Danmark skal engagere sig dybt med den nye tyske regering

Indrømmet, helt objektiv er jeg ikke.

Den nye tyske regering er rent ud sagt guf for en radikal. Og det er ikke bare fordi, den leverer det tillidsfulde samarbejde hen over midten mellem grønne, sociale og liberale kræfter, som vi sådan savner herhjemme. Det er især fordi den i sit regeringsgrundlag forsøger at finde oprigtige kompromiser på tidens store og svære spørgsmål, både når det handler om klimaet, om den økonomiske politik og om identitetspolitik, som den nye kansler Olaf Scholtz skrev i Politikens kronik i lørdags.

For han ser ikke den nye og gamle politik som modsætninger, men som nødvendige komplementære størrelser og – først og fremmest – som stærkt forbundne. Enig!

Derfor går den nye tyske regering også langt i forhold til klimaet med målet om 80 procent vedvarende energi i 2030 – men fastholder samtidig en økonomisk ansvarlig politik som grundlaget for de investeringer, der skal foretages. Den vil både investere i et mere socialt lige arbejdsmarked med en højere mindsteløn – og i at sikre digitalisering og nok arbejdskraft til virksomhederne.

Lige siden anden verdenskrig har det ikke ligget naturligt for Tyskland at tage det samme lederskab inden for sikkerhedspolitik, som man har gjort på det økonomiske område i Europa.

Martin Lidegaard (R)

Den vil både bekæmpe irregulær migration, sikre stærkere grænser og hurtigere hjemsendelse af ikke ønskede udlændinge – og samtidig sikre et humanistisk, ligeværdigt og ”moderne” migrationssamfund baseret på lige rettigheder for alle de folk, der skal leve og dø i Tyskland.

Vil få stor betydning for Danmark

Det er alt sammen stærkt opmuntrende, og alt sammen vil samtidig få stor betydning for Danmark og give os store muligheder for at løfte vores samarbejde og partnerskab med tyskerne. Det gælder ikke mindst i forhold til klimaet, hvor Tysklands nye ambitioner giver en unik chance for Danmark, der er verdens dygtigste land – og største eksportnation – når det handler om energieffektivitet, grøn energi og grønne energisystemer.

Men også i forhold til sikkerhedspolitik er der åbnet op for historisk store muligheder for indflydelse, hvis Danmark tør.

Lige siden anden verdenskrig har det ikke ligget naturligt for Tyskland at tage det samme lederskab inden for sikkerhedspolitik, som man har gjort på det økonomiske område i Europa. Eller rettere: Tyskland tog et historisk lederskab – i øvrigt i tæt samarbejde med Danmark – da det handlede om at få samlet både Tyskland og Europa efter murens fald og de østeuropæiske lande ind under EU’s vinger. Men når det handler om EU's forhold til tredje lande, har den tyske udenrigspolitik været noget mere famlende, især når det handler om at stå fast over for både Rusland og Kina.

På den ene side har Tyskland stået i front for en regelbaseret verdensorden og har taget nogle af de store værdimæssige kampe med blandt andet Tyrkiet.

I alle europæiske lande er der ved at opstå en erkendelse af, at Europa bliver nødt til at tage et større ansvar på sig, og at det transatlantiske forhold – uanset om vi ønsker os det eller ej – er under dramatisk forandring.

Martin Lidegaard (R)

På den anden side har man på det værst tænkelige tidspunkt insisteret på at etablere en ny gasforbindelse med Rusland – NorthStream II – og på at skubbe en ny investeringsaftale mellem Kina og EU igennem, som mange mener godt kunne kræve mere af kineserne. Også over for Israel og de stadigt mere ødelæggende ulovlige besættelser, tøver Tyskland.

Det transatlantiske forhold under forandring

Men måske står vi netop nu i den historiske situation, der kan få Tyskland til at påtage sig et mere stringent og omfattende sikkerhedspolitisk lederskab. For i alle europæiske lande er der ved at opstå en erkendelse af, at Europa bliver nødt til at tage et større ansvar på sig, og at det transatlantiske forhold – uanset om vi ønsker os det eller ej – er under dramatisk forandring.

Hvis Trump kommer til magten igen om to år – og det tyder alle meningsmålinger desværre på – vil EU igen stå med et komplet labilt USA i fire år. Og selv med en mere besindig præsident vil USA's fokus nu være på Asien, og amerikanerne vil forvente – med rette – at vi tager langt mere ansvar for vores nærområder selv.

Det vil kræve et sammenhold i den fælles europæiske udenrigspolitik, som vi ikke har set før. Og det vil kræve et lederskab, som vi ikke har set før, og som der kun er Tyskland til at løfte, fordi England er ude og Frankrig – med rette eller urette – af andre europæiske lande opfattes for offensiv og anti-amerikansk.

Danmark skal engagere sig dybt

Vil Tyskland løfte dette ansvar? Den nye regering vil i hvert fald gerne. Som der står i det nye regeringsgrundlag, er målet en ”demokratisk mere solid, handlekraftigere og strategisk mere suveræn” europæisk union med en ”ægte” fælles udenrigs,- sikkerheds,- og forsvarspolitik.

Kan Tyskland løfte det nødvendige lederskab? Ja, men ikke alene. De vil være nødt til at alliere sig med en række lande, der støtter op om en ny tids sikkerhedspolitik, der i forhold til det rent territorielle forsvar stadig holder fast i den transatlantiske akse, men samtidig kobler klima og sikkerhed, handel og sikkerhed, migration og sikkerhed, digitalisering og sikkerhed til en ny og meget mere strategisk funderet europæiske sikkerhedspolitik, der spiller på flere strenge end det militære.

Her kan og skal Danmark engagere sig dybt i og med den nye tyske regering. For vi har meget at byde på og meget at vinde. Og det er i vores aktive interesse, at Europa bliver stærkere, og at det er Tyskland, der tager lederskabet for det.

Kun sådan kan vi for alvor være med til at forme vores egen fremtid.