Brancheforening: Brug Danmarks Brexit-millioner til at styrke fiskerisektoren

Danmark er en af de største producenter af fiskemel og fiskeolie i verden. Men branchen er nu ramt både på eksporten og på råvarerne, og derfor bør Brexit-reserven bruges til at understøtte Danmarks styrkeposition på området, skriver Anne Mette Bæk. 

Placeholder image
Det, vi har mistet, kommer næppe tilbage, og derfor er det afgørende, at der nu tænkes i nye og mere progressive baner, skrive Anne Mette Bæk.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU har oprettet en særlig pulje, der skal tildele medlemslandene knap 30 milliarder kroner som kompensation for omkostningerne i forbindelse med Brexit.

Gennem denne såkaldte “Brexit-reserve” står Danmark til at modtage omkring 1,74 milliarder kroner, hvoraf omkring 1,1 milliarder er øremærket fiskerierhvervet, der som bekendt er særlig hårdt ramt af Brexit.

Det er mange penge, og derfor er det afgørende, at de bruges rigtigt.

Vi er i Danmark globalt førende producenter af fiskemel og fiskeolie. Branchen udgør en vigtig del af den danske fiskerisektor som den primære aftager af industrifisk fanget af danske og udenlandske fartøjer, samt afskær og restprodukter fra konsumfiskeindustrien.

Akut behov for hjælp
I 2019 opkøbte fabrikkerne 860.000 tons fisk til en værdi af cirka 1,7 milliarder kroner og eksporterede fiskemel og fiskeolie verden rundt for knap 4 milliarder kroner, og Storbritannien har traditionelt været et af vores vigtigste eksportmarkeder.

Der er et akut behov for at hjælpe industrien fremad og afbøde den produktionsnedgang, vi står over for.

Anne Mette Bæk, Administrerende direktør, Marine Ingredients Denmark

På to væsentlige områder påvirker den nye Brexit-aftale dansk fiskeri: Fiskekvoterne beskæres og der pålægges told på den del af eksporten, som er baseret på råvarer fra tredjelande. En meget stor andel af vores råvaregrundlag er fisk fanget i britisk farvand (tidligere EU-farvand), hvor den historiske adgang og fangstmuligheder nu er ændret betydeligt. Brexit-aftalen har derfor ramt os både på adgangen til råvarer og på vores eksportmuligheder.

Det, vi har mistet, kommer næppe tilbage, og derfor er det afgørende, at der nu tænkes i nye og mere progressive baner, og at man fra myndighedernes og politisk hold har forståelse for, at der er et akut behov for at hjælpe industrien fremad og afbøde den produktionsnedgang, vi står over for.

FN estimerer, at der i 2050 vil være 9,7 milliarder mennesker på jorden, og ifølge FAO (FN's fødevare- og landbrugsorganisation) skal fødevareproduktionen øges med 70 procent for at kunne brødføde omkring 9 milliarder mennesker. Det kræver omstilling, nytænkning og ikke mindst effektivitet. Her har fiskeriet og produktionen af foderingredienser til opdrætsfisk meget at byde på.

Brug pengene på vækst
Vi har længe efterspurgt en offensiv og sammenhængende strategi for det danske industrifiskeri og den betydelige danske styrkeposition, der ligger i denne klynge.

En del af Brexit-midlerne vil være øremærket ophugning og direkte kompensation, men vi opfordrer til, at man også dirigerer midlerne derhen, hvor de skaber vækst.

Derfor har vi fremsendt otte konkrete investeringsprojekter til fødevareminister Rasmus Prehn under overskrifterne “optimal udnyttelse og sikring af råvarer” og “elektrificering og grøn omstilling”.

Projekterne varierer mellem mindre og lavthængende frugter - såsom en forbedring af de biologiske modeller, som anvendes til at fastsætte kvoterne, eller udvikling af nye fiskerier på eksempelvis hundestejler i Østersøen - til mere kapitalintensive og fremadskuende projekter som eksempelvis at etablere et nyt dansk anlæg til produktion af fiskeolie til det voksende marked for kosttilskud.

Timing bliver næppe bedre
Danmark har langt det største og mest specialiserede industrifiskeri i Europa, med moderne og effektive fartøjer, som fisker bæredygtigt og med minimal miljøbelastning. Danmark er en af de største producenter af fiskemel og fiskeolie i verden og er kendt for vores høje kvalitet, sporbarhed og gennemsigtighed.

Vi har nogle store globale spillere indenfor fiskefoder og en førende akvakulturteknologi. Klyngen understøtter arbejdspladser og vækst – ikke mindst i Vandkantsdanmark.

Læs også

Ved at allokere Brexit-reserven til en styrkelse af den danske klynge centreret omkring industrifiskeri, foderingredienser, foder og akvakultur, vil regering imødekomme sin egen ambition om at tilgodese danske styrkepositioner - særligt i yderområderne. Det ville samtidig tale ind i EU’s Farm to fork strategi, der igennem grøn omstilling vil skabe øget beskæftigelse og nye eksportmuligheder.

Med de kommende midler fra Brexit-reserve bliver timingen for at investere i danske styrkepositioner næppe bedre, men det forudsætter et offensivt fokus på vækstmulighederne, og at der arbejdes hurtigt.

Om Marine Ingredients Denmark:

Marine Ingredients Denmark repræsenterer de danske fiskemel- og fiskeolieproducenter:

• FFSkagen, produktion i Skagen og Hanstholm og en samlet omsætning på cirka 1,8 milliarder kroner. 

• TripleNine Fish Protein, produktion i Thyborøn og mindre produktionsanlæg/kontorer i Esbjerg og en omsætning på ca. 1,4 milliarder kroner.

Branchen udgør en vigtig del af den danske fiskerisektor som den primære aftager af industrifisk fanget af danske og udenlandske fartøjer, samt afskær og restprodukter fra konsumfiskeindustrien.

I 2019 opkøbte fabrikkerne 860.000 tons fisk til en gennemsnitlig afregningspris på 1,95 kroner per kilo og eksporterede fiskemel og fiskeolie til en samlet eksportværdi af 3,753 milliarder. 

Storbritannien er et af de absolut vigtigste eksportmarkeder for fabrikkerne. Danmark eksporterede i 2019 15.551 tons fiskemel og 14.893 tons fiskeolie til Storbritannien, hvilket gør landet til det tredjestørste eksportmarked for fiskemel og det næststørste eksportmarked for fiskeolie. 


Kilde: Marine Ingredients Denmark

Omtalte personer

Anne Mette Bæk

Direktør, Marine Ingredients Denmark
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1996)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser