MEPer hilser mere åbenhed velkommen

Det er rigtig godt. Der skal være meget åbenhed omkring den kæmpemæssige lobbyindsats, der foregår i Bruxelles.
Dan Jørgensen (S)
MEP
I det fælles åbenhedsregistret skal lobbyister komme med oplysninger om sig selv, deres økonomiske forhold og hvilke interesser, de arbejder for. Desuden vil de skulle overholde et adfærdskodeks for lobbyisterne, der blandt andet tilsiger, at der ikke må være økonomiske transaktioner imellem politikere og lobbyister.
"Det er rigtig godt. Jeg har personligt arbejdet for det, siden jeg blev medlem af Parlamentet i 2004. Der skal være meget åbenhed omkring den kæmpemæssige lobbyindsats, der foregår i Bruxelles," siger Dan Jørgensen.
Også Dan Jørgensens kollega i Parlamentet, Morten Løkkegaard (V), stemte for forslaget og hilser den øgede registrering velkommen.
"Det er helt fint med registrering, uanset om det er frivilligt eller obligatorisk," siger Morten Løkkegaard.
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på
- Kampen om EU’s pengekasse splitter mulige danske regeringspartnere























