muligheden for at give direkte støtte til produktion kritiseres over en bred kam. Det samme gør muligheden for at overføre penge fra støtten til landdistrikterne direkte til landmændene.

Det kunne have været et skridt i den rigtige retning. I stedet bliver det et tilbageskridt, hvor vi reelt ikke får det grønne, klimavenlige og konkurrencedygtige landbrug, vi gerne ville have.

Christel Schaldemose, EU-parlamentariker for Socialdemokraterne

"Det er, som om flertallet af EU-Parlamentet ikke har fattet, at vi befinder os i en voldsom finanskrise, og at EU's samlede økonomi har brug for at investere i forskning, innovation og i i øvrigt at gøre os konkurrencedygtige. Det sidste, vi har brug for, er statsstøtte til enkelterhverv. Det er derfor en meget nedslående dag," siger Morten Messerschmidt (DF).

Den danske regering vil stemme for
Socialdemokraternes Dan Jørgensen var ikke til stede ved afstemningen, da han er med i Europa-Parlamentets delegation ved de igangværende klimaforhandlinger i Warszawa. Det var Venstres Jens Rohde heller ikke, da han stillede op til kommunalvalget hjemme i Viborg. Men fra begge lejre lyder det, at de også ville have stemt imod reformen, hvis de havde været der.

EU's ministre mangler fortsat at sætte det allersidste flueben ved reformen, før den er formelt vedtaget. Det kommer til at ske ved et rådsmøde i december. I modsætning til parlamentarikerne kommer den danske fødevareminister Karen Hækkerup (S) til at stemme ja til reformen.

Omtalte personer

Christel Schaldemose

MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

Margrete Auken

MEP (SF), næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation
cand.theol. (Københavns Uni. 1971), sognepræst emerita

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser