Lektor: Derfor kan EU-mindsteløn underminere den danske model

DEBAT: EU-Kommissionens forslag om en EU-mindsteløn vil kræve markante ændringer af den danske model, men Kommissionens eget høringsdokument viser, at den danske model har relativ stor succes med at løse lavtlønsproblemet, skriver Jens Arnholtz.

Af Jens Arnholtz
Lektor, Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier, Københavns Universitet

EU-Kommissionen præsenterede den 3. juni endnu et høringsdokument om EU-mindsteløn. Ideen om en EU-mindsteløn har allerede vagt megen debat herhjemme, hvor den ofte kritiseres for at stride imod den danske model.

Det er helt rigtigt, at en lovfastsat mindsteløn ikke bare vil stride imod, men også underminere en dansk model. Den vil underminere aftaleparternes autonomi og derved gøre det mindre attraktivt for virksomheder og lønmodtagere at organisere sig.

Men en model er jo ikke bedre end de løsninger, som den leverer, og derfor kan det være nyttigt at kigge lidt nærmere på, hvad det er for problemer, som EU-Kommissionen forsøger at løse, og hvordan det spiller sammen med den danske model.

Innovative løsninger eller stabile kriterier
Grundlæggende peger EU-Kommissionen på to problemer i medlemslandenes nuværende måde at regulere de laveste lønninger på.

Den første problemstilling er, at en række medlemslande har en mindsteløn, som er for lav.

I en række østeuropæiske medlemslande, men også i lande som Tyskland, Holland og Belgien, ligger mindstelønnen langt under de 60 procent af medianlønnen, som ofte beskrives som en fattigdomsgrænse.

Det betyder, at mindstelønnen ikke nødvendigvis sikrer en rimelig levestandard for lønmodtagere. Det er dog ikke umiddelbart noget problem i en dansk sammenhæng.

Ifølge EU-Kommissionens egne dokumenter er Danmark faktisk et af de få lande, hvor mindstelønningerne ligger over de 60 procent procent af medianlønnen. Alligevel kan Danmark blive ramt.

Kan indskrænke forhandlingsrum
EU-Kommissionen forslår nemlig, at dette problem skal løses ved at lave "klare og stabile kriterier" for, hvordan mindstelønningerne fastsættes. Man kunne for eksempel forestille sig, at et sådant klart og stabilt kriterium ville være, at mindstelønnen skulle være på mindst 60 procent af medianlønnen.

I Danmark fastsættes mindstelønssatserne via overenskomstforhandlinger. Der er relativt klare og stabile kriterier for, hvordan den økonomisk ramme for disse forhandlinger fastlægges, men hvordan denne økonomiske ramme fordeles er et ret centralt element i forhandlingerne.

Det forhandlingsrum har tidligere gjort det muligt for arbejdsmarkedets parter at finde innovative løsninger på centrale problemstillinger. Tænk bare på arbejdsmarkedspensioner, barselsfond og fritvalgskonto. De har muligvis kostet mindre mindstelønsstigninger, men har til gengæld løst andre problemstillinger.

Men hvis EU-Kommissionen kræver, at mindstelønningernes udvikling skal fastsættes via klare og stabile kriterier, kan det indskrænke det forhandlingsrum betydeligt.

Kommission vil lukke reguleringshul
Den anden problemstilling, som EU-Kommissionen peger på, er, at mindstelønningerne af forskellige årsager ikke dækker alle arbejdstagere.

Kommissionen peger selv på tre årsager, nemlig manglende overenskomstdækning, undtagelser for særlige grupper og manglende efterlevelse.

Det er i forhold til denne problemstilling, at Danmark har det største problem. Selvom vores overenskomstdækning i international sammenhæng er meget høj, så er der omkring 18 procent af lønmodtagerne, som ikke er overenskomstdækkede.

Og fordi Danmark hverken har en lovfastsat mindsteløn eller en lov, der almengør overenskomsterne, betyder det, at knap en femtedel af lønmodtagerne ikke er omfattet af nogen mindstelønsregulering. Dertil kommer, at overenskomsterne indeholder bestemmelser med særlige lønsatser for unge, lærlinge, og så videre.

Den slags undtagelser vil EU-Kommissionen gerne af med, ligesom den gerne vil sikre, at alle danske lønmodtagere bliver dækket af en mindstelønssats. Kommissionen vil altså lukke det reguleringsmæssige hul.    

Forholder sig ikke til to problemstillinger
Selvom EU-Kommissionen her peger på et klart juridisk problem, så er der to problemstillinger, som den ikke forholder sig til.

Det ene er, i hvor høj grad reglerne faktisk efterleves. Der findes kun få tal om den slags regelefterlevelse, men de peger på at selv en lovfastsat mindsteløn ikke forhindrer underbetaling.

EU-Kommissionen henviser til et studie, der viser, at mindstelønslovgivningen omgås i fem procent af de kontrollerede virksomheder. Men der findes også studier, som peger på, at tallet ligger tæt på 20 procent i et land som England.

Den anden problemstilling, som Kommissionen ikke forholder sig til, er omfanget af selvstændige. I mange lande ser man en stigende tendens til, at etableringen af enkeltmandsvirksomheder bruges til at omgå mindstelønsregulering.

Data fra Eurostat viser at enkeltmandsvirksomheder udgør cirka 14 procent af beskæftigelsen i EU, men kun otte procent i Danmark. Her er altså to andre reguleringsmæssige huller, som en lovfastsat mindsteløn ikke lukker.

Danmark klarer sig bedre end de fleste EU-lande
Dertil kommer så spørgsmålet om, hvordan den økonomiske virkelighed omkring lavtlønsarbejde ser ud.

For det er langt fra er alle de ikke-overenskomstdækkede danske lønmodtagerne, som er underbetalte. For eksempel er de fleste privatansatte akademikere ikke overenskomstdækkede, men har via deres uddannelsesniveau typisk relativt høje lønninger.

EU-Kommissionen fremfører selv, at det gennemsnitligt er cirka 17 procent af arbejdstagerne i EU, der er lavtlønnede, men de bagvedliggende data viser, at Danmark ligger i den lave ende med kun otte procent.

Det er langt fra perfekt, og der er visse brancher på det danske arbejdsmarked, hvor der er reelle problemer med lavtlønsarbejde. Men tallene viser alligevel, at den danske model – på trods af det reguleringsmæssige hul – klarer sig bedre end de fleste andre EU-lande, når det gælder om at bekæmpe lavtlønsarbejde.

Måske holder modellen arbejdstagerne på tæerne, fordi deres overenskomst ikke er sikret automatisk. Måske gør arbejdsgiverne sig mere umage med at overholde de aftaler, som de selv har underskrevet.

Uanset hvad synes de reguleringsmæssige huller ikke at forhindre en relativt succesful kamp imod lavtlønsarbejde.

Udfordrer en effektiv model
Det er svært at være uenig med EU-Kommissionens ambition om at bekæmpe lavtlønsarbejde og fattigdom i Europa.

EU-Kommissionens udspil kan forhåbentligt synliggøre, at vi heller ikke i Danmark er i mål med at gøre noget ved de problemer. Men netop fordi lavtlønsarbejde skyldes mange forskellige ting – for lave mindstelønssatser, manglende dækning, manglende efterlevelse eller juridiske smuthuller – er det svært at gøre op med i én snuptagsløsning.

Specielt hvis den snuptagsløsning underminerer en model, som har haft relativ stor succes. Problemet ved EU-kommissionens forslag er derfor ikke, at den udfordrer en gammel eller dansk model.

Problemet er, at det udfordrer en model, som har vist sig i stand til at levere relativt effektive løsninger både for det samlede arbejdsmarked, men også i kampen mod lavtlønsarbejde.

Forrige artikel Forfatter: Giv udlandsdanskere og udlændinge i Danmark stemmeret Forfatter: Giv udlandsdanskere og udlændinge i Danmark stemmeret Næste artikel Medicoindustrien: Forslagene til fremtidens beredskab er urealistiske Medicoindustrien: Forslagene til fremtidens beredskab er urealistiske
Tysklands stålsatte rose: Cirklen er sluttet for kvinden i toppen af Europa

Tysklands stålsatte rose: Cirklen er sluttet for kvinden i toppen af Europa

PORTRÆT: Hun har været studerende under falsk navn i London, californisk husmor, læge, dressurrytter og mangeårig minister med knuste kanslerdrømme. Ursula von der Leyen - kvinden bag Europas genopretningsplan - vokser med kriser. Den evne har hun haft brug for i sit første år som en EU-chef plaget af pandemiens isolation.