Løkke hjælper Merkel: Vil indgå aftale om udveksling af registrerede asylansøgere

TOPMØDE: Den tyske kansler er på jagt efter aftaler, der kan gøre det nemmere for Tyskland at udsende asylansøgere, der allerede er registreret i andre EU-lande. Løkke er positiv.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tilbyder at udveksle afviste asylansøgere med Tyskland. Tilbuddet kommer midt i en tid, hvor den tyske kansler Angela Merkel er under internt politisk pres grundet sin asylpolitik.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen tilbyder at udveksle afviste asylansøgere med Tyskland. Tilbuddet kommer midt i en tid, hvor den tyske kansler Angela Merkel er under internt politisk pres grundet sin asylpolitik.Foto: Olivier Matthys/AP/Ritzau Scanpix
Kristoffer KvalvikRikke Albrechtsen

BRUXELLES: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) rækker den tyske kansler Angela Merkel en hjælpende hånd forud for et højpolitisk EU-topmøde torsdag.

Vi har aftalt, at vi ser på, om der er nogle procedurer, der kan strammes op. Om vi kan give den maskine lidt olie.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister

Merkel kommer til Bruxelles med et mål om at få så mange EU-lande som muligt til at indgå aftaler, der kan gøre det nemmere og mere gnidningsfrit for Tyskland at udsende asylansøgere registreret i et andet EU-land.

Det er et krav fra hendes egen indenrigsminister, Horst Seehofer, der er leder af Merkels søsterparti, CSU.

Seehofer har truet med at bruge sine ministerbeføjelser til mod kanslerens vilje at lukke grænserne mod Østrig i Bayern, hvis ikke der kommer bedre kontrol med de vandrende asylansøgere, der ifølge EU-reglerne skal asylbehandles i det land, de først ankommer til i Unionen.

Det kan bringe både den tyske regering og hele Schengensamarbejdet i fare.

EU-reglerne giver mulighed for at indgå aftaler landene imellem, der kan lette de administrative procedurer omkring sådanne udsendelser. Merkel har allerede fået tilsagn fra blandt andre Grækenland, Spanien og Frankrig om, at de er villige til at gøre processen mere smidig.

Dansk håndsrækning
Også den danske statsminister er åben for at se på, om processen kan strømlines mellem de danske og tyske myndigheder.

“Vi har aftalt, at vi ser på, om der er nogle procedurer, der kan strammes op. Om vi kan give den maskine lidt olie,” siger Lars Løkke Rasmussen (V).

Statsministeren gør dog klart, at det skal ses mere som en gestus, end som noget der får den store betydning, i og med at Danmark og Tyskland allerede i dag har et udmærket samarbejde om at udveksle registrerede asylansøgere.

“Det handler nok om at sende et signal i tysk indenrigspolitik. For det, det handler om, er at få lavet en samlet strategi omkring håndteringen af det her problem,” siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til topmødets helt store tema, nemlig styrkelsen af Unionens ydre grænser.

Centre i Afrika
Her bliver et helt centralt punkt på mødet idéen om at oprette opsamlingscentre i lande uden for EU.

Her skal migranter på vej over Middelhavet mod Europa kunne sættes af og få behandlet deres sag, inden de når Europas kyster, for at gøre det så uattraktivt som muligt at sætte sig i bådene.

Hvordan det rent praktisk skal fungere, er endnu ikke blevet meldt ud. Der er heller ikke noget tredjeland, der har tilkendegivet, at det er interesseret i at huse et sådant center.

På trods af uklarhederne bakker Lars Løkke Rasmussen fuldt op om idéen.

“Jeg tror bestemt, at der tegner sig en klar enighed omkring det her perspektiv. Så skal det omsættes til handling, og der er masser af praktiske, juridiske og økonomiske udfordringer. Men det går i den rigtige retning,” siger statsministeren.

Samtidig skal der ydes mere bistand til blandt andet Nordafrika gennem EU's Afrika-fond. En fond, som regeringen netop har meddelt, at den vil skyde yderligere 75 millioner kroner ind i.

Hårde drenge
Italien er et af de EU-lande, hvor flest migranter, der stævner ud fra Nordafrika, kommer til.

Den nye regering i landet er fast besluttet på, at det problem skal løses hurtigst muligt. Derfor var det en kontant melding fra premierminister Giuseppe Conte, der mødte journalisterne i Bruxelles.

Han taler om et muligt veto af den endelige aftale om migration, hvis ikke Italien bliver tilstrækkeligt tilgodeset.

“Det er en mulighed, som jeg ikke har lyst til at overveje. Men hvis det kommer til det, så kommer der ikke til at være fælles konklusioner,” siger Giuseppe Conte ifølge Politico.

Imens opfordrer topmødeleder Donald Tusk kraftigt til, at EU-lederne bliver enige om styrkelsen af grænserne og de nye lejre på dagens møde.

“Alternativet til denne løsning kan blive en kaotisk lukning af grænser også inden for EU, samtidig med at der kommer voksende konflikter mellem EU’s medlemsstater. Nogle mener måske, at jeg er for hård i mine forslag om migration. Men tro mig. Hvis vi ikke bliver enige om dem, vil I se nogle virkelige hårde forslag fra nogle virkelig hårde drenge,” sagde han inden mødet.

Læs også

Dokumentation

Det sker der også på topmødet

Torsdag
Forsvar og sikkerhed:
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, er med fra starten af topmødet for at diskutere en fælles EU-Nato-erklæring forud for alliancens topmøde i juli i Bruxelles. På andre forsvarsrelaterede emner vil EU-landene også give hinanden håndslag på at gå videre i det forpligtende forsvarssamarbejde PESCO og på militær mobilitet. Og så skal de sende signal om styrket samarbejde om cybersikkerhed, ligesom de efter planen vil udbede sig en handlingsplan for styrkelsen af kampen mod disinformation, der skal ligge klar til december.

Handel:
EU-lederne skal også finde ud af, hvordan de finder en grimasse, der kan passe over for den amerikanske præsident og hans stadig mere vidtgående angreb på den globale verdensorden. Det gælder ikke mindst på handelsområdet, hvor EU-siden i kølvandet på sit eget modsvar mod amerikanske toldtariffer på europæisk stål og aluminium nu ruster sig til, at Donald Trump kaster sig over den europæiske bilsektor. Spørgsmålet er, om der kan findes en fælles linje for, hvor hårdt der skal slås tilbage.

Udvidelse:
Den historiske aftale om en løsning på den mangeårige navnestrid mellem Grækenland og Makedonien - eller Nordmakedonien, som vi nu skal vænne os til at sige - vil blive markeret af EU-lederne. De står dog samtidig til at bakke op om den aftale, deres europaministre indgik i tirsdags i Luxembourg, om at lade både Makedonien og Albanien vente et år endnu, inden de kan begynde optagelsesforhandlinger om medlemskab af Unionen, på trods af at EU-Kommissionen har givet grønt lys for at starte forhandlingerne.

EU’s næste langtidsbudget:
Formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, vil forsøge at begrænse diskussionen om EU’s næste syvårsbudget til et enkelt spørgsmål. Skal man gøre et alvorligt forsøg på at komme i land med budgettet for 2021-2027 allerede inden valget til Europa-Parlamentet til næste maj, eller kan man lige så godt nu indse, at det bliver for svært at få enighed om det over 1000 milliarder euro store budget. Derudover vil lederne tage stilling til, om der skal afsættes et særligt beløb i EU’s næste syvårsbudget til at bekæmpe irregulær indvandring specifikt.

Migration:
EU-cheferne skal give grønt lys til at undersøge, om det er muligt at lave opsamlingscentre uden for EU’s grænser, hvor skibe kan aflevere flygtninge og migranter til asylbehandling i stedet for at sejle dem til en EU-havn. Det skal, hvis muligt, ske i samarbejde med FN’s flygtningeorganisationer, UNHCR og IOM. De vil også forsøge at blive enige om at styrke den libyske kystvagt og samarbejdet med transitlande og lande, hvorfra mange migranter kommer.

Dertil kommer de nok ikke udenom en diskussion om, hvad de kan gøre på de interne linjer for at forhindre, at asylansøgere registreret i ét land, vandrer videre til et andet EU-land. Det er et stort ønske fra den tyske kansler, Angela Merkel, som er kommet under stærkt pres på hjemmefronten for at få stoppet den adfærd.

Rusland:
Den franske præsident og den tyske kansler vil underrette om den såkaldte Minsk-proces i relation til konflikten mellem Rusland og Ukraine. Her forventes det, at lederne giver grønt lys til, at man forlænger eksisterende sanktioner mod Rusland.

Brexit del 1:
Den britiske premierminister, Theresa May, er blevet bedt om at forklare, hvordan hun selv synes, det går med Brexit-forhandlingerne. Herunder ikke mindst de forhandlinger, hendes egen regering har med sig selv om, hvilke vilkår det egentlig er, de vil forlade Unionen på, og hvad det betyder for det fremtidige forhold til EU.

Fredag:
Brexit del 2:
Det forventes at blive en ganske kort session, når EU-lederne uden Theresa May skal diskutere det nuværende leje i forhandlingerne om briternes udmeldelse af Unionen. De 27 får besøg af EU's chefforhandler, Michel Barnier. Og så vil de blive enige om en ganske kort tekst, hvor de blandt andet advarer de europæiske virksomheder, borgere og organisationer om, at de skal sørge for at ruste sig til, hvis det nu ikke lykkes at lande en aftale med briterne om en mindelig skilsmisse, inden briterne er ude 29. marts 2019.

Eurotopmøde:
Alle undtagen briterne er inviteret med til det eurotopmøde i såkaldt inklusivt format, der skal forsøge at pege en retning ud for de reformer af det økonomiske samarbejde i Unionen, som ikke mindst den franske præsident presser på for. De helt store beslutninger forventes at blive udskudt til et topmøde i december. Men der ser ud til at komme fremskridt på bankunionen, herunder på det såkaldte backstop.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00