Arbejdsmarked
Friedrich Merz' snublende start i Forbundsdagen i sidste uge har været symptomatisk for hans nydannede regering.
Helt ligesom i Forbundsdagen, hvor han for første gang i tysk historie havde brug for to runder for at blive valgt, er begejstringen så som så.
De fleste taler om, at regeringen er et fornuftsægteskab, og at der dermed ikke er den store kærlighed mellem parterne.
De fleste taler om, at regeringen er et fornuftsægteskab, og at der dermed ikke er den store kærlighed mellem parterne.
Lykke Friis
Direktør, Tænketanken Europa
Regeringen måtte dannes, fordi det var den eneste koalition, der kunne samle flertal.
Som bekendt er der nemlig ingen konservativ eller socialdemokratisk leder, der ønsker at gå i regering med fløjene, der ved valget fik cirka 30 procent af stemmerne, altså AfD og Die Linke.
Knas i fornuftsægteskabet
Præcis fordi der er tale om et fornuftsægteskab, er der betragtelige lommer af utilfredshed i begge regeringspartier.
Kristendemokrater (CDU/CSU) mener ikke overraskende, at den nye regering rykker for meget til venstre, for eksempel når det gælder mindsteløn og pensioner, mens socialdemokrater er frustrerede, når det drejer sig om migrationspolitik og skattereform.
Skal man tro meningsmålingerne, er der også skepsis. I hvert fald er tilslutningen til partierne faldet, mens regeringsgrundlaget blev forhandlet på plads.
I praksis betyder alt dette, at optimismen omkring den sort-røde regering (CDU/CSU og SPD) er langt større i udlandet end i Tyskland.
Regeringens lempelse af den såkaldte gældsbremse og ikke mindst beslutningen om at bruge uanede midler på forsvaret ("whatever it takes") har givet Merz høje karakterer i disciplinen ledelse.
Merz vil også være med
Optimismen skyldes også en lettelse over, at Europa nu har kunnet vinke farvel til den træge og indadvendte Olaf Scholz.
Det foreløbige nøgleeksempel på det er Merz' netop afsluttede besøg i Kyiv. Med rejsen lykkedes det kansleren med et snuptag at placere sig i kernen af Europas politik i forhold til Ukraine.
I de senere måneder har det primært været Frankrigs Emmanuel Macron og Storbritanniens Keir Starmer, der svingede taktstokken; nu er det pludselig en kvartet, bestående af Macron, Starmer, Merz og Polens Donald Tusk.
Problemet for Merz og naturligvis også SPD er, at man ikke vinder valg på udenrigspolitik.
Lykke Friis
Direktør, Tænketanken Europa
Merz' baggrund som europaparlamentariker og mangeårig formand for den tyske Atlantsammenslutning er nærmest en garanti for, at han vil fortsætte det stærke udenrigspolitiske engagement.
En klar indikation på dette er, at CDU for første gang siden 60'erne har sikret sig udenrigsministerposten (Johann Wadephul), ligesom CDU skal lede det nye nationale sikkerhedsråd.
Udenrigspolitik hiver ikke sejren hjem
Som et yderligt tegn på det store udenrigspolitiske fokus har Merz udpeget en meget international orienteret kreds af embedsmænd omkring ham.
Problemet for Merz og naturligvis også SPD er, at man ikke vinder valg på udenrigspolitik.
Skal regeringen blive en succes, skal der derfor leveres resultater inden for den økonomiske politik (arbejdspladser og reformer) og ikke mindst migrationspolitik.
Vigtigheden af dette kan ikke overvurderes. Hvis ikke de etablerede partier er i stand til at levere varen, vil AfD i 2029 med rette kunne pege på, at der er brug for et alternativ, altså Alternative für Deutschland.
I en tid hvor den tyske efterretningstjeneste netop har klassificeret partiet som "højreekstremt", vil det imidlertid være uhyre vanskeligt for Tysklands øvrige partier at regere med AfD.
Over for det står spørgsmålet, hvor længe for eksempel Tysklands konservative kan afvise at samarbejde med et parti, der får over 20 procent af stemmerne.
Det er præcis derfor, at Merz' fire år ved magten er en skæbnestund for Tyskland og dermed også Europa.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Navnenyt
Nyeste job
'%3e%3cpath%20fill-rule='evenodd'%20clip-rule='evenodd'%20d='M4.59974%208.70857L10.9598%2011.4343C11.6239%2011.7189%2012.3756%2011.7189%2013.0397%2011.4343L19.3998%208.70857C20.0699%208.4214%2020.8459%208.7318%2021.133%209.40187C21.2035%209.56618%2021.2398%209.74308%2021.2398%209.92184V18.0592C21.2398%2019.1153%2020.6104%2020.0697%2019.6397%2020.4857L13.0397%2023.3143C12.3756%2023.5989%2011.6239%2023.5989%2010.9598%2023.3143L4.35982%2020.4857C3.38913%2020.0697%202.75977%2019.1153%202.75977%2018.0592V9.92184C2.75977%209.19282%203.35075%208.60184%204.07977%208.60184C4.25853%208.60184%204.43543%208.63815%204.59974%208.70857Z'%20fill='%23EA1718'/%3e%3cpath%20fill-rule='evenodd'%20clip-rule='evenodd'%20d='M12%209.24001C14.1912%209.24001%2015.96%207.47121%2015.96%205.28001C15.96%203.08881%2014.1912%201.32001%2012%201.32001C9.80884%201.32001%208.04004%203.08881%208.04004%205.28001C8.04004%207.47121%209.80884%209.24001%2012%209.24001Z'%20fill='%233340B1'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_26833_4934'%3e%3crect%20width='24'%20height='24'%20fill='white'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Mest læste EU- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på
- Kampen om EU’s pengekasse splitter mulige danske regeringspartnere
Politisk kalender
